Stort Lovbrud fra vores så kaldte regering
Nu må Mette Frederiksen og alle de andre da snart kunne pakke sammen.
Jeg kopier lige en artikel ind her som jeg fandt i går. Virkelig intressant 😕 at regeringen kan slippe fra dette her. Tænk at sætte så mange syge i fast som de har gjort. Hvordan fanden skal vi kunne betale vores gæld- børnebidrag- husleje og hvad der ellers høre til med den reform de prøver at gennemføre. Heldigvis er der en masse dejlige mennesker som er igang med at lægge sag an mod regeringen. Men ting tager deværre tid. Det er et langt indlæg, men vær rar at læse det alligevel, for der står meget godt i.
Mette Frederiksens overlagte brud på grundloven
www.avisen.dk
21. januar 2014 07:46
Folketinget skriver:
"Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige… …Et par, der lever sammen uden papir, har ikke pligt til at forsørge hinanden. Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældrene har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år…"
Denne forklarende tekst er udgivet af folketinget i 2001, og danner grundlaget for en debat og forståelse af grundlovens paragraffer, og der er lagt særligt vægt på at forklare de paragraffer, der kan give anledning til misforståelse. Således må det siges, at være skåret ud i pap, hvad betydningen er, og hvordan der derfor skal lovgives, hvis det skal stemme overens med grundloven.
Folketingets daværende formand Ivar Hansen, skriver klart og utvetydigt:
"Folketinget har derfor besluttet at udgive denne kommenterede udgave af grundloven, så alle får mulighed for at deltage i den folkelige og politiske debat om grundloven, som det fælles fundament for vort demokrati."
Der er med andre ord ingen tvivl om, at det der har været gængs opfattelse af ægtefællers forsøgerpligt, ikke gjaldt for papirløse par. I folketingets forklarende pjece slås det også fast, at opfattelsen har juridisk gyldighed. Grundloven giver altså ugifte mulighed for samliv og børn og fællesskab med en partner uden gensidig økonomiske forpligtelser. Samtidig gøres det også glasklart, at hverken forældre eller børn har pligt til at forsøge hinanden, når barnet vel at mærke er fyldt 18 år.
Nogle vil indvende, at grundloven ikke klart definerer omfanget af forsøgerpligten, men det har folketingets så gjort ufravigeligt glasklart.
I forvejen lå der den accepterede og hævdvundne opfattelse at papirløse par ikke kunne pålægges forsørgerpligt, lige så lidt som papirløse par kan stilles til ansvar for den andens økonomiske dispositioner. Der mangler nemlig det juridisk gyldige argument: Kontrakten. Et indgået ægteskab eller registreret partnerskab er netop sådan en kontrakt, som blandt andet betyder, at man påtager sig pligten til at forsørge sin partner.
Altså kan der ved at leve sammen papirløst også være et aktivt valg, nemlig at man IKKE vil påtage sig denne pligt.
De mange tusind par, der lever sammen uden papirer, blev fra den ene dag til den anden pålagt en gensidig forsørgerpligt, som der hverken er juridisk, logisk eller moralsk dækning for.
Med fuld entusiasme har hele folketinget på nær Enhedslisten accepteret dette overgreb, hvor borgernes livsvilkår er drastisk ændret fra den ene dag til den anden. At der er en overgangstid er ligegyldigt, fordi det alene er kosmetisk, men på den anden side også tegn på, at såvel folketinget som regeringen er opmærksomme på det problematiske i lovændringen.
Med folketingets egen tolkning og ikke mindst forklaring – altså oplysning til borgerne om den præcise betydning af grundlovens paragraffer – er der tale om et grundlovsbrud, og det må stå helt klart, at konsekvenserne af kontanthjælpsforringelserne kræver intet mindre end en grundlovsændring.
Samråd og ansvarspådragelse er blevet et moderne politisk redskab, og man kan roligt sige, at her er der ikke alene brug for at få Mette Frederiksen i samråd og hendes lovbrud og forførelse af folketinget, men hele folketinget eksklusive Enhedslistens medlemmer, bør stå til ansvar for dette overgreb og klare lovbrud.
Ukendskab til loven fritager ingen for ansvar, det bør bestemt også gælde for folketingets medlemmer.
