Syge på tvangsarbejde

Syge på tvangsarbejde
Lagt på Nettet 05. 11. 2005 - 13:25:43 af Redaktionen på http://www.borgerdebat.dk/
Læge skaber debat med ny bog
Fredag den 11. november udkommer der en bog på Gyldendal, der er skrevet af læge Ellen Ryg Olsen på baggrund af 12 års erfaringer som socialmediciner i Københavns Kommune.

Bogen hedder: ”Syge på tvangsarbejde – om behandlingen af førtidspensionsansøgere”.
For at give et indtryk af hvad bogen drejer sig om, bringes hermed et klip fra bogens indledning:
”Dette er en bog, der fortæller om, hvordan en socialforvaltning sekunderet af centralforvaltningen har behandlet mennesker, der har bedt om hjælp.
Det drejer sig om vidt forskellige mennesker fra kontorchefen til den politiske flygtning, alle er de, uden stands anseelse, blevet behandlet uden anerkendelse af deres ret til at bede om hjælp, og uden respekt.
Deres værdighed er blevet krænket, deres lovsikrede rettigheder er blevet trådt under fode, og de er blevet snydt i forskellige grader.
Jeg har arbejdet som lægekonsulent i flere kommuner, og har senest arbejdet fem år som læge på en revalideringsinstitution.
Der har jeg været vidne til og direkte impliceret i Københavns Kommunes behandling af mange af de mennesker, der har søgt kommunen om hjælp, fordi helbredet ikke længere slog til.
Jeg har siddet med hundesyge mennesker, der er blevet henvist til arbejdsprøvning, fordi systemet var og er gennemsivet af den idé, at alle skal arbejde ligegyldigt hvad – en indstilling der fastholdes med en næsten besværgende aggressivitet, samtidigt med at tusinder forgæves søger arbejde.
Henvisningerne til arbejdsprøvning er ofte sket på trods af, hvad der faktisk står at læse i loven, og i øvrigt på trods af hvad al sund fornuft tilsiger.
I denne bog vil jeg for det første fortælle fire historier: En om pædagogmedhjælpervikaren, en om kontorchefen, en om den hårdt arbejdende gæstearbejder, og en om den politiske flygtning, for gennem deres historier at belyse sløset og respektløs sagsbehandling, manglende kendskab til love, regler og praksis, samt chikane og magtmisbrug.
For det andet vil jeg prøve at se på, hvad det er, der sker, når formentlig fornuftige mennesker som ansatte i en forvaltning kan se det som deres opgave at forvalte den nu gældende hovne indstilling til syge, nedslidte og udstødte mennesker.
Både at de så villigt påtager sig at mistro et menneske, der kommer til dem for at bede om hjælp, og at de giver efter for kommunalt og statsligt pres om at spare på førtidspensionerne, ved enten at lade hånt om de love der faktisk er, eller ved at fortolke paragrafferne så stramt og så bureaukratisk, at de mister deres mening.
Dette er således ikke nogen særlig munter bog. Den er selvfølgelig skrevet i håb om at kunne provokere til en vis besindelse i systemet. Den er også skrevet for at yde en form for oprejsning til de mennesker, der er blevet dårligt behandlet.
Men mest af alt er den skrevet for at forsøge at se den fornedrelse i øjnene, som jeg blev en del af, og for at stilne den vrede, som denne fornedrelse har udløst.”

siden blev en af mine bekendte jaget i arbejdsprøvning.
Han har sukkersyge og åben sår på fodsålenerne, hvor der kommer sygeplejeske hver dag og skifter forbinding nu skulle han med dælens vold og magt i job træning fra 07-13 OK
på cykel ca 4 km og sidde på en afsyringsanstalt med syre og vand i luften for derefter at cykle hjem og få skiftet forbinding
Gudskelov har han en læge som råbte vagt i gevær og han blev sygemeldt hjemme til sårene er helet foreløbig et halvt år.
hvor er logikken, meneskelig hensyn?
silverfoxdk

