0tilføjet af

Sundshedministeriet er igen bund råden

Danskerne bliver snydt for billig medicin
      
Tilskuddet følger ikke med, hvis du køber billig medicin i udlandet. Men EU er klar med en hjælpende hånd   
Thomas Gösta Svensson | Lisa Ioannou | Anna Diaz Korsaa - 08:19 - 06. okt. 2007    

Danske migrænepatienter vil kunne spare over 150 kroner ved at købe en pakke medicin i Grækenland, og astmapatienter vil kunne få inhalatorer 275 kroner billigere - men det får de ikke lov til, skriver Ekstra Bladet lørdag.
Sundhedsministeriet nægter nemlig at give tilskud, når receptpligtig medicin er købt i et andet EU-land, og så kan det ofte ikke betale sig for forbrugerne at købe medicinen på et udenlandsk apotek via internettet eller på ferierejsen.
Men nu kommer EU-kommissionen de danske forbrugere til undsætning. Senere på måneden mødes eksperter fra kommissionen med Sundhedsministeriet for at diskutere sagen. Det fortæller Ton Van Lierop, der er talsmand for Generaldirektorat for Erhverv og Industri i EU-kommissionen, til Ekstra Bladet.
– Danmark overtræder EU-reglerne om varernes frie bevægelighed, når danske patienters tilskud ikke følger dem ved køb af medicin i et andet EU-land, siger han.
Sundhedsministeriet er dog ikke umiddelbart indstillet på at makke ret, fortæller Paul B. Schüder, kontorchef i lægemiddelkontoret.
– Det er regeringens opfattelse, at patienters medicintilskud ikke bør følge dem, når de køber medicin i udlandet. Der er der er lang række grunde til. Men kernen er patientsikkerhed.
– Og hvis vi mener, vi har ret, og Kommissionen mener, de har ret, så kan de hive os i retten, siger han.
Hvis det ender med en retssag ved EF-domstolen, så vil Danmark stå rigtig dårligt, vurderer Peter Vesterdorf, kontorchef i Håndværksrådet og ekspert i EU ’s konkurrenceret.
– Jeg tror, Danmark vil tabe en eventuel retssag.
– Afgørelser i EF-domstolen de sidste 20 år peger i retning af, at domstolen i høj grad vægter EU’s regler om varernes frie bevægelighed meget højt, siger han.
Læs hele artiklen i kup!-tillæget i Ekstra Bladet i dag lørdag
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.