Står Gud bag alle mirakuløse helbredelser?
Der er ingen tvivl om at Jehova har kraft til at helbrede. Der er heller ingen tvivl om at han kan give denne kraft videre til sine tjenere. For eksempel var evnen til at kunne helbrede mirakuløst en af åndens særlige gaver på apostlenes tid. Apostelen Paulus skriver: "Manifestationen af ånden gives hver enkelt til et gavnligt formål. Én gives det for eksempel ved ånden visdoms tale,...en anden gaver til at helbrede ved den ene ånd,...og en anden at profetere,...og en anden forskellig slags tungetale." (1 Korinther 12:4-8)
Men i det samme brev til korintherne skrev Paulus også at Guds ånds mirakuløse gaver ville ophøre. Han sagde: "Hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre; eller kundskab, den vil blive afskaffet." (1 Korinther 18:8)
I det første århundrede udførte Jesus og nogle af hans disciple mirakuløse helbredelser. På de første kristnes tid blev åndens gaver, indklusive evnen til at helbrede, givet for at herliggøre Jehova, og de var et tegn på at han godkendte og velsignede den nyoprettede kristne menighed. Men da menigheden først var veletableret, var det dens urokkelige tro, håb og kærlighed der beviste at den havde Guds godkendelse, og ikke de særlige gaver den havde fået. (Johannes 13:35; 1 Korintherne 13:13) Evnen til at udføre mirakuløse helbredelser som tegn på Guds godkendelse ophørte derfor omkring år 100.
Men måske tænker du: 'Hvorfor hører jeg så stadig beretninger om mirakuløse helbredelser?' En avis fortalte for eksempel om en mand som angivelig led af kræft. Han havde svulster i hovedet, på nyrerne, ja selv inde i knoglerne. Hans fremtid så dyster ud indtil den dag da Gud "talte" til ham. Nogle få dage senere var kræften forsvundet, stod der i avisen.
Når du hører en sådan beretning, så spørg dig selv: 'Er den virkelig sand? Findes der dokumenterede, lægevidenskabelige beviser der støtter påstanden? Og selvom det ser ud til at vedkommende er blevet helbredt, lærer Bibelen os da at Gud står bag alle de tilfælde hvor der tilsyneladende har fundet en mirakuløs helbredelse sted?'
At kende svaret på det sidste spørgsmål er især vigtigt. Jesus sagde advarende til sine disciple: "Vær på vagt overfor de falske profeter...Mange vil sige til mig på den dag: 'Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?' Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed." (Mattæus 7:15, 21-23)
Det fremgår tydeligt af Jesu ord at helbredelser der bliver betragtet som mirakuløse, kan komme fra en anden kilde end Gud. For at undgå at blive narret af dem der hævder at kunne gøre mirakler i Guds navn, må vi tilegne sig nøjagtig kundskab om Gud, gøre brug af vores gudgivne evne til at tænke og lære hvordan vi kan identificere dem der gør hans vilje. (Mattæus 7:16-19; Johannes 17:3; Romerne 12:1-2)
Med venlig hilsen, ftg.
Men i det samme brev til korintherne skrev Paulus også at Guds ånds mirakuløse gaver ville ophøre. Han sagde: "Hvad enten det er gaver til at profetere, de vil blive afskaffet; eller tungetale, den vil ophøre; eller kundskab, den vil blive afskaffet." (1 Korinther 18:8)
I det første århundrede udførte Jesus og nogle af hans disciple mirakuløse helbredelser. På de første kristnes tid blev åndens gaver, indklusive evnen til at helbrede, givet for at herliggøre Jehova, og de var et tegn på at han godkendte og velsignede den nyoprettede kristne menighed. Men da menigheden først var veletableret, var det dens urokkelige tro, håb og kærlighed der beviste at den havde Guds godkendelse, og ikke de særlige gaver den havde fået. (Johannes 13:35; 1 Korintherne 13:13) Evnen til at udføre mirakuløse helbredelser som tegn på Guds godkendelse ophørte derfor omkring år 100.
Men måske tænker du: 'Hvorfor hører jeg så stadig beretninger om mirakuløse helbredelser?' En avis fortalte for eksempel om en mand som angivelig led af kræft. Han havde svulster i hovedet, på nyrerne, ja selv inde i knoglerne. Hans fremtid så dyster ud indtil den dag da Gud "talte" til ham. Nogle få dage senere var kræften forsvundet, stod der i avisen.
Når du hører en sådan beretning, så spørg dig selv: 'Er den virkelig sand? Findes der dokumenterede, lægevidenskabelige beviser der støtter påstanden? Og selvom det ser ud til at vedkommende er blevet helbredt, lærer Bibelen os da at Gud står bag alle de tilfælde hvor der tilsyneladende har fundet en mirakuløs helbredelse sted?'
At kende svaret på det sidste spørgsmål er især vigtigt. Jesus sagde advarende til sine disciple: "Vær på vagt overfor de falske profeter...Mange vil sige til mig på den dag: 'Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?' Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed." (Mattæus 7:15, 21-23)
Det fremgår tydeligt af Jesu ord at helbredelser der bliver betragtet som mirakuløse, kan komme fra en anden kilde end Gud. For at undgå at blive narret af dem der hævder at kunne gøre mirakler i Guds navn, må vi tilegne sig nøjagtig kundskab om Gud, gøre brug af vores gudgivne evne til at tænke og lære hvordan vi kan identificere dem der gør hans vilje. (Mattæus 7:16-19; Johannes 17:3; Romerne 12:1-2)
Med venlig hilsen, ftg.