Hej silverfox.dk
Du spørger: hvor er logikken, menneskelige hensyn?
Er det ikke det man kalder et godt spørgsmål? Jeg kan ikke svare på det, systemet er så skørt at man kun kan betragte det som sort humor. Så kan man da grine, frem for at græde over det.
Venlig hilsen

Syge mennesker tvinges ud på arbejdsmarkedet , mange af dem burde have pension og et rimeligt liv.
Andre mennesker kan ikke få et arbejde , på grund af en meget høj arbejdsløshed.
Nogen af dem der har problemer , kunne få en slags pension og et halvdags job.
Rigtig mange mennesker har et skåne og fleks job , det er også en god ide`.
Tvinge mennesker ud på arbejdsmarkedet der føler sig og er syge , er en forkert politik.
Rigtig mange mennesker venter på et fleksjob i meget lang tid , ventetiden er lang. Der er noget der hedder : www.lafs.dk

...dem der laver sådan noget.
Det er så nemt at sidde på et kontor og tage sådanne uanstændige beslutninger.
De burde have et andet arbejde , og forbydes at arbejde med mennesker - det er ikke alt man skal finde sig i . Der er rigtig mange foreninger , hvor man arbejder med specielle opgaver.

den læge.

JP POlitiken Information...endelig kom det frem.
En lægekonsulents bekendelser...hun har så ret !

Endlige kommer det frem.
Jeg føler demoen er mere og mere berettiget for hver dag der går:
http://www.argumentet.dk/demonstration/

Så er der lige denne rådne sag også:
http://www.ladk.dk/de_hurtige_nyheder/kortmanden.htm
Berammet til den 21. dec. kl 9
Her skal Højesteret behandle: Den fantastiske sag om Kortmanden fra Kolding !
SP, er en Koldingborger på knapt 40 år. I medierne kaldes han ofte for: ”Kortmanden fra Kolding” , Dette navn kommer af at han spiller bridge på konkurrenceplan. Ifølge mange fagfolk er et sådant talent, ikke usædvanligt hos folk med SP´s sygdom. SP har en form for autisme, som kaldes Aspergers Syndrom. Henleder opmærksomheden på den nyligt overståede debat om hvorvidt H.C. Andersen, skulle have lidt af dette syndrom.
SP blev på baggrund af denne diagnose tilkendt pension. Det er dog først sket efter en langvarig indsats fra hans bisidder Conny Madsen, LA og advokat Kirsten Maxen, fra advokatfirmaet, Chr. Harlang!
SP havde været på kontanthjælp siden han var 18. Da Kolding Kommune i 90erne begyndte at tvangsaktivere kontanthjælpsmodtagerne, blev han syg. SP kunne ikke tåle eller klare aktiveringskravene og udeblev fra tvangsaktiveringen. Derefter blev udbetalingen af kontanthjælpen stoppet.
I hele dette forløb skriver hans praktiserende læge 10 gange til kommunen, for at orientere om SP´s helbredstilstand. Disse breve ignoreres. Det selvom kommunen vel burde være alarmeret allerede ved SP´s udeblivelse fra aktivering!
Det bør betænkes, hvad der kunne være sket om SP ikke havde en gruppe personer omkring sig, der kunne og ville hjælpe. SP´s psykiske tilstand ville gøre det meget vanskeligt for ham at tackle ting som hjemløshed og marginalisering. Problemer der jo kan være uløselige, endda for psykisk sunde!
Det kan således være uhyre farligt at lade dette forløb skabe præcedens, for en kommunes handlemåde overfor sine egne borgere. Det vil jo kunne inspirere andre kommuner til at ” helbrede ” ved hjælp af chikane. Sagen blev derfor bragt for Landsretten. Ikke desto mindre blev sagen tabt i Landsretten! Der er således en reél risiko for, at det fremover kan blive gældende ret!
Sagen drejer sig altså om: Kan en kommune tilsidesætte en handlepligt, for at skille sig af med uønskede personer? Eller: Kan en kommune behandle syge medborgere efter kommunens forgodtbefindende? Eller: Skal en kommunal forvaltning kunne skrive sine egne love?
Nærmere oplysning hos LA : www.ladk.dk
eller
Hans Schjørmann : Tlf. 43 64 46 03 eller naestformand@ladk.dk

