Svigtet af sin partner - han sætter alt over styr

Min mand begyndte for et stykke tid siden at modtage materiale om Nazister, jeg spurgte ham hvor han nu havde det fra, ja det var bare for at holde sig orienteret og af ren nysgerrighed. Jeg slog det hen med det, for han læser utrolig meget om alt muligt.
Men der bliver ved med at komme noget derfra med posten og han skal til nogle møder som han ikke rigtig fortæller noget om da han kommer hjem og det plejer han at gøre. Men så i weekenden gik lyset op for mig, han skal afsted til et møde og ringer først til en for at høre hvad for tøj han skal have på ... det var underlig syntes jeg for han ved sku nok hvad man tager på. han siger så højt "nå ok sorte bukser, hvid skjort og rød slips. Jeg spørger hvad han skal, han siger han skal til møde på en kirkegård vedrørende noget med en krans der skal ligges.
Da han kommer hjem siger han ingen ting og jeg spørger heller ikke, jeg begynder nu at ligge 2 og 2 sammen og ser at han har købt nogle lightere med reklamer for et narzist parti. Jeg gør så det man ikke må gøre, jeg kigger efter i hans mobil og der har han lige frem skrevet forkortelsen af det parti ved et mobil nr og jeg ser en sms hvor der er en der skriver at han har sendt billederne til ham. Så i går, da han er væk fra sin computer og ude af huset, går jeg ind og leder rundt på computeren og der finder jeg så det jeg frygtede, et billede hvor min mand står og heiler sammen med 4 andre personer ved et gravsted med en krans. Jeg er så dybt rystet og ked af det. Jeg gik hele aftenen ved siden af mig selv og endte med at gå i seng og da han så kom i seng, så spurgte jeg ham lige ud om han var blevet medlem at et narzist parti, "nej ikke medlem sagde han" jeg sagde så ikke noget om at jeg havde set billederne, men ud fra de andre ting at jeg godt kunne regne ud at man ikke fik de ting tilsendt uden at være medlem. jeg brød ud i tårer... det gør jeg faktisk også lige nu, jeg spurgte ind til det hvordan han var kommet ind i det og han sagde at det var tilfældighederns spil, jeg blev ved med at bore i det, og bad ham om ikke at gå til sådanne møder mere, for jeg elskede ham jo og han måtte da også tænke på vores børn og det vi havde bygget op sammen, han lå bare der og holdt om mig og sagde ingen ting, jeg spurgt om han ikke godt ville svare mig, han sagde så at han tænkte... ja jeg lå bare og græd og han faldt i søvn, jeg ved ikke om dette er det rigtige sted at skrive om dette, men jeg må bare have lettet mit hjerte, for jeg har ingen jeg kan tale med om det. I aften må jeg så tage en snak med ham igen, for jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst, det hele foregår bare i tåge for mig og jeg sidder konstant med tårer i øjnene. Hvad skal jeg dog gøre, han var den sidste på jorden jeg troede kunne finde på at være med til sådan noget, for han er en klog og samvittighedsfuld mand.... men hvis det kommer ud at han er med i sådan noget... det kunne jeg ikke bære. Hvad søren gør jeg ??????

Sikke noget rod. Jeg forstår godt din flovhed og vrede over ham.
Jeg fornemmer, at du overvejer meget alvorlige konsekvenser, hvis ikke han straks afsiger dette vanvid. Og jeg tror jeg ville gøre det samme.
Jeg ved ikke hvor man kan få hjælp til dette, men mener der er noget med et sted, der kan hjælpe, hvis pårørende får kontkat til nyreligiøse foreninger eller lign. Det må kunne findes ud af.
Har du en god veninde du kan snakke med det om, for dette synes jeg ikke, du under nogen omstændigheder skal finde dig i.
Lige et godt råd, som jeg en gang fik i en anden forbindelse, men som jeg synes kan bruges her: Tru ikke med noget, du ikke kan gennemføre.
Jeg tænker meget på dig og vil prøve at komme i tanker om det sted jeg omtalte. Jeg vender tilbage, hvis jeg finder ud af det.

