Helbredelsen af den blindfødte Johs. kap. 9

Dette er en lærerig beretning og Jesus vidste det.
Jesus møder en blindfødt mand på sin vej. Disciplene spørger om hans forældre har syndet siden manden er blindfødt. Jesus svarer nej, men han er blind fordi Guds gerninger skulle åbenbares på ham.
Så siger Jesus efterfølgende noget meget interessant. At de gerninger som han, der har sendt ham vil have gjort, skal gøres mens det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde.
Jesus giver derpå den blindfødtes mand synet tilbage.
Jøderne klandrer derefter Jesus for at være synder og at han ikke kan være sendt fra Gud.
Selv om den de har spurgt den blindfødte spørger de igen forældrene til den blinde, vers 19: De spurgte dem: "Er det jeres søn. som I siger er født blind? Hvordan kan han så se nu"?
Forældrene tør ikke svare jøderne, da jøderne har truet med, at de der tror på Jesus som Kristus bliver udelukket af synagogen. Derfor svarer forældrene i vers 20 og 21:
"Vi ved, at han er vores søn, og at han er født blind" 21)men hvordan det er gået til, at han nu kan se, ved vi ikke; og hvem det er, der har åbnet hans øjne, ved vi heller ikke. Spørg ham selv, han er gammel nok til at svare for sig.
Jøderne spurgte derefter den blindfødte mand og sagde, vers 24: "Giv Gud æren! Vi ved, at den mand er en synder." Vers 26: "Hvad gjorde han ved dig? Hvordan åbnede han dine øjne?
Den blinde svarede, at det havde de jo allerede fået at vide en gang. Og spurgte dem om de ville være hans disciple. Jøderne skældte ham ud og sagde at de var Moses disciple og at Gud havde talt til Moses, men de vidste ikke hvor den mand (Jesus) var fra.
De efterfølgende vers handler om, at den der frygter Gud og gør hans vilje hører han på. Og at denne mand (Jesus) måtte være fra Gud ellers kunne han intet gøre.
Jøderne jog den nu seende mand ud, for at forsøge at belære dem, da han jo var en synder.
De sidste vers indeholder ret givende oplysninger, fordi Jesus hørte jo at de havde jaget manden ud. Han spurgte ham: Tror du på menneskesønnen? Den nu seende mand spurgte: Hvem er det Herre? Jesus svarede: Du har set ham; det er ham, der taler til dig.
Den seende sagde: Jeg tror Herre OG han TILBAD ham. (Min fremhævelse).
Jesus svarer videre fra vers 39:
Og Jesus sagde: "Til dom er jeg kommet til denne verden, for at de, der ikke ser, skal komme til at se, og de der ser, skal blive blinde."
Farisæerne spørger derpå Jesus om de måske også er blinde. Jesus svarer dem i vers 41: "Var I blinde havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser, I synd er og bliver I.
Dette kapitel i Biblen indeholder en del belærende ting. Samt igen igen et bevis for, at Jesus lod sig tilbede.
Stof til eftertanke er det at, de der ikke ser, skal komme til at se, og de der ser, skal blive blinde.
Endvidere, Var I blinde havde I ikke synd. Men nu siger I: Vi ser, I synd er og bliver I.
Kunne være interessant at høre, hvad andre får ud af dette. Jeg har lavet dette indlæg fordi jeg savner virkelig nogen debatter, der omhandler forståelsen udfra Biblen. Og det er mit ønske, at det kunne blive en sober debat med respekt for hinanden og ikke nogen som helst form for kasten med mudder.
Det er okay at kaste bolden, bare ikke man kaster den efter nogen af debatkollegaerne.
Mvh
Manjana

sådan også i dag [:|]
Kære Manjana
Jesus sagde:
"Han er blind fordi Guds gerninger skulle åbenbares på ham."
Sådan åbenbares Guds gerninger også i dag, og lige indtil det fuldkomne kommer igen = Jesus Kristus [l]
Men også i dag savner vi - fra NOGEN kristne - den glæde / taknemmelighed - at kunne glædes SAMMEN med den helbredte - takke og prise Gud for hans kærlige omsorg og lægedom - til syge mennesker [:|]
DET er taberne - den blinde mand vinder ( de helbredte )- han vinder synet i dobbelt forstand, da han også når sit tros-gennembrud.
Derimod de HELBREDTE - de tager imod deres [l]Frelser og Gud Jesus Kristus,[l] og fortæller deres vidnesbyrd overalt.
Farisæerne er dem der fornægter Guds gaver - de mister "deres syn" fordi de ikke vil tro og tage IMOD dem.