--------------------------------------------------------------------------------
Af Morten Nielsen
Medlem af Minoritetspartiets hovedbestyrelse
'Kortmanden fra Kolding' er han blevet kaldt i medierne, den knap 40-årige SP, der på sin egen krop har mærket, hvordan systemet i stigende grad presser kontanthjælpsmodtagerne, ser bort fra udtalelser fra fagpersoner og tilsidesætter ethvert hensyn til den enkelte.
På onsdag d. 19. oktober starter Højesteret behandlingen af SPs ankesag mod Kolding Kommune. I landsretten blev kommunen frikendt for at have, som det hedder, ”tilføjet SP en retsstridig krænkelse”. Men hvad er det da, kommunen anklages for at have gjort?
SP lider af Aspergers syndrom, en diagnose, der først er stillet i 2001 i forbindelse med hele denne sag. Aspergers er en form for autisme, der bl.a. giver sig udslag i specielle særinteresser, som optager en meget stor del af patientens liv - i SPs tilfælde sports-statistik samt bridge, som han spiller på højt plan.
Efter at have været på bistandshjælp fra 1982 blev SP i 1999 genvurderet til at være egnet til aktivering. Deltagelse i aktiveringstilbud gjorde dog, at SP fik migræne og måtte sygemeldes. I 2000 konkluderede en neurolog bl.a.: ”Det eneste der kunne medføre en anden holdning [til aktivering] ville være 'nød', hvormed at forstå at der ingen økonomisk støtte er at hente i systemet ved en eller anden form for overførsel, og hertil har han vel allerede demonstreret alt, alt for lang arbejdsudygtighed, så det vil man aldrig kunne gennemføre.”
På trods af dette og hele 11 skriftlige (og stadigt mere alvorlige) henvendelser fra SPs egen læge, som kommunen også valgte at ignorere, fastholdt man i 2½ år, at SP var pligtig til aktivering, og at udbetaling af kontanthjælp var afhængig af deltagelse i denne aktivering. En holdning, der i april 2001 førte til, at kommunen stoppede SPs kontanthjælp, indtil han genoptog sin aktivering, og yderligere meddelte ham, at hvis hans fremmøde ikke forbedredes, ville kontanthjælpen ophøre definitivt. SP var derfor nødt til at genoptage den aktivering, der udgjorde en alvorlig helbredsmæssig belastning for ham.
Herefter så SPs læge sig nødsaget til, stik imod normal praksis, selv at henvise SP til en psykiater med henblik på udarbejdelse af en psykiatrisk vurdering. Dette var kommunen blevet opfordret til flere gange, første gang i juni 2000. Men selv ikke denne vurdering, hvori psykiateren skriver, at ”mistanken om Aspergers syndrom eller anden psykisk udviklingsforstyrrelse [synes] begrundet”, kunne foranledige kommunen til at genoverveje sagen. Her mente man stadig, at SP først kunne være aktiveringsfri, når alt var vurderet og afklaret.
Først efter der var afsendt ansøgning om fri proces, og en stævning af kommunen var nært forestående, kom der skred i sagen, og man begyndte fra kommunens side at overveje en pensionssag. Efter kommunen var blevet stævnet, blev sågar den tilbageholdte kontanthjælp udbetalt, og SP fik tilkendt pension.
Dette ændrer naturligvis ikke ved den fornemmelse, man får ved gennemlæsning af sagsfremstillingen: at Kolding Kommune har behandlet sagen lemfældigt, har ignoreret SP totalt i perioden fra 1982 til 1999, har set bort fra adskillige henvendelser fra de læger, der var involveret i sagen, og i stedet har ladet lægpersoner fra forvaltningen afgøre, hvorvidt der var behov for yderligere undersøgelser af SP – på trods af, at kommunens sagsbehandler på et tidspunkt har udtalt, at hun fandt SP udviklet som en 12-13-årig dreng.
I den forbindelse er det også højst interessant, hvad Kolding og omegns Lægeforening skrev i en henvendelse til kommunen i november 2003: ”Med forundring har vi i Kolding og omegns lægeforening set et stigende antal sager, hvor kommunen med henvisning til 'aktiveringsbehov' har undladt at indhente lægelige oplysninger eller ganske set bort fra samme, selv om de var tilgængelige. Flere gange har patienter fortalt om, at man fra kommunen 'vil smække kassen i', hvis ikke aktiveringen blev overholdt. Der synes især at være tale om psykiatriske patienter og torturofre.”
Kolding Kommune gjorde under landsretssagen opmærksom på, at det ikke er usædvanligt, at kontanthjælpen tilbageholdes med det formål at komme i kontakt med kontanthjælpsmodtageren. Det ubesvarede spørgsmål, som landsretsdommen intet gør for at besvare, er, hvad i alverden man som kontanthjælpsmodtager skal gøre for at blive hørt (og taget alvorligt) hos Kolding Kommune.



