Så ramt - kan det vare ved???

Ingen undslipper. Alle vil, på et eller andet tidspunkt, blive ramt af kærligheden....
Det er sindsoprivende, forunderligt, vidunderligt og kan mærkes i hver en afkrog af kroppen, sindet, sjælen...
- og det kan smerte, så det er næsten umuligt at trække vejret, umuligt at se solen stå op....
Således er kærligheden et af de få fænomener (og så vejret forstås), vi vedkender os IKKE at have kontrol over....
Alene dét faktum, taler for at det er en sund oplevelse for os alle....at vildfare os i kærligheden...
ja - svømme i dens afgrunds dybe vande og vide, med absolut sikkerhed, at ingen kan vide sig
sikre for dens skæbnesvangre berøring - man bliver aldrig helt den samme igen, når man først har
elsket inderligt...på godt, bedre, det skønneste og det knap så hæderspriste 😃 ...
I dag synes mange at koncentrere sig meget mere om den ulykkelige kærlighed end den lykkelige...
Det undrer mig??
Det forekommer mig, at man ikke behøver gøre sig særlig umage for at skabe "ulykkelig kærlighed",
at det er den anden slags som kræver noget væsentligt af os hver især.....
En mand (Richard Bandler) sagde på et tidspunkt, at vil man den lykkelige kærlighed, skal man fokusere
alle sine positive kærligheds følelser og oplevelser omkring det menneske, man er forelsket i og nægte at give sig hen til de negative erfaringer man har gjort sig tidligere og overfører dem til nutiden.
Jeg kunne ikke lade være med at smile ved hans ord, en næsten overmenneskelig bedrift, kun at ville,
forvente det gode og altid kalde på det gode i en selv....jeg tror han mener at man skal bærer rundt på de positive følelser, de gode oplevelser har givet - og derved have en (lad os kalde det) en særligt positiv
vibration,,,som vi hele tiden formidler i den non verbale verden....
Hvad har været mest kendetegnende for dine lykkeligste stunder i kærligheden....???
[sun] [sun] [sun]
ps til dig som slår Bandler op - lad nu være med at forbinde ham med al NLP, nok fandt han på Neuro Lingusitic Programming, men han er temmelig uenig med de fleste nlp´ere i praksis. Han er blandt andet imod psykofarmika, hvorfor psykiaterne hader ham 😉 , plus det faktum at han kan kurere mennesker som "videnskaben" har givet op overfor:

Hej
Jeg giver dig ret, men mest på observationer og egne handlinger.
Jeg har sjældent kæreste selv, og har afvist mange ellers rigtig dejlige kvinder. Jeg forlanger at jeg skal være skudt i pigen for at noget som helst kan ske.
Mange kammerater derimod har en ny kæreste 14 dage efter de slog op med den gamle, mange slår slet ikke op før de får en ny. Pudsigt nok kan man også se en tendens til at unge finder sammen lige omkring de 19-22 år, når de sådan rigtig skal ud og bo alene, slippe kollegiet og hjemmet.
Jeg har svært ved at tro på at det er så fantastisk kærlighed, der ligger til grund for mange af forholdene.
Men jeg tænker da helt sikkert også over hvad jeg mister ved sjældent at være i et forhold, ha en at forkæle og omvendt.
Mit lykkeligste punkt i kærligheden er svær at sige. Når man har lyst til at gå hånd i hånd blandt bekendte.