spændende tanker i det kap. Det var derfor jeg trak det frem.
Kære Lyjse.
Du har ret i, at sådan som det var før, gælder også for i dag. Og det gør det for os alle sammen.
Det kap. også fortæller er, at det er vigtigt at det er Jesus vi ser hen til som vores frelser og ham, der bliver helbredt igennem.
At vi der ser ikke bliver blændet og intet ser og dermed mister Guds nådesgave.
Når mennesker bliver helbredte i dag er det fordi, at Guds ånd stadig virker og det vil den gøre lige indtil, at Jesus kommer igen. Dette siger Biblen selv klart. Beretningen her er jo fantastisk på mere end en måde.
Forældrene frygtede jøderne. Men hvad står der i kap. At den der frygter Gud og gør hans vilje hører Gud på. Dvs. at forældrene ikke fremover fortsat kunne forvente, at Gud hørte deres bønner da de frygtede mennesker mere end Gud.
De havde set og dog valgte de forkert. Derfor er det så vigtigt, at vi står ved det vi ser og hører og ikke behøver at skamme os, ved at kendes ved Jesus. Sådan at han heller ikke behøver at skamme sig ved os når han kommer igen.
Men jeg tror også, og dette tror jeg er ret vigtigt og jeg tror at Gud sagtens kan skelne, at det er vigtigt vi har os selv med i det, for at vi kan stå ved vores tro.
At vi hver især er i vores tro, hviler i vores tro. Og jeg tror på, at Gud møder os lige nøjagtig der, hvor vi er på det sted i livet. Med den fulde forståelse. Det er jo det, der er så fantastisk ved Gud. Jeg tror ikke han på nogen måde forventer mere af os hver især end vi kan leve op til. Han møder os lige præcis der, hvor vi er. Med fuld forståelse og fuld kærlighed.
Og vi kristne må og bør have forståelse for, at vi ikke alle er på samme sted og har samme holdninger, i forhold til hinanden. Men det at vi alle, har troen på Jesus/Gud på samme måde bør bløde op for, at vi er forskellige og forskelligt indrettet.
Gud trækker ikke noget ned over hovedet på nogen af os. [l]
Ingen skal eller kan, sige nogen noget på i forhold til, om vi har mistet vores syn eller ej eller elsker Gud.
Dette forsøgte et vidne engang med mig. Hvilket jeg blev meget meget såret over. Han havde ikke nogen chance for at vide, hvor højt jeg dengang elskede Jehova. Han sårede mig dybt.
Kun Gud ved, hvor jeg er i forhold til ham og hvor højt jeg elsker ham og tror på ham.
Jesus ved, hvem af os der er blinde eller ej. Så lad os vandre med Jesus der, hvor vi er hver især og hvile i, at han har fuldstændig check på, hvor de andre er også. Og der hvor de er, der skal han nok råde dem udfra.
Knuzzer
Manjana

Jeg er meget enig med dig again i, at det er så nemt at dømme andres lidelser og glemme at 3 fingre peger mod dem selv.
Nu nævner du vores levevis, mad og drikke. Det er så nemt at tænke om en, der er overvægtig, jamen så stop da med at spise den flødekage du fylder i dig nu. Men som ved Jeppe har også mange overvægtige en grund til, at ignorere hvad der er mest sundt. Fordi det oftest hænger sammen med psyken, grundet oplevelser i livet, der bare har gjort ondt. Eller fordi det er nemmere at komme igennem svære tider. Og så fanger fælden. Ingen aner, hvor svært det menneske selv har det. Med mindre man selv har været i situationen.
Gud ved, hvad der gemmer sig i ethvert hjerte. Så lad dog ham om at dømme. Hvilket også er bibelsk korrekt.
Guds kærlighed og forståelse er stor nok, til at rumme alle mennesker. Og det er en trøst at vide, at han aldrig slipper os. At han altid er der og står parat til at hjælpe.
Det er jo det han bl.a også viser, ved at helbrede den blindfødte dreng.
Jeg ved ikke om jeg helt rammer dine tanker her, men det er de tanker jeg gør mig, udfra dit indlæg. 🙂