I will be there.

Væk de døde!
Kirkegårdsgraver er den næste profession der kommer til at mangle arbejdskraft, når Hjorten bestemmer sig at de de døde da ikke bare skal ligger der og formulde. De skal den ondelyneme bare i gang skal de og ikke ligge der og flyde 6 fod under.

Meget apropos:

Af Nils Henrik Frimann - 7:32 - 4. aug. 2005

- Om ikke andet, så kan jeg da forsøge at grave min egen grav...
Med galgenhumor prøver kræftsyge Svend Erik Sjøgren i Nykøbing Falster at fortrænge chokket over, at han om to uger tvinges ud i praktik som kirkegårdsgraver.
- Hvis jeg siger nej, risikerer jeg at miste sygedagpengene. Men et hårdt fysisk arbejde som graver kan jeg simpelthen ikke magte, sukker den 55-årige, som inden sin sygdom var ansat i hjemmeplejen.
Sammen med en halv snes andre på sygedagpenge deltager Svend Erik Sjøgren i øjeblikket i et otte ugers såkaldt afklaringskursus, hvor kommunens arbejdsmarkedsforvaltning skal vurdere, hvad han kan og ikke kan.
- Hvis jeg kunne få en mere skånsom beskæftigelse, har jeg intet imod at arbejde. Men jeg ved, at arbejdet på kirkegården vil slå mig helt omkuld, siger han til Ekstra Bladet.
Ramt af lymfekræft
Det er halvandet år siden, Svend Erik Sjøgren fik konstateret lymfekræft.
- Sygdommen påvirker hele min hverdag. Jeg falder jævnligt om på gaden. Da jeg samtidig lider af en lungesygdom, mister jeg pusten, bare jeg skal gå 100 meter. Derfor bliver den planlagte aktivering en alt for stor belastning for mig. Jeg kan jo ikke engang slå min egen græsplæne.
Sælsom udvælgelse
Den kræftramte mand har tidligere været i arbejdsprøvning på et beskyttet værksted i Nykøbing Falster, hvor der blandt andet blev fremstillet smørrebrødspapir.
- Det var et job, jeg kunne klare. Derfor er mit ønske at få noget tilsvarende.- Hvorfor blev det lige kirkegårdsgraver?
- Jeg blev blot spurgt, om jeg kunne lide at være ude i al slags vejr. Da jeg svarede ja, sagde læreren: 'Så må jobbet som graver jo lige være noget for dig'. Og så var den sag afgjort, fortæller Svend Erik Sjøgren om de sælsomme kriterier for udvælgelsen.
Kranfører-servitrice!
Det er meningen, der skal udarbejdes en såkaldt ressourceprofil over hver enkelt kursist, når de otte uger -halvdelen i praktik -er overstået.
- Det er er fuldkommen hjernedødt at sende Svend Erik ud som graver. Men det er næsten lige så tosset, at jeg skal i praktik som kranfører. For det første har jeg højdeskræk -for det andet er min ene skulder smadret. Lærerens begrundelse var, at jobbet som kranfører harmonerer med mit tidligere arbejde som -ja, I tror det er løgn -servitrice, siger 43-årige Anne Marie Ha-gendam, der går på samme kursus.
­Hvordan skal jeg kunne klare et job som kirkegårdsgraver, når jeg er så svag, at jeg ikke kan slå min egen græsplæne, spørger kræftsyge Svend Erik Sjøgren.

fantasier.

