Sådan skal ejerboligmarkedet beskattes

Der indføres et boligkort som følger os gennem livet. Fra den 1. andels/ejerbolig
a) til vi dør
eller
b) til vi flytter fra ejer- til lejebolig eller plejehjem.
På boligkortet indføres en latent skat der følger ejeren og først forfalder når vi forlader ejermarkedet - enten fordi vi flytter i lejebolig, kommer på plejehjem eller dør.
For ejeren er der nu kun 2 ulemper.
Den del af friværdien der er latent skat kan ikke belånes.
Den del af friværdien der er latent skat får arvinger ikke del i men kommer i statskassen.

Hvad skulle rationalet være?

at arbejdsfrie fortjenester bør beskattes.

er det så efter ejendomsskat velligeholdelse og forbedringer er trukket fra?
Hvad hvis det går i minus ejendommen er købt alt for dyrt skal skatten så udligne?
nej du nu ikke så misundelig, alle kan købe en bolig hvis det er det de vil.
jeg havde i starten 3 jobs for at betale mit lille hus, alt overskud fra lønnen går til vedligeholdelse. Hvor vil du forøvrigt ha alle de folk skal bo, for jeg er sikker på ingen gider eje hvis dit forslag gik igennem.

I så tilfælde ville jeg sandelig også rejse, svire og hore alle mine penge op. Tænk på alle de mange mange penge som vi villakøbere har sat i vores huse. penge som kunne have forsødet vores dagligdag istedet. Hold da helt op hvor vi kunne have hygget os. Og når penge var væk kunne vi bare gå på kommunen med et krav om at få en bolig stillet til rådighed. Det kan alle indvandrene, så det kan vi andre vel også...Tænk på hele den afledte samfundøkonomi som husejere er årsag til.De skal bruge masser af penge til vedligeholdelse, raperationer, kedeleftersyn, skorstensfejer, ejendomskatter, græsslåmaskiner, fliser, planter og så videre og så videre. Tænk hvor mange forretninger der måtte lukke ned hvis ikke vi havde alle disse husejere.... Har du tænkt over det..??🙂🙂🙂

Så hvorfor presse citronen yderligere på den front.
Jeg tror dem som du har i tankerne er folk med firhjulstrækkere og heste på landet, men dem som du reelt kommer til at straffe er arbejderen som ikke længere har råd til at sidde i sin ejen bolig eller eje det sommerhus han har haft siden 70'erne fordi han beskattes så groft, at han ikke længere har råd til at betale sine skatter.
Det som du glemmer er at det er helt almindelige mennesker med helt almindelige indkomster der ejer størstedelen af de private ejendomme i Danmark.
De har bare været så fornuftige at investere i deres egen bolig istedet for at smide penge ud af vinduet i form af husleje til en eller anden kornfed udlejer.
Istedet for at være misundelig på dem kunne du følge deres eksempel. Faktisk falder ejendomspriserne for tiden så drømmen om at eje sin ejen bolig er igen inden for rækkevidde for menigmand, med mindre man selvfølgelig lige absolut SKAL bo lige i midten af København eller en af de andre større byer.

Tanken er interessant. Men hvis formålet er at beskatte arbejdsfri gevinster (hvilket økonomisk set er ualmindeligt fornuftigt), ville en anden model måske være bedre. Så ville det nemlig kun være husprisstigninger udover inflationen der skulle beskattes.
Så hvis vurderingen af ens hus er steget med 70% siden man købte sit hus, medens forbrugerprisindekset kun er steget 30% øges den latente skat med måske ½-delen af forskellen. Et konkret eksempel:
Man har købt et hus til 1 million. Nogle år senere er huset 1,7 millioner værd, medens priserne er steget med 30%. Huset "burde" altså kun være 1.3 millioner værd, så man beskattes med ½-delen af forskellen (dvs. den latente skat er 200.000 kroner).
Den model har mange fordele - eksempelvis, at huspriserne jo også kan falde - så falder den latente skat også med min model, men ikke med din. Er huset nogle år senere kun 1.5 millioner værd, medens priserne er steget med 50% skylder man med min model intet i latent skat - tilfældige prisudsving udlignes altså med min model, men ikke med min. Til gengæld fanger min model meget præcist de arbejdsfri gevinster man rent faktisk realiserer når man af den ene eller den anden grund forlader boligmarkedet.
En anden ting er, at min model vil have en klart konjukturudlignende effekt - når landet er i krise plejer huspriserne at falde, men så bliver boligejernes lånemuligheder bedre med min model, så de understøtter privatforbruget. Omvendt under højkonjuktur - så begrænser min model kraftigt lånefinansieret overforbrug med billige boliglån.
Den konjukturudlignende effekt kunne være rigtig god at have.