Kærlighed er en flygtig ting. Nogen gange tager den dig med en tur til himlen, andre gange så sparker den dig helt bogstaveligt talt ned i en mudderpøl.
Jeg kun 16 da jeg mødte min "store kærlighed". Og det var det faktisk. De lykkeligste stunder var nok da vi var på ferie på Kreta (og nu skal jeg ikke komme ind på detaljer) men ca 9 mdr senere fik vi en gudesmuk datter😉Hun ligner Helena Christensen i miniudgave, derfor er hendes navn det samme ;)
Vi havde det skønt, styr på barn, økonomi, hus, bil, det eneste der manglede var volvoen ;)
(Det var så bare en Ford Escort ;)
Men der "sker" "et eller andet" med kvinder når først de får barn nummer 1. Manden er ikke vigtig mere. Bevares barnet kommer naturligvis i 1. række... men jeg var pludseligt heller ikke i 2. eller 3. række...! Det var hendes mor og hendes misundelige lillesøster til gengæld (lillesøster misundelig på vores baby, så hun farede straks ud og blev gravid med en alkoholisk narkoman - hvilket hun i øvrigt gentog 2 år senere ;/)
Så kom hende far i 4., hendes farmor i 5. og så lå jeg nok der i 6. række. Indtil søsteren fødte, så var jeg i 7.
Vi havde længe fx sovet nøgne sammen og dyrket sex i al fald 2-3 gange om ugen. Det blev stille og roligt til noget som skulle planlægges til en bestemt dag og tidspunkt på ugen uanset om man var oplagt eller ej - og det der med at sove sammen nøgen... glem det...
Nybagte mødre går også totalt amok i babygrej. Vist skal man bruge alt muligt grej men det giver for eksempel ingen mening at købe flere sparkedragter når man har 35 i forvejen fordi den var sååååå sød og "kun kostede 25 kr) - barnet når ikke og bruge den før barnet er vokset ud af dem hun har i forvejen ;;;;)
Og nej sørme kan en barnevogn da ikke bruges til mere end et barn... en ny for hvert barn argh...
Når jeg tænker tilbage på de 10 år vi fik sammen, kan jeg godt se at jeg for hende efter måske 2-3år mest af alt var et "avlsdyr". Men jeg var blændet af kærlighed.
Jeg skal satme love for der kom gang i dobbeltsengen da vi endelige blev enige om at forsøge at få et barn, så meget sex har jeg sgu aldrig fået før - 4 gange om dagen gerne ;)
Efterhånden sov vi med tøjet på, og sex skete måske engang om måneden - så hver 3 mdr - og de sidste 2 år - slet ikke...
Så var jeg mere eller mindre godt klar over hvad klokken var slået...
Hun skred og tog vores datter med sig. Så sad jeg der med hus og bil som jeg hverken havde brug for eller en jordisk chance for at betale selv...
Jeg er ikke færdig med kvinder men jeg er færdig med hende den fucking luder...
Til min gru har jeg erfaret at et andet stakkels "handyr" er røget på limpinden allerede. Ikke fordi jeg er jaloux, fordi jeg synes det er synd for ham at han skal samme mølle igennem når han først lærer denne kvinde rigtigt at kende.
Det er fantastisk så snedige kvinder kan - og er villige til - at være, når først et forhold er dødt. De må åbenbart tænke "løb med alt hvad du kan, og skid så hul i stodderen"... eller noget i den stil. Ikke nogen med at skilles i mindelighed... næhh nej der skal dramatik på og helst som lyn fra en klar himmel.
Nu ved jeg i sagens natur ikke om alle kvinder er sådan (forhåbenligt ikke) men når jeg bliver klar til et nyt forhold, så går der flere tanker igennem mit hovedet andet end "hvis jeg føler mig forelsket så er dette det helt rigtige".
Så tænker jeg samtidig "ER hun ude efter kærlighed? Eller et avlsdyr hun kan smide ud igen og kræve penge af når først hun er gravid?"
Det burde være muligt for mænd at melde kvinder for voldtægt, hvis de udelukkende har samleje med en mand for at blive gravid og bagefter kunne opkræve penge - altså hvis manden tror at de har gang i et "4ever-forhold" og har været sammen i 3 år... Så er det jo ikke bare et one-night-stand...
Jeg er 100% sikker på jeg var "avlsdyr" FORDI: Hun forsøgte og få nummer 2 også. Her måtte jeg sige nej, ikke før vi havde ordenligt jobs, og et større hus, og dermed skulle hun tage en uddannelse. Det kunne hun godt forstå sagde hun...
Hvorefter hun undlod at tage sine P-piller og blev gravid alligevel! Heldigvis med spontan abort til følge...