Mange hilsner
Manjana

som du nok kan gætte kan jeg umuligt være enig med dig. Jeg har haft et andet syn på Biblen end jeg har i dag. Det syn jeg har på Biblen nu, står lysende klart og forståeligt for mig.
Jesus er jeg overbevist om, lever i himlen. Jeg oplever hans nærvær og hjælp stort set hver dag, på en sådan måde, at jeg aldrig vil kunne afvise det. Jeg oplever en kærlighed og trøst som langt overgår, hvad noget mennesker har været i stand til, at vise mig.
Så for mig, er Biblens beretninger i den grad virkelige og ægte. Ligesom Gud er det.
Men tak for dit svar. 🙂
Mange hilsner
Manjana

Det er rigtigt hvad du skriver, at kristne ikke er samme sted i deres tro - nogen har været på en "lang rejse" - og først mødt Jesus i en sen alder.
Og man skal jo vokse i troen, det forstår jeg godt - det er jeg jo selv - vokset i troen, igennem de mange år, jeg har været kristen.
Men det er også derfor, at det er så godt, at kunne gå op til forbøn ved kristne møder, og lade sig [s]fylde af Guds Ånd [s]- ærligt bede om, at troen må vokse i os. [l]
At tvivlen på Guds gaver - på Helligåndens virke, må blive blæst væk i Jesu navn.
Jeg så lige, at Udfordringen i sidste uge, også har et svar til din trådstart 🙂
Citat:
Det er ikke Gud, der sender det onde
Kære Spørger
Det er i sandhed et af de store teologiske spørgsmål, du her bringer på bane. Jeg personligt ser det på denne måde:
- Det onde indeholder ofte kimen til det gode. Det udtrykker Paulus med ordene: - ”Alting samvirker til gode for dem, som elsker Gud.”
Vi bør altså gennemskue det onde, og se det gode igennem det. Når vi gør det, vil vi ofte opleve, at det onde forsvinder, og man tilbage kun har følelsen af, at alle ting i vores liv arbejder sammen for det gode.

Mange onde ting ville forsvinde, hvis vi gjorde front imod dem for at finde det gode bag dem. Man kunne fx spørge:
- ”Hvad vil Gud lære mig igennem det onde, jeg oplever lige nu?”
Men her vil jeg så gerne tilføje, at det kan være meget svært at spørge på den måde, når man står midt i smerte, sorg og krise.
Ja, i situationer fx med tab af pårørende kan det synes helt umuligt.

Det er ikke Gud, der sender det onde over os.
Sådan taler den nye Pagt, som kom til os i Jesus Kristus. Men Gud er i sandhed den, der kan vende det onde til noget godt, når vi i tillid overgiver det onde og det, der gør ondt i vores liv, til ham.
Det onde har faktisk ikke så stor magt. Men vi mennesker giver det ofte i vores uvidenhed og manglende kendskab til Guds ord alt for stor magt. I stedet for at tro på Gud, som vores kærlige Far og overgive alle vort livs situationer til ham, ja, så kan vi mennesker havne i den situation, at vi tror mere på det onde og på, hvad det onde siger os.
Derved fastholder vi faktisk det onde i vores liv.
Jesu disciple havde travlt med at fordele skyld til enten den blindfødte eller hans familie.
Men det med skyld som årsag til blindhed og sygdom blev afvist af Jesus.
Gud er ikke ophav til synd, sygdom og ondskab.
Men da synd, sygdom og ondskab nu engang er kommet ind i verden ved syndefaldet, så formår Gud heldigvis i Jesus Kristus at afvæbne det og få noget godt ud af det.
Venlig hilsen
Orla Lindskov
CITAT SLUT
God weekend [f][s][f]