Det må du jo gøre op med dig selv...om du kan leve med at bo sammen med en der har de meninger...En ting er at han kan finde på at være tilhænger af noget så stupidt og ondskabsfuldt. En anden ting er at han gør alt dette bag din ryg...for mig er bare det utilgiveligt...

at sige at jeg føler med dig og ønsker dig al held og lykke. Du kan bare skrive hvis du vil tale en dag. pigernesmor@sol.dk Mvh Christina

at råde om, hvordan du skal reagere må være dit valg.
Min indstilling til det kan ikke bruges til noget, men jeg vil dog gå så langt som at sige, hvis det var min partner ville hun få mindre end 10 sekunder til at finde ud på den anden side af hoveddøren.
Mit råd må være at du stille og roligt tænker tingene igennem og gør op med dig selv om du kan acceptere eller om du skal reagere med modstand, hvilket jo kan resultere i, at i går fra hinanden i yderste koncekvens.
Du bør og skal tænke på dine børn, i en tid med racisme og afstandstagen fra yderligtgående, kan dine børn komme til at betale en meget høj pris for deres fars politiske overbevisning.
Pøj pøj
Ernst

????

Det er altså ikke verdens undergang at have holdninger som ligger uden for det mainstream. En af mine gode kammerater er også med i den slags, går til møder osv. -Han er stadig en flink og god person og han må for min skyld selv bestemme sine interesser!
Hvad er det han sætter over styr?

Jeg forstår dit indlæg sådan, at du er helt uforstående over for at hans valg, og at du aldrig før har opfattet at han sympatiserede med nazisme. Altså, det er sandsynligvis noget han bruger til at glemme, skjule, fortrænge noget i sig selv, han ikke kan eller tør forholde sig til. Panikalder, med andre ord. Mænd kan være besynderlige og kujonagtige når det handler om at forstå sig selv. Nogle bruger utroskab, andre kører på motorcykler....osv.osv. Din mand har så valgt nazismen til at udfylde en tomhed, som han ikke tør se i øjnene. Det er jo til at holde ud, at en mand gør sig selv til grin ved at lege han er en helt anden, end han virkelig er, men du må jo gøre op med dig selv, hvad dukan holde til og være med til, også selv om det måske kun er for en kortere periode, hvorefter de panikkede ofte besinder sig og finder sig selv igen med efterfølgende fortrydelse og anger. Hjælp ham, tal med ham. Prøv at finde ud af, hvad problemet virkelig er. -
Selvfølgelig er der en risiko for at manden er nazist og endelig har fundet sin rette hylde! Så er der kun for dig at komme væk i en fart og forsøge at beskytte din børn imod hans påvirkning.

Han virker grænsesøgende udover det sædvanlige.
jeg kan ikke lide, at han ikke tænker mere på dig og børnene, før han melder sig ind i den slags.
Der mangler en del empati/medfølelse for omverdenen, når man er så stærk tilhænger af noget der i det lange løb kan skade andre.
Ingen tvivl manden er sikkert charmerende og sød, men inderst inde........?
Velkommen i flokken af løvemødre!
Løvemor

ernst_koldings indlæg... havde det været hos mig havde han end ikke fået 10 sekunder til at finde ydersiden af hoveddører.
Jeg forstår godt at du er skræmt..det indebærer jo et menneskesyn der hos mig er fuldstændig uacceptabelt.

Spørg ind til hvad det er for nogen ting han godt kan lide ved det. Og hvorfor han ikke synes at jøder er lige lige så gode mennesker som os andre.
Spørg om han ved helt præcis hvad det står for at være nazist. Snak med ham om 2. verdenskrig.
Måske finder han i den gruppe et sammenhold, som han ikke har oplevet før, kan lide det sammenhold, og er ellers ikke så interesseret i hvad der ellers foregår - ikke at han ikke ved det, men måske er han ligeglad...
Men har måske ændret sig. Måske har han oplevet noget der får ham til at tænke og føle anerledes??
Som en anden skriver, så tru ikke med noget du ikke kan gennemfører. Hvis du truer med at gå, hvis han ikke melder sig ud, så vær forberedt på at han kan vælge partiet frem for dig!!
Spørg ham om hvorfor!! Sig evt at han har et par dage (sæt en dato og et tidspunkt) til at tænke over det, og sig at du vil have et svar der!! Brug selv denne tid til at finde præcise argumenter for hvorfor du er imod dette parti (det er åbenlyst for mig, og andre men åbenbart ikke for din mand...), skriv det ned, så du har det at støtte dig til, når tårene begynder...
Planlæg at børnene sover hos nogen venner, familie eller andet, så i har så lang tid det tager at få snakket om det!!
Og beslut dig så for om du vil leve med din mand, når du har hørt hans argumenter og meninger!!
En hel anden diskussion er så at han er gået bag din ryg, og har løjet for dig... Han ved jo nok godt at det ikke ligefrem er noget du billiger...
Det var mit forslag...
Det var sådan jeg ville reagere, hvis min mand begyndte at opføre sig sådan!!
Held og lykke!!
Mis

