3tilføjet af

Støt regeringens genopretningsplan

Og jeg støtter i den grad Nihilistisk Folkeparti. Kæft det er godt skrevet! Set i det lys bliver regeringens handlinger indlysende tåbelige! Er det ikke muligt at begribe på anden vis så læs dette:

Pressemeddelelse 16-06-10
Nihilistisk Folkeparti støtter regeringens genopretningspakke
Desperado-økonomisk frelser
Nihilistisk Folkeparti (NFP) er naturligvis også ligeglade med voldsramte kvinder, omsorgssvigtede børn og deres arbejdsløse forældre, som ligger på sofaen hele dagen. Derfor glæder det NFP, at VKO-regeringen med den ambitiøse genopretningspakke åbent viser, at de i virkeligheden er nihilister.

NFP har længe påpeget, at velfærdsstaten er en løgn, og nu begynder endelig implementeringen af partiets nihilistiske velfærdspolitik: Det er tid til afvikling!

NFP har ingen forståelse for reaktionære ønsker om, at velfærdsstaten bør bevares. Partiet hylder derimod Lars Løkke som en modig desperado-økonomisk frelser, der endelig kan lede os ud af de skadelige illusioner om socialt ansvar, der står i vejen for virkeliggørelsen af det nihilistiske tusindårsrige, hvor alle er fuldstændigt ligeglade med alle andre.

Men NFP afviser fuldstændigt de naive idealistiske bortforklaringer fra regeringen og Saxobank-sponserede tænketanke om frit valg og økonomisk incitament. Parolen om personlig frihed er håbløst naiv. Alle, der har drukket den første øl, ved, at mennesket har ligeså meget fri vilje, som en termostat på en radiator. Den almindelige dansker er en forbrugsmaskine, der blindt følger foreskrevne underbeviste behov. Uden de smukke illusioner om en fri vilje er hele den borgerlige prædiken om ansvar for eget liv naturligvis absurd – men slaget er heldigvis ikke tabt! Uden personligt ansvar behøver danskerne ikke tage ansvar for noget som helst - især ikke deres medmennesker. Regeringens genopretningsplan er derfor et nihilistisk mesterværk i en tid, hvor danskerne alligevel trives bedst med tvang uden ansvar.

Det er ikke, fordi det er deres egen skyld – det er fordi vi er ligeglade!

Hvem er NFP?
Nihilistisk Folkeparti er det eneste politiske parti, der tager det metafysiske faktum alvorligt, at alle værdier er tomme og universet er meningsløst.
Læs mere om NFPs absurde politik på: www.nihilistisk-folkeparti.dk
tilføjet af

....

Desperado politik. Lars Lykke er fra Græsted.
Og hvis nu universet var tomt.
tilføjet af

Mon anarkisterne læner sig op

af det samme tankegods?
venlig hilsen [f]
tilføjet af

LOL Godt skrevet!

Den her er bare herlig:

😃

"Men NFP afviser fuldstændigt de naive idealistiske bortforklaringer fra regeringen og Saxobank-sponserede tænketanke om frit valg og økonomisk incitament. Parolen om personlig frihed er håbløst naiv. Alle, der har drukket den første øl, ved, at mennesket har ligeså meget fri vilje, som en termostat på en radiator. Den almindelige dansker er en forbrugsmaskine, der blindt følger foreskrevne underbeviste behov. Uden de smukke illusioner om en fri vilje er hele den borgerlige prædiken om ansvar for eget liv naturligvis absurd – men slaget er heldigvis ikke tabt! Uden personligt ansvar behøver danskerne ikke tage ansvar for noget som helst - især ikke deres medmennesker. Regeringens genopretningsplan er derfor et nihilistisk mesterværk i en tid, hvor danskerne alligevel trives bedst med tvang uden ansvar. "
😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.