Kommer denne grundlovs ændring skal der etableres mulighed for overgangsordninger, så papirløse kan undgå at blive taget som gidsler i folketingets og regeringernes bestræbelser på at finde de økonomisk ansvarlige for krisetiderne. De ansvarlige er i politikernes øjne, enhver der bukkede under og blev offer. De som blev rige af nøden og den politisk uansvarlige økomomistyring skal belønnes, på samme måde som socialistiske regeringspartier belønner, svindlere, bedragere og tyveknægte, bare de sidder højt nok i det kommunale hierarki. Men der bliver ingen grundlovsændring af den grund. Det vil ingen binde an med.
Der er tale om et klokkeklart grundlovsbrud, og vil man bestride det, vil man altså også bestride folketingets egen tolkning og præcisering af grundloven, og så begynder det at blive rigtig interessant, for det får folketinget til at sige: Det vi siger er uden betydning, og slet ikke bindende.
Lad os for god ordens skyld levne en mulighed for, at det ikke er grundlovsstridigt, så er der hele den moralske del af sagen. Kan man forsvare at pålægge mennesker forsørgerpligt fra den ene dag til den anden, på trods af at disse aktivt og gensidigt har fravalgt pligten at forsøge hinanden – og gjort det med lovens velsignelse og så de ikke gjorde noget forkert hverken juridisk eller moralsk. Næppe. Man skal jo bare forestille sig, hvad det vil betyde at ændre reglerne så gevinst ved ejendomssalg blev skattepligtig fra den ene dag til den anden. Eller registreringsafgiften på biler bliver fjernet, så hele landets bilpark mistede op til 90 % af salgsværdien fra dag til dag.
Moralsk er der også et andet dilemma: Kan man overhovedet pålægge et individ en pligt til at forsørge et andet voksent individ? Ikke længere, vel. Vi skal naturligvis forsørge vore børn, men de skal ikke forsørge os. Voksne forsørger sig selv, og kan de ikke det, skal der være et socialt sikkerhedsnet, som samler op. Det er blandt andet det vi har bygget op og kaldt velfærd. Det skal ingen have lov at ødelægge.
Hele teksten kan læses i denne netversion af pjecen "Grundloven på let dansk"
Jeg kopier lige en artikel ind her som jeg fandt i går. Virkelig intressant 😕 at regeringen kan slippe fra dette her. Tænk at sætte så mange syge i fast som de har gjort. Hvordan fanden skal vi kunne betale vores gæld- børnebidrag- husleje og hvad der ellers høre til med den reform de prøver at gennemføre. Heldigvis er der en masse dejlige mennesker som er igang med at lægge sag an mod regeringen. Men ting tager deværre tid. Det er et langt indlæg, men vær rar at læse det alligevel, for der står meget godt i.
Mette Frederiksens overlagte brud på grundloven
www.avisen.dk
21. januar 2014 07:46
Folketinget skriver:
"Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige… …Et par, der lever sammen uden papir, har ikke pligt til at forsørge hinanden. Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældrene har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år…"
Denne forklarende tekst er udgivet af folketinget i 2001, og danner grundlaget for en debat og forståelse af grundlovens paragraffer, og der er lagt særligt vægt på at forklare de paragraffer, der kan give anledning til misforståelse. Således må det siges, at være skåret ud i pap, hvad betydningen er, og hvordan der derfor skal lovgives, hvis det skal stemme overens med grundloven.
Folketingets daværende formand Ivar Hansen, skriver klart og utvetydigt:
"Folketinget har derfor besluttet at udgive denne kommenterede udgave af grundloven, så alle får mulighed for at deltage i den folkelige og politiske debat om grundloven, som det fælles fundament for vort demokrati."
Der er med andre ord ingen tvivl om, at det der har været gængs opfattelse af ægtefællers forsøgerpligt, ikke gjaldt for papirløse par. I folketingets forklarende pjece slås det også fast, at opfattelsen har juridisk gyldighed. Grundloven giver altså ugifte mulighed for samliv og børn og fællesskab med en partner uden gensidig økonomiske forpligtelser. Samtidig gøres det også glasklart, at hverken forældre eller børn har pligt til at forsøge hinanden, når barnet vel at mærke er fyldt 18 år.