Jeg har nogle indvendinger til din tekst:
"tilfældige prisudsving udlignes altså med min model men ikke med din"
Det har jeg nu svært ved at se. Jo længere tidsspan desto mindre følsomhed for fluktureringer.
"når landet er i krise plejer huspriserne at falde men så bliver boligejernes lånemuligheder bedre med min model så de understøtter privatforbruget".
Den kan jeg nu heller ikke se - den er da uændret. Når man ingen friværdi har kan man heller ikke låne i den.
"Omvendt under højkonjuktur - så begrænser min model kraftigt lånefinansieret overforbrug med billige boliglån".
Forstår jeg heller ikke. I min model kan du ikke optage lån på den andel der er latent skat.
Men min største indvending mod din model (som er bedre end intet at foretage sig) er den psykologiske. Du skaffer aldrig et politisk flertal bag en sådan reform. Det gør du kun ved at kombinere den latente skat med lidt mindre til arvinger på bekostning af nedsatte skatter på arbejdsindkomst.
Og så en indrømmelse - selv min model vil møde massiv modstand i brede kredse.

Måske er der behov for at jeg uddyber min holdning. Lad os i tankerne sammenligne modellerne overfor de forskellige "stød" som altid rammer økonomien, populært kaldet høj- og lav-konjukturer. Lad os antage, at hver af beskatningerne er lige store i et gennemsnitsår.
Hvad sker der nu med de to modeller, hvis huspriserne falder? Ja, i din model øges den latente beskatning år for år som en procentdel af huspriserne. En lavkonjuktur vil nok begrænse den hastighed hvormed den latente skat øges, men øges vil den. I min model daler den latente skat derimod når huspriserne falder (eller blot stiger langsommere end dagligvarepriserne). Dermed har folk større sandsynlighed for at have en friværdi at belåne, når tiderne er dårlige - min form for skat mindsker altså helt automatisk følgerne af en lavkonjuktur.
Omvendt når huspriserne stiger. I din model vil det få den latente skat til at øges lidt hurtigere, medens min model medfører en meget hurtigt voksende latent skat når huspriserne stiger kraftigt. Dermed mindskes boligejernes friværdi under en højkonjuktur langt kraftigere med minmodel end med din, så man ikke ser samme skadelige overforbrug med min model som med din under højkonjukturer.
Psykologisk ser jeg nu store fordele ved min model. I den er det spekulationsgevinster man rammer, medens man med din model beskatter selvom huspriserne faktisk falder. Jeg tror husejerne vil have meget svært ved at forstå rationalet for din model.
Teoretisk har man startende med Henry George argumenteret for det urimelige i at folk på boligmarkedet kan score store gevinster uden at røre en finger, blot fordi der eksempelvis foregår en fornuftig byudvikling i det område, hvor de bor. Vi bør beskatte den slags spekulation, snarere end arbejdskraft - men din beskatningside minder jo mest af alt om en fiskal skat (det gælder om at kradse penge ind).
Forskellen ses ikke kun under konjukturudsving. Det sker jo eksempelvis, at folks ejendom falder kraftigt i værdi, fordi en motorvej pludselig skal gennem baghaven, eller man opdager grunden er forurenet. I den situation vil samfund og boligejer med min model gøre halv skade, idet den latente skat jo omgående mindskes når husets pris falder. Så det er sådan set ligegyldigt hvorfor priserne stiger/falder - effekten af min ide er, at folk løber en mindre risiko, men til gengæld heller ikke scorer ligeså store spekulationsgevinster med min ide.
Der, hvor jeg synes din ide er genial er ved, at du udskyder den faktiske beskatning til man faktisk forlader boligejermarkedet. Men jeg synes du skylder din ide at indtænke, at så er der store gevinster ved at indtænke spekulations, konjuktur og tilfældige stødeffekter (som opdagelse af forurening/guld på grunden).
Forøvrigt vil begge ideer tendere imod større pensionsopsparing, men det er en helt anden snak.

Det var bare en lille tanke jeg kan høre at du er langt bedre inde i tingene end mig. Prøv at se mit andet indlæg "Sådan redder vi miljøet" om tiltag der bør gøres for at forbedre miljøet. Hvad mener du om det og har du et dybere forslag ligesom ovenstående du giver udtryk for?

så skal lejerne til pengepungen.
De er de eneste der har råd nu.
http://ekstrabladet.dk/kup/dinepenge/article1037195.ece