Søger jeg netop det uopnåelige ?

Kære Helle,
Jeg har så meget brug for at vide, hvordan skal jeg fortsætte ?? JEg har i en lang periode, konstant placeret mig i "skyggen" af andre
- Jeg mener selv, det er fordi jeg har været bange for, en konfrontation og efterfølgende ydmyghed, over mit tab af arbejde, efter afskeden med min utro kæreste/soulmate/eneste ene, Og mine stødt voksende økonomiske problemer.
Jeg har mistet 5 af mine aller nærmeste pårørende inden for de sidste to år, hvilket jeg af og til føler har tæret og fordærvet - alle mine resourcer, -personlige som faglige.
Jeg har følt mig i mit liv som en kaotisk alt for slap fighter, i et alt for stormfuldt hav - oftest har jeg fantaseret at der er dejligt land i sigte, og kastet mig i de vildeste bølge. Jeg har kæmper mig naivt mod strømmen, og forsøger konstant på at komme nærmere det svar, som angår det store spørgsmål i mit liv ! Jeg kan ikke sbunde i mine spekulationer og selvbebrejdelser - og jeg kan ikke svømme, og frygter det store urolig hav.
Med de største håb om svar og De kærligste hilsner,
fra MissX

Jeg er IKKE Helle, men tillod mig at læse dit spørgsmål.

Du er sikkert langt bedre end de folk du omgås, nøjagtig som jeg har vi bare troet at det vi giver andre får vi tilbage. 😮

Det har vi ikke fået siden 1960'erne, da fik Socialdemokratiet vendt Danmark rigtig godt på hovedet i forhold til menneskelige værdier. 😕

Jeg ville gerne lære folk som dig at kende, for dem jeg omgås er ikke interesseret i medmenneskelighed. De er nemlig uddannet til at sno sig efter egen egoisme som lærere, pædagoger og præster.
Jeg græmmes ofte over min omgangskreds!! [:*(]

Tak for et respektfuldt og medmenneskeligt indlæg:-)
Flere af din slags på solen og i verden...:-)
Kærligst Helle Nemborg