Særrettigheder?

I supermarkedet vil han/hun foran i køen ved kassen, for han/hun har kun købt så få ting, som hurtigt kan ekspederes.
Når jeg siger nej og udbeder mig kø-kultur fra vedkommende, er reaktionen vred grænsende til raseri.
Personen ønsker særrettigheder, der reducerer andres rettigheder.
Jeg accepterer ikke vedkommendes overmenneske-status.
Han/hun ser mig som et negativt og fjendtligt menneske, når jeg ikke vil finde mig i den lavstatus, der bliver tilovers til mig.
Jeg ser til gengæld ham/hende som en urimelig person med nazi-tilbøjeligheder.
Hvem har ret??

De mennesker har nu ikke nazi-tilbøjeligheder, men er blot fuldkommen ligeglade med andre.
Stå helt fast og pres Dig op mod den foranstående så der ikke bliver plads, og lad være med at kommentere, blot kig dumt på personen.

Man skal i hvert fald holde på sin ret. Ikke noget med at udvise lidt konduite her.
Med hensyn til at kigge dumt, ja så falder det jo meget lettere for nogen end for andre.
😃😃😃

I princippet er det et grundliggende stridsspørgsmål.
Den enes rettighed er den andens pligt - eller den enes frihed er den andens tvang.
Nabostridigheder starter eksempelvis ofte med manglende respekt for andres rettigheder svarende til krav om øgede rettigheder for een selv – på den andens bekostning.
"Det kan da ikke gøre noget"!
"Der går da ikke noget fra dig"!
"Vis dog lidt hensyn eller konduite"!
Gældende regler tilsidesættes – aggressoren udformer nye, der tjener hans interesser bedre.
Modparten lægges for had som urimelig, hvis de "nye regler" med særrettigheder til den aggressive afvises.
Offeret forsøges presset til at acceptere en status som undermenneske, der skal adlyde modparten, der tiltager sig myndighed som lovgiver.

Uforskammet hvis nogen formaster sig til særrettigheder her. Nu står du jo der i køen med din bugende indkøbsvogn, og så er der lige en klaphat som pænt spørger om han/hun lige kan få lov til at komme foran dig, og betale for en pakke tyggegummi. Han/hun står endda med lige penge, men hvad rager det egentlig dig. ALLE skal stå i kø og man skal holde på sin ret og ikke rykke sig en millimeter og dermed basta😉
P. s. Ironi kan forekomme i dette indlæg😃
m.v.h.
Bulderfnis

Jeg boede førhen et sted med en lille købmand, og drankere ude bagved.
Disse mente at de havde fortrinsret i og med de kom der mange gange om dagen og råbte op om at få en kasselinie mere åbnet hvis der bare stod 3 foran dem i køen.
Indehaveren og hans personale som var indvandrere var hamrende ligeglade 😃😃

Vedkommende bliver som nævnt rasende, hvis man ikke føjer sig.
En formastelig synder tillader sig at krænke hans selvopfundne rettigheder?
Det er ham, der afgør, hvad der er rimeligt.
Lovens vedtagelser og almindelig skik og brug rager ham langsomt.
Her kommer han - og han er meget betydningsfuld - alle andre er ikke.

Har aldrig set eller oplevet den person. Han handler ikke samme sted som jeg🙂
Jeg op lever kun personer som spørger pænt eller også tilbyder jeg personen at komme foran mig hvis jeg står med en hel vognfuld og han kun skal have en enkelt ting eller 2. Det plejer gerne at udløse et tak og et smil🙂 Jeg kan endda være heldig at det er mig en dag, som står med en enkelt vare og får tilbudet om at springe over[s]

Men har du tænkt på - at med mindre han står lige bag ved dig i køen - eller der ikke er andre i køen, så betyder din venlighed, at du på hele køens vegne generøst gør køen længere...

