1tilføjet af

Taler Samuelsen sandt om rockergæld?

Spørgsmålet om, hvornår Anders Samuelsen gjorde hvad i forhold til sin søns narkogæld, er kommet i fokus, efter Liberal Alliances formand har forklaret sig i sagen.
Ifølge Anders Samuelsen betalte han i sommeren 2010 sin søns narkogæld, efter han havde rådført sig med daværende justitsminister Lars Barfoed (K).
Men meget tyder på, at gælden allerede blev betalt i 2009, og at Samuelsen først gik til justitsministeren året efter, da han fandt ud af, at sagen ville blive omtalt i bogen "Kronvidnet", som udkommer på onsdag. Det skriver Ekstra Bladet.
Det er eksrockeren Kasper Vetters tilståelse i bogen, der danner baggrund for sagen om Anders Samuelsens betaling af gælden.
Kasper Vetter var tilknyttet Hells Angels i Aarhus, indtil han gik til politiet og tilstod sine kriminelle handlinger 11. august 2009.
Fra den dag har eksrockeren altså ikke længere haft noget at gøre med Hells Angels, og derfor må Kasper Vetter have fået sin viden om Anders Samuelsens betaling af sønnens narkogæld før 11. august 2009.
Holder de oplysninger stik, har overdragelsen af pengene, hvor Vetter fungerede som mellemmand, fundet sted før 11. august 2009 og ikke et år senere, som Anders Samuelsen hævder.
Det ligger dog fast, at Lars Barfoed først blev justitsminister 23. februar 2010, så først efter den dato kan Anders Samuelsen have orienteret ham om sagen.
Spørgsmålet om, hvornår Anders Samuelsen gjorde hvad, rejser således ny undren om sagen.
"Noget kunne tyde på, at Anders Samuelsen ikke har holdt politiet fuldt underrettet om alle aspekter i den her sag, sådan som han ellers gav indtryk af i går," siger TV 2s politiske redaktør Henrik Qvortrup.
Nyhederne.tv2.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Anders Samuelsen. I en mail til Ekstra Bladet fastholder han dog, at betalingen fandt sted i 2010.
tilføjet af

Taler Samuelsen sandt om rockergæld?

Efterhånden som det kommer frem, er det vel tydeligt, at han bare er forretningsmand.
Han tjener godt, og vil stå på god fod med HA.
Det er jo noget han kan købe, og at han har haft held til at benytte sine familierelationer, som åbning for at komme til at så i en positiv relation til HA er bare dejligt for ham.
Det er altid fordelagtigt at have de rigtige forbindelser, og formå at udnytte dem til fulde.
"Bad standing" er ikke så heldigt, men det modsatte er 😉
Imponerende, at Justitsministeren venligst konfirmerede det spin, så kan det næsten ikke gøres bedre 😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.