Det er en ældre Artikel , men stadig aktuel idag.
Ellen er brav...
Ugeskrift for Læger · 17. februar 2003, nr. 8
Tvangsbehandling i forvaltningen
Om hvordan behandlingsforslag ændres til behandlingsdom
Læserbrev
Ellen Ryg Olsen

Som læge handler man i et univers, hvor forslag til behandling kan accepteres, afslås, anvendes delvist eller negligeres (1). Den eneste undtagelse herfra er den mulighed for tvangsbehandling, der eksisterer via Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.
Ingen kan således tvinge noget andet menneske til behandling, hvis det menneske i øvrigt er ved sine fulde fem. Jeg har imidlertid under mit arbejde som socialmediciner været vidne til, at behandlingsforslag fra egen læge eller fra forskellige hospitalsafdelinger er blevet gennemført med den tvang, der ligger i truslen om at miste sit forsørgelsesgrundlag. Ifølge dagpengelovens § 8 bortfalder retten til dagpenge, hvis dagpengemodtageren nægter at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig genoptræning. Eksekveringen af denne »behandlingsdom«, bliver ikke registreret nogen steder, og der er derfor ikke den mulighed for kontrol af tvangsforanstaltningerne, som gælder inden for psykiatrien.
De konkrete erfaringer jeg har med udøvelse af tvang, spænder fra krav om deltagelse i fysioterapi, slankekure, rygeophør og antabusbehandling til at lade sig underkaste diagnostiske procedurer og operationer. Seneste erfaring drejer sig om en dagpengeklient, der ønsker at ophøre med en medicinsk antidepressiv behandling.
Utallige er de kroner, der har måttet betales af et stramt dagpengebudget til fysioterapi, fordi man som læge fornuftigvis har anbefalet fysioterapeutisk rygtræning. Men de patienter/klienter, der har nægtet at lade deres akutte rygsmerter behandle fysioterapeutisk, støttes af MTV-vurderingen »Ondt i ryggen«, hvor det ikke findes dokumenteret, at specielle øvelser iværksat i forbindelse med akutte smerter afkorter forløbet (2). Men træning er da gavnlig i rent forebyggende øjemed, men er det nok til at berettige tvang?
Det er da også fornuftigt lægeligt at anbefale både rygeophør, slankekure og antabusbehandling, men er status som dagpengemodtager nok til at retfærdiggøre tvang?
Man kan også komme til at stå uden forsørgelsesgrundlag, hvis man ikke vil/kan deltage i diagnostiske procedurer: En stor og kraftig skraldemand udviklede klaustrofobi og astma under CT og ønskede ikke at deltage i endnu en undersøgelse, hvilket medførte følgende vurdering fra forvaltningens lægekonsulent:
»Da klienten ikke vil medvirke til yderligere undersøgelse og behandling, kan klienten ikke længere være berettiget til at oppebære sygedagpenge«.
En anden dagpengemodtager har i løbet af et langt og arbejdsomt liv pådraget sig en degenerativ lidelse i højre skulder. En ortopædkirurg tilbyder en operation, som vanligvis lindrer tilstanden hos omkring 2/3. Klienten kendte imidlertid to personer i den nære omgangskreds, hvis tilstand var blevet varigt forværret efter en lignende operation, så han afslår. Han får efterfølgende telefonisk besked fra sagsbehandleren om, at udbetalingen af sygedagpenge bringes til ophør, da han ikke vil medvirke til nødvendig behandling.
Og senest en dagpengemodtager, der ikke er psykotisk, ønsker at komme ud af den medicinske antidepressive behandling, men informeres af sin sagsbehandler om, at hun i givet fald kan risikere at miste retten til dagpenge.
Disse erfaringer viderebringes her i Ugeskriftet, så de kolleger, der udfylder erklæringer til socialforvaltningerne, gør sig klart, at deres behandlingsforslag kan blive ophævet til dom, uden at der foregår nogen registrering eller udøves nogen overordnet faglig kontrol i den anledning.

at jeg simpelthen mangler ord.

