1tilføjet af

Såret soldat er franarret sin erstatning !!

Københavns Vestegns Politi har sigtet en 37 årig mand for at have franarret en 23-årig mand 2 millioner kroner.
Den 23-årige havde oprindeligt fået pengene i forbindelse med en krigsskadeerstatning, fordi han mistede begge ben under militærtjeneste i Afghanistan, oplyser efterforskningsleder Henning Nielsen til Ritzau.
- Objektivt kan man sige, at der er tale om bedrageri for 2 millioner kroner. Og så er det jo tragisk, at det er gået ud over en mand, som er invalid, siger Henning Nielsen.
Den 37-årige har ifølge politiet overbevist soldaten om, at han ville starte et ejendomsfirma. Mod at betale de mange penge skulle soldaten blive kompagnon i firmaet.
Det viste sig dog, at den konto, som pengene blev sat ind på, ikke var en firmakonto, men den 37-åriges private konto.
Undervejs i forløbet forsøgte den 37-årige at overbevise soldaten om, at han havde flyttet pengene til firmakontoen. Han fremviste en postering, som skulle dokumentere overførslen, men posteringen var ifølge politiet falsk.
- Vi foretog ransagning hos den 37-årige den 16. maj, hvor vi blandt andet fandt ud af, at han har købt en Fiat for nogle af pengene, fortæller Henning Nielsen.
Politiet har beslaglagt bilen, der i øvrigt blev indkøbt i firmaets navn, skønt firmaet ikke har haft nogen aktiviteter.
Den 37-årige, der tidligere er dømt for dokumentfalsk, er blevet sigtet for bedrageri af særlig grov beskaffenhed og for dokumentfalsk. Han har ifølge Henning Nielsen ikke ønsket at afgive forklaring til politiet.
Hvis den 37-årige ender med at blive tiltalt og dømt for de 2 millioner kroner, der er rejst sigtelse for, står han formentlig til en ubetinget fængselsstraf, der vil blive udmålt i år.
Kilde: /ritzau/
tilføjet af

Såret soldat er franarret sin erstatning !!

Igen hvad tænker de på disse DF'er
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.