Nogle vil indvende, at grundloven ikke klart definerer omfanget af forsøgerpligten, men det har folketingets så gjort ufravigeligt glasklart.
I forvejen lå der den accepterede og hævdvundne opfattelse at papirløse par ikke kunne pålægges forsørgerpligt, lige så lidt som papirløse par kan stilles til ansvar for den andens økonomiske dispositioner. Der mangler nemlig det juridisk gyldige argument: Kontrakten. Et indgået ægteskab eller registreret partnerskab er netop sådan en kontrakt, som blandt andet betyder, at man påtager sig pligten til at forsørge sin partner.
Altså kan der ved at leve sammen papirløst også være et aktivt valg, nemlig at man IKKE vil påtage sig denne pligt.
De mange tusind par, der lever sammen uden papirer, blev fra den ene dag til den anden pålagt en gensidig forsørgerpligt, som der hverken er juridisk, logisk eller moralsk dækning for.
Med fuld entusiasme har hele folketinget på nær Enhedslisten accepteret dette overgreb, hvor borgernes livsvilkår er drastisk ændret fra den ene dag til den anden. At der er en overgangstid er ligegyldigt, fordi det alene er kosmetisk, men på den anden side også tegn på, at såvel folketinget som regeringen er opmærksomme på det problematiske i lovændringen.
Med folketingets egen tolkning og ikke mindst forklaring – altså oplysning til borgerne om den præcise betydning af grundlovens paragraffer – er der tale om et grundlovsbrud, og det må stå helt klart, at konsekvenserne af kontanthjælpsforringelserne kræver intet mindre end en grundlovsændring.
Samråd og ansvarspådragelse er blevet et moderne politisk redskab, og man kan roligt sige, at her er der ikke alene brug for at få Mette Frederiksen i samråd og hendes lovbrud og forførelse af folketinget, men hele folketinget eksklusive Enhedslistens medlemmer, bør stå til ansvar for dette overgreb og klare lovbrud.
Ukendskab til loven fritager ingen for ansvar, det bør bestemt også gælde for folketingets medlemmer.
Kommer denne grundlovs ændring skal der etableres mulighed for overgangsordninger, så papirløse kan undgå at blive taget som gidsler i folketingets og regeringernes bestræbelser på at finde de økonomisk ansvarlige for krisetiderne. De ansvarlige er i politikernes øjne, enhver der bukkede under og blev offer. De som blev rige af nøden og den politisk uansvarlige økomomistyring skal belønnes, på samme måde som socialistiske regeringspartier belønner, svindlere, bedragere og tyveknægte, bare de sidder højt nok i det kommunale hierarki. Men der bliver ingen grundlovsændring af den grund. Det vil ingen binde an med.
Der er tale om et klokkeklart grundlovsbrud, og vil man bestride det, vil man altså også bestride folketingets egen tolkning og præcisering af grundloven, og så begynder det at blive rigtig interessant, for det får folketinget til at sige: Det vi siger er uden betydning, og slet ikke bindende.
Lad os for god ordens skyld levne en mulighed for, at det ikke er grundlovsstridigt, så er der hele den moralske del af sagen. Kan man forsvare at pålægge mennesker forsørgerpligt fra den ene dag til den anden, på trods af at disse aktivt og gensidigt har fravalgt pligten at forsøge hinanden – og gjort det med lovens velsignelse og så de ikke gjorde noget forkert hverken juridisk eller moralsk. Næppe. Man skal jo bare forestille sig, hvad det vil betyde at ændre reglerne så gevinst ved ejendomssalg blev skattepligtig fra den ene dag til den anden. Eller registreringsafgiften på biler bliver fjernet, så hele landets bilpark mistede op til 90 % af salgsværdien fra dag til dag.
Moralsk er der også et andet dilemma: Kan man overhovedet pålægge et individ en pligt til at forsørge et andet voksent individ? Ikke længere, vel. Vi skal naturligvis forsørge vore børn, men de skal ikke forsørge os. Voksne forsørger sig selv, og kan de ikke det, skal der være et socialt sikkerhedsnet, som samler op. Det er blandt andet det vi har bygget op og kaldt velfærd. Det skal ingen have lov at ødelægge.
Hele teksten kan læses i denne netversion af pjecen "Grundloven på let dansk"