En seriøs mavepuster eller et knæ i nosserne plejer at få den slags klienter til at søge andre græsgange

Det er uforskammet ik`😃 Mit blodtryk kommer ikke i kog, fordi man viser lidt venlighed over for andre. Er der andre i køen overlever de nok. Derefter plejer der at komme en munter stemning i køen, hvor folk smiler til hinanden og det skader jo ikke.
mvh.
Bulderfnis

Du vil optage det som muntert, hvis du må tilbringe megen tid i supermarkedet, fordi du hele tiden skubbes bagest i køen?
Hvis bøllen på kroen vil tæske dig, fordi han ellers opbygger ulidelige frustrationer, hvis han skal udholde synet af dit fysiognomi – så skal han vel have lov, uden at blive anmeldt til polisen – du kan vel udvise lidt konduite?
Vil du virkelig give afkald på dine rettigheder, hvis man spørger pænt?
Problematikken er generel for alle rettigheder – eller hvordan vil du skelne mellem de rettigheder, du insisterer på at beholde – og dem, som andre kan fratage dig efter forgodtbefindende?
Hvem siger, at du får lov til at bestemme det, når du ikke vil give andre samme ret?

I princippet er det et spørgsmål om grundlæggende socialisering.
Den enes ret til at være der sammen med den anden uden at det føles som en konkurrence - eller en evig kamp om trinnene i hierarkiet.
Strid mellem søskende er eksempelvis ofte strid om arv med manglende respekt for andres ret til også at dele - uden at forfordele.
"Det syntes hun jeg skulle have"
"Du var der jo aldrig"
"Du har fået så meget andet"
Forældrenes ønsker tilsidesættes - agressoren hitter på ny begrundelser, der skal forklare hvorfor det er hans tur til at vælge først - igen.
Hele denne smøre for at fortælle dig, at grunden til agressionen ikke er væsentlig længere, når først agressionen er der. Bagefter kan det endda være svært at huske den specifikke årsag.
Når du anskaffer en hundehvalp, er det vigtigt at du tager den med i hundeskoven eller andre steder, hvor den kan lære at omgås andre under opsyn. Mennesker har samme problem hvis de ikke har lært at smile og afvæbne en konflikt, fordi de ikke forstår kropssprog.
Men mennesker har så lige et par niveauer mere - som f.eks. den rare, venlige, omgængelige mand, der sætter sig ind i sin familiebil og bliver til et rethaverisk, farligt monster uden fantasi.

Der hvor jeg handler😉 Nu synes jeg så ikke at det er et stort dagligt problem hvor jeg bor. Det sker engang imellem at en person lige får lov at hoppe over, men det betyder ikke at der efterfølgende kommer 10 mere der gerne vil hoppe over, det har jeg da aldrig oplevet.
At give plads til en person med en enkelt vare, tager højst et min. eller 1 1/2 min. af min dag og evt. resten af køens kunder, som måske har brugt 1/2 til en helt time på at ose rundt i supermarkedet.
Du skulle tage at prøve at smile lidt og evt. give plads til en anden kunde med en enkelt vare, jeg er sikker på at stemningen bliver meget bedre i køen også til glæde for kassemedarbejderen, som så får smil frem for sure fjæs.
mvh.
Hanne

ikke særrettigheder, men formentlig ganske almindelig høflig forespørgsel.
Jeg giver da gerne lov til nogen, der kun har en enkel ting, at gå foran mig - især når min indkøbsvogn er fyldt til randen.
Jeg oplever til gengæld, at når jeg står med en enkel ting, at andre tilbyder mig at hoppe over .......
Så det kommer vel an på hvordan du vælger at se på situationen.

ser jeg også på det🙂

Jeg har altså ingen rettigheder i din verden?
Mine levevilkår besluttes af dig fra sag til sag?
Hvorfor tror du dog, at folk har så stor tillid til et menneske, der åbenlyst ikke magter at tænke sig om?
Jeg ville i givet fald slås som en vild for at undgå dit tyranni!

Ophæv kø-kultur, dvs enhver kan tage sit og forlade butikken. Lad trangen til mad og drikke gå over skatte billetten. Man skal således ikke spekulere i særrettigheder, overmenneske-mentalitet, Nazi tilbøjeligheder men helt klart lige rettigheder for alle.?
Mvh