Tak for jeres meninger og gode råd, jeg er godt klar over at jeg ikke skal true med noget jeg ikke vil gennemføre og det har jeg heller ikke gjort. Der var en der spurgte hvad han satte over styr.. ja alt hvad vi har bygget op sammen de sidste 9 år, at gå fra ham virker fuldstændig uoverskuelig for mig, vi har eget firma hvor vi begge arbejde...ja jeg kan faktisk ikke se mig ud af det, men jeg håber og beder til at jeg kan tale ham til fornuft, for han kan ikke have være med i det længe, det ville jeg have opdaget.

Efter en dag der føltes utrolig lang i går, ja så fik vi snakket sammen i går aftes da der var ro i huset. Det hjalp mig meget, alt det i havde skrevet til mig. Min mand er ikke typen der er til "samtaler" men jeg fik spurgt godt ind til hvad det var han havde gang i og blev ved med at spørge til jeg fik et konkret svar på det jeg spurgte om. Det var det nye spændende og anderledes der havde vakt hans interesse, men jeg gik virkelig hårdt til den, selv om han mente jeg overdramatiserede det, så kunne han godt forstå mig og havde ikke tænkt på de konsekvenser der kunne følge med. Han har lovet han ikke længere vil deltage i nogle møder og han smider blade ud han har liggende. Jeg tror på min mand, men en lille rest tvivl vil der være tilbage og der vil gå lidt tid, før den vante tillid er tilbage, for tvivlen, når han kører afsted til et møde vil være der, for er det nu i forbindelse med jobbet eller det andet, det sagde jeg også til ham og han kunne godt forstå mig.

Til dig med dette udvandede indlæg:
Hvad manden sætter over styr:
Alt.
De mennesker han har valgt at joine, er extremister. Med et ikke-demokratiskt livssyn. Endda med et udtalt hadskt menneskesyn på div. samfundsgrupper. Og med en totalitær tankegang.
Uanset om vi ser på 2. verdenskrig eller senere totalitære regimer, er der al grund til at høre alarmklokkerne - og SIGE FRA!
Det er ikke-acceptabelt at nogen går ind for racisme, for sexuel diskrimination, for etnisk udrensning osv. Det er vejen til helvede på jord - og vi almindelige SKAL tage KLART afstand, straks!
Det kan godt være du tror at du kan udlægge det som at han har "uden for mainstream" meninger - og at du tror man kan leve med og diskuttere med sådanne mennesker. Men det kan du KUN sålænge du deler eller stiltiende tolerer deres hadske holdninger.
...den dag du ikke er enig med sådanne mennesker, starter helvede.
Så kvinden i tråden har al verdens grund til at være chokeret, oprørt, og mener jeg: få talt med ham om hvad et er at være demokrat og bo i et godt og sikkert land med sin familie. - hvis ikke han kan finde det værdifuldt, men hellere vil være med blandt en flok farlige extremister, ser jeg ikke andre udveje, end at han må forlade familien. Omgående.

Og forstår godt at du altid vil være lidt mistroisk...
Han må se at få sig en ny hobby, som ikke inkludere had til en bestemt gruppe mennesker.
Godt at i fik snakket, og opklaret det. Håber bare at han fortalte dig sandheden!!
Ha' det godt!!
mis

Hejsa
lige en tilbagemelding, nu godt 2 år efter.
Der gik mange måneder før vi var igennem dette. Der blev ved med at komme blad, som jeg hver gang returnerede uden at han fik dem at se. ja han var endda så fræk at ville invitere en hjem, før vi skulle i byen en aften og jeg flippede totalt ud, selv om vi havde andre gæster, men han fik ringet til denne klamme nazist og han kom så ikke. I dag har jeg igen fuld tillid til min mand, han fortæller mig alt, det har bragt os tættere sammen og som en skrev den gang, så gik han og tumlede med mange problemer som han bare ikke kunne få sat ord på overfor mig.