Det her er en anden af de utallige historier fra Danmark.
Den er fundet på 3F i dag.Bær over med mig at det ikke er mig der selv har skrevet...

Af Johannes H. Nørgård, Fagbladet 3F,
Poul måtte flygte fra kommunen
KV-05: Knoglerne smuldrede, men det skulle bare trænes væk, sagde Ikast Kommune. Herefter måtte Poul Dam stort set passe sig selv i tre år. Indtil de pludselig stoppede sygedagpengene.
- Først blev jeg rigtig glad, da jeg fik en sagsbehandler. Jeg troede, at det var en, som ville gøre noget for mig og hjælpe mig til at komme videre. Senere fandt jeg ud af, at det er en der behandler sagen for kommunen og imod mig, fortæller 46-årige Poul Dam om sine oplevelser med Ikast Kommune.
Samtidig kan han ikke lade være med at smile lidt over sin egen godtroenhed. For han er blevet klogere. Meget klogere. I mere end tre år lod de ham stort set sejle sin egen sø. Indtil de pludselig med tre dages varsel smækkede kassen i. Så stod han der uden sygedagpenge. Økonomien lå i ruiner.
I panik og for at undgå en tvangsauktion solgte han huset til langt under prisen.
Knoglerne smuldrer
At det skulle gå sådan var ikke til at forudse. Han gik ud af skolen efter 8.klasse, blev udlært som murer og har knoklet igennem lige ind til begyndelsen af 2000, hvor han fik så ondt i ryggen, at han ikke en gang kunne slæbe sit eget værktøj. 15.februar meldte han sig syg. Tænkte at han bare lige skulle have 14 dage, så var han klar igen.
Men smerterne gik ikke væk. De var der hele tiden og han kunne hverken sidde, gå eller stå ret længe ad gangen. Poul Dam kom til den ene undersøgelse efter den anden. Og lige efter sommeren 2000 faldt dommen: Han havde slidgigt i ryggen og Osteoporose bedre kendt som knogleskørhed.
- Det var et chok. Jeg tænkte, at nu kommer jeg til at ligne Dronning Ingrid. Knoglerne afkalker og smuldrer. Når smuldret så ryger i klemme mellem ledene gør det så ondt, at jeg er lige ved at gå i brædderne. Samtidig skal jeg passe på, de er så skøre, at det mindste fejltrin kan få alvorlige følger.
Poul Dam vil aldrig blive helbredt. Men han får noget medicin, der i heldigste fald kan stoppe den videre afkalkning.
Det skal bare trænes væk
Med Ikast Kommune forholdt det sig imidlertid noget anderledes. Efter sit første møde med sagsbehandleren 22.maj sker der ikke videre.
- Jeg blev ærligt talt lidt utålmodig, ville godt vide, hvad der skulle ske. Men bortset fra et par telefonsamtaler, skete der intet. Andre gange tænkte jeg ikke så meget på det, fordi ens tanker kredser meget om smerterne.
I de næsten tre og et halvt år sker der stort set intet. I 33 ud af de 40 måneder han er en sag, bliver han overladt til sig selv. De syv "aktive" måneder kan gøres op i et mislykket EDB kursus, han ikke kan holde til. En ligeså mislykket arbejdsprøvning i en trælasthandel, lidt genoptræning og et slags "Kend din smerte kursus".
Stop for sygedagpenge
Men 22.juni 2003 sker der pludselig noget. Kommunen skriver et brev om, at hans sygedagpenge vil blive stoppet tre dage efter.
- Det var som om hele verden styrtede i grus; så var der bare at vente på pantefogeden. Jeg havde jo altid troet, at man fik sygedagpenge, mens man var syg og kendte intet til grænsen om 52 uger. I brevet stod der heller ikke noget om, hvad der så skulle ske.
Til gengæld havde kommunens lægekonsulent vurderet, at citat:" Der skønnes ikke at være tale om særlige omstædigheder, herunder er der ikke tale om en uhelbredelig sygdom".
- Siden hvornår har man kunnet helbrede knogleskørhed? Spørger den daværende SiD formand i Ikast Henning Pedersen kommunen om i et brev. Han er sat på sagen, men får aldrig noget svar. Kommunen fastholder derimod sin afgørelse og den ankes til Statsamtet.
- Kommunen har bare ladet tingene sejle for pludselig at fjerne folks livsgrundlag. Uden at have lavet en plan, afklaring eller noget som helst brugbart. De sagde bare, at han skulle træne sin ryg op og bagefter få sig et arbejde. Det er en uanstændig måde at behandle mennesker på, siger Henning Pedersen, der også kender til flere sager, hvor kommunen bare har stoppet sygedagpengene uden at fortælle folk om det.
Et nyt liv i Herning
Det sociale nævn i amtet giver, Poul Dam ret i sin klage. Og hans sygedagpenge skal forlænges 2 x 13 uger. Afgørelsen kommer bare så sent, at han ikke kunne bruge den til noget.
I forvejen havde han fået mindre end halvdelen af den løn, han tjente som murer og nu var det helt umuligt. For at undgå en tvangsauktion med huset skulle det bare sælges hurtigt. Og det blev det, men han sælger til 200.000 kroner under vurderingen. Møblerne blev opmagasineret og han flytter med kæresten ind hos svigerforældrene.
Han vender Ikast ryggen og 22.august lykkedes det dem at få en lejlighed i Herning Kommune. Her er der helt anderledes styr på sagerne og han kommer på førtidspension med et skånejob, han kan klare og er glad for.
11 Nov. 05

