Tager ikke til begravelsen

Jeg kunne godt tænke mig lidt meninger om det her.
Jeg har en kusine som jeg havde et nært forhold til da jeg var lille. Begge hendes forældre er misbrugere. Jeg kom der en del som barn og vi havde det godt sammen. Da vi kom i pubertet mistede vi nærmest kontakten i en del år.
Senere optog vi den hun havde fundet en kæreste som jeg fik/havde/har et godt venskab til. Senere blev vi en lille klike der havde noget fællsskab sammen. Men den ene (som jeg havde kendt inden) var sammen med min kusine imens hun stadig havde sin kæreste. Det endte med en konflikt og jeg mistede kontakten med hende igen.
Hun har altid været meget glad for mig men pga forskellige omstændigheder dengang mistede jeg ret meget for hende. Hun er nok ret præget af den der sociale arv (ikke misbruger) men arbejdsløs og negativ på samfundet.
Senere fik vi lidt kontakt igen men det døde ud pga uoverensstemmelser. Jeg har derfor ikke haft nogen kontakt rigtig i 5 år andet end en sjælden gang ved en fødselsdag.
Den del af familien har altid været det sorte får og det har givet anledning til en del frustrationer hos en del af os andre. Mim mormor og mor har kæmpet en del med samme samvittigheds kvaler.
Der er nu midlertidig sket det at hendes mor er død. Jeg har ikke lyst til at tage med til begravelsen fordi jeg derved ligesom syntes jeg så rækker hende hånden. Jeg syntes det ville være uærligt for jeg er ikke interesseret i hendes kontakt mere. Jeg har tidligere hjulpet hende en del og været der nå tingene gik dårligt. Det tog dog længe for mig at komme ud af.
Problemet er nok at det stort set altid gik dårligt af den ene eller den anden grund. Derfor var det ligsom et forhold hvor jeg ikke fik noget igen. Samtidig er hun utrolig god til at tale til ens samvittighed. Hun er jo en stakkel og derfor kørte hun en del på det. Jeg har for længe siden ligesom fået sagt slut overfor hende fordi jeg ikke magtede hendes liv/situation/indstilling/offermentalitet osv.
Jeg er da godt klar over at hun ikke har haft det let men jeg syntes faktisk også jeg har gjort hvad jeg orkede før i tiden. Men hun gjorde alligevel som hun selv ville og oveni købet sagde hun nogle ubehagelige ting omkring hendes eks (min ven) og min bror. Der er også en del andet men skriver ikke det hele.
Nu er det sådan at min mor og en anden kusine tager med til begravelsen. De har ondt af hende hun var ret knyttet til sin mor. Faderen er der stadig men kan jo ikke leve op til sit ansvar hun har også en storesøster. Jeg har derimod ikke ønsket at tage med men det er ret kompliceret at finde ud af fordi man hører det fra den anden side også altså min mor og den kusine der tager med)
Så tænkte jeg at jeg ville høre her på solen.
Er det ikke ok jeg har det sådan❓skal man absolut støtte op fordi det er familie ?
Spørg endelig for jeg har ikke skrevet alt...

Og kusiner og den vej ud, som du ovenikøbet ikke har kontakt med.Er jo ikke nær famillie.
Der kan jeg ikke se hvorfor du skal gå med.
En begravelse er for at tage afsked med en kær.Og et levn fra fortiden.
Og i har jo ikke haft kontakt de sidste 5 år, så du kan sagtens tillade dig at blive væk.

Jeg ville heller ikke tage med så du skal ikke ha dårlig samvitighed du kan jo ikke gører for at I ikke har kontakt mere

hvad! så er jeg af den mening at man skal gøre hvad man føler for.
Dvs. jeg synes ikke at du skal tage med til begravelsen fordi andre synes at du skal, men fordi du gerne vil tage pæn afsked med din moster/faster.
At din kusine kommer, bør ikke have noget at sige for dig, det er jo ikke hende du skal sige farvel til.

til nogens begavelse, de kommer jo heller ikke til min ! ;-)

Du gør intet forkert i at blive væk.
Selv møder jeg ikke op til den slags,da synet af en kiste,giver mig kvalme og angst.
Jeg er bare ikke god til det med kister og lig.

hvis du ikke har lyst til det - folk som din kusine DRÆNER sine medmennesker, ikke af ondskab eller bevidst, men de gør det fordi de har det så svært med den rodløshed de føler indeni.
De har altid et eller andet problem, de roder sig altid ud i noget, osv.
Man bliver selv i så dårlig humør af at være sammen med dem.

Det er rigtig synd for hende - men mere synd hvis du har kontakt, af medlidenhed.

Det er for mig at se, hvad du selv vil svare på de to sidste spørgsmål.
Og det har du i hvert tilfælde min fulde accept af.
Som jeg læser det har du alle muligheder for at blive fanget af hendes spin igen og det ønsker du jo ikke (og det kan jeg godt forstå - hun æder dig med hud og hår!).
:-)

Jeg svarer jer her samlet da I alle giver mig medhold.
Problematikken ligger i på den ene side det med at man jo kunne vælge at sige ok fortiden er glemt jeg tager med for hendes skyld.
På den anden side står den der nervøsitet for at hun skal gribe fat og trække mig mere ind i hendes liv (igen) end jeg ønsker.
Jeg er glad for at få bud fra jer for det lader til at det er ok at jeg har det som jeg har det. De i familien der vælger at deltage kører lidt på den første del dem der som jeg har valgt anden del har forskellige grunde.
Men både jeg og min bror (der heller ikke tager med) har en lidt speciel position overfor hende. Vi vil derfor sansynligvis blive draget mere end i det end de andre. Jeg kan bare se for mig at nu hun heller ikke har sin mor så bliver det nok en af os der bliver brugt nå tingene går skævt. Dvs man igen skal stå til rådighed og løse hendes problemer (som der er mange af og hele tiden opstår). Det er for stor en mundfuld for mig og derfor har jeg valgt ikke at "give hende muligheden" altså jeg ønsker ikke at tilbyde noget jeg ikke ønsker at leve op til.
Tak for jeres svar det gør det lidt lettere at stå fast.

det var Jakoo jeg mente ikke Jacoo

I det at du ikke har haft kontakt til den del af din familie i de sidste 5 år bør du blive væk fra den begravelse.Det ville se underligt ud at du pludselig stod der når i ellers ingen kontakt har.Når det så er sagt synes jeg at du virker meget nedladende overfor din kusine i dit sprog.Livet er meget uforudsigeligt og nogle har flere problemer end andre deriblandt er din kusine jo. På en måde kan hun ikke gør for det og på en måde kan hun, ved at løse sine problemer selv uden din hjælp. Men jeg synes også at du har været for længe om at sig fra i det hele taget.
Det lyder lidt som om at du aldrig har oplevet problemer selv og at du da slet ikke ved hva det vil sige at miste en der står dig nær.