hvor mange af den slags sager der reelt er. Jeg kender personligt til mindst 4.

Fra Information
http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Webavis/WAvVis.php&pWAvVis=932
Anne Mette

Hvis det er Sort humor så er det mega Sort humor*S*
Og dem det går ud over glemmer i ny og næ at grine...
Har en kammerat der er fleksjobber fik det tilkendt lige da det kom frem i sin tid, og har ALDRIG været i arbejde ..
Grund ... der er ikke noget han kan bestride, ingen arbejdsgiver der er intresseret.
Han er på kontanthjælp
En gang skulle han i jobpraktik og skulle hver dag med offentlig transport, han søgte transport godtgørelse efter aktivloven, men fik svaret ...
Nej du den går ikke, du er jo fleksjobber..
Han spurgte så på kommunen hvordan hulen de havde tænkt sig han skulle komme frem og tilbage, han er alene med et barn og med 2200 kr om månden til alt syntes han ikke at han kunne overskue at skulle bruge 400 kr om månden til transport...
Svar fra sagsbehandler...
Cykel.. som alle andre...
Se det er humor...
Manden er tilkendt fleks... dårlig ryg, dårlige knæ, astma og søvnapnø.. han kan ikke engang gå ½ km uden smerter og er afhænig af krykker ..*GG*
Ja ja det er humor der vil noget...
De skulle tage og rydde op i køen af ledige flekser og finde ud af hvor mange af dem der faktisk høre til på en førtidspension, så kunne det være at der var job til dem der blev tilbage og kunne bestride et fleksjob...
Systemet for flekser er ikke så meget anderledes end for kontanthjælpsmodtager..
de mest syge og dem der simpelthen ikke kan overskue at arbejde skal med djævlens vold og magt i arbejde og praktik NU..
de mere raske som reelt ville være gode medarbejder med et stort ønske om at arbejde.. de ryger så nederst i bunken.. og efter 2-3 år uden arbejde er de umotiveret og mange gange mere syge end da de blev flekser...
flekser bliver ikke sendt i aktivering for en flekser hedder det jobprøvning i det uendelige.
Men de ligner nu kontanthjælpsmodtager meget godt, der er to grader af arbejdsløse ...
der er kontanthjælpsmodtager og så er der dagpengemodtager..
hos flekser er der ledighedsydelse og så er der kontanthjælpsmodtager...
Så forskellen er nu ikke så stor alligevel..