skal jeg droppe al kontakt til mine forældre?

de støtter mig aldrig. kommer jeg ud for noget i forbindelse med andre mennesker som sviner mig til. så støtter de mig ikke.
heller ikke med mit kreative som jeg har været hele mit liv. de kommer heller ikke til mine udstillinger.
aldrig kan jeg gøre det godt nok. altid er der noget forkert. de syntes ikke om at jeg og kæresten skulle flytte ud for byen og bo.
de har altid syntes jeg skulle tabe mig. selvom jeg er normal af vægt og udseende. er aldrig blevet acepteret for den jeg er.
sidste sommer ringede min mor og var halv sur på mig. hun mente jeg var doven fordi jeg ikke tog arbejde ved siden af mit studie.
og mente ikke at jeg kunne byde min kæreste at vi skulle leve af hans penge. selvom det er en aftale vi havde og fordi vi bor sammen
efter en fest hos en onkel som bor nord fra århus. blev jeg dagen efter ringet op af min far. om hvorfor vi dog var kørt "så" tidligt hjem. vi var kørt til århus straks kæresten havde fri og kørte igen efter et par timer.
det var åbent hus, så vi var ikke "tvunget" til at blive der. men min far mente godt at vi kunne være blevet noget længere.
jeg har chincillaer 5 stks her hvor jeg bor nu. vi har hus, men min mor syndes det er klamt og ækelt at have sådanne nogle.
de har selv hund og bor på en gård?
jeg er træt af deres måde at være på. jeg er 28 år. og jeg har den holdning at man støtter sine børn uanset hvad!
jeg er den som får alt "lortet" selvom jeg i forhold til min søster klare mig bedst.
min søster har været sygemeldt i 10 år og er nu på bistand. har kun en HG. og laver intet.
men hun er min mors prinsesse og tillader sig ALT. får alt betalt. mens jeg klare mig selv.
jeg syndes ikke at man skal gøre forskel på sine børn!
jeg overvejer én gang for alle at lukke al kontakt til dem.
jeg vil behandles ordentligt.
jeg har lidt meget i mange år, da jeg ikke har kunnet tale med dem om problemer. jeg har som alle andre haft arbejde. men fået at vide at jeg ikke kunne tåle et normalt arbejde
da jeg "kun"arbejdede 30 timer i aftenvagt.
de har intet forsøg gjort på at sætte sig ind hvordan jeg har haft det psykisk i alle mine år. dette har givet mig svær depressioner.
de mener nemlig at en psykolog ikke er en som hjælper folk, kun narre deres penge fra dem osv.
de vil ikke tabe ansigt udadtil, så hellere give mig skylden. det er sådan jeg opfatter det!
tja nogen som vil give et råd?
jeg ønsker faktisk at afslutte al kontakt. jeg har været for meget igennem med dem til at tilgive dem!

kan godt forstå, du er lidt træt af din familie. MEN dit store problem er, at du lader det gå dig så meget på. Bliv voksen og selvstændig og lad være med at gå så meget op i, hvad de tænker om dig.
Om du skal droppe kontakten til dem, ved jeg ikke. MEN du kan IKKE ændre dem - derimod må du arbejde med dig selv og på, at du ikke går så meget op i deres holdninger til dig og dit liv. Ved godt, det er svært, men det er du nødt til.

De siger deres mening, og det har alle ret til i et demokrati.
Du behøver ikke følge deres mening, men vær glad for at du har dem.

Jeg synes ikke du skal droppe kontakten til dem. Det tror jeg ikke gør dig gladere.
Jeg synes hellere du skal lære at acceptere dine forældre som de nu engang er. Lad være med at have forventninger til dem - fx. om at de støtter dig. Prøv at se dem udefra, dvs uden at lade følelserne influere. Du kan ikke ændre dine forældre, men du kan ændre dit syn på dem og dine forventninger til dem.
Jeg kender godt problemet: Jeg har selv kæmpet med mine uindfriede forventninger til mine forældre i mange år. Jeg blev først glad da jeg fik dem på følelsesmæssigt afstand, hvor jeg lærte at acceptere dem som de er, og ikke gå og håbe på, at de ændrer sig. For det gør de ikke!!! Det er ikke spor nemt, og det tager tid, men det kan lade sig gøre 🙂. Du skal lære ikke at lade dig gå på af deres handlinger og ikke forvente noget fra dem. Sæt pris på de (få) ting de nu engang kan tilbyde, og lad være med at fortælle dem mere end højst nødvendigt om dit liv. Hvis de siger eller gør ting, du har lyst til at diskutere eller forsvare, skal du smile og glide af. Sådan blev jeg glad 😕

Jeg mener ikke du skal afbryde kontakten til dine forældre.
Du skal bare forstå en ting. DU vil altid være deres datter, uanset hvad, og det er ikke altid, at forældre lige har "opdaget" at deres børn er blevet voksne - og behandler dem egentlig heller ikke derefter.

Mit råd - Tal med dem en gang, fortæl, at du nu er 28 år, DU lever dit liv som du synes du vil leve det, og at de jo har levet deres liv, som DE synes de skulle. Fortæl, at har du brug for deres råd og vejledning, skal du nok spørge efter dem, men at nu må de holde op med at blande sig.
Held og lykke

... Det gør dine forældre vist ikke...
Jeg synes bestemt ikke du skal droppe kontakten til dine forældre, det vil sikkert give dig langt flere smerter i det lange løb.
Det jeg vil råde dig til er at mærke efter og respekterer din intuiation og følelser omkring det du TILLADER dine forældre at sige og gøre...
For een ting er helt sikkert, dine forældre behandler dig som du tillader dem det, så hvis du ønsker noget forandret, skal du starte med dig selv.
Husk at det er helt okay at sige fra, og hver gang du føler de ikke behandler dig som du ønsker, eller overskrider dine grænser.... er det DIG der skal sige stop, for ellers får du ikke det du ber om.
Personligt har jeg den holdning at vi mennesker får det vi beder om, hvis vi tør stå ved vores meninger. Der er ingen der siger at du og dine forældre skal være enige, men så bliv enige om at være uenige. Det i sig selv er et stort skridt på vejen.
Du er 28 år og en selvstændig kvinde, hvis ikke de kan accepterer dine valg, er det deres tab, så længe du har det godt med de valg du tager.
Jeg forventer ikke mine omgivelser er enige i alle mine valg, men jeg forventer at de respekterer de valg jeg tar. Og hvis de ikke gør, er det synd for dem.
Glem aldrig at du er den du er, og at dine forældre har været med til at skabe dig. Hvis du vil ændre på noget så start med dig selv, og hold fast i dine holdninger, så skal de nok med tiden lære at forstå at du godt kan klare dig selv.
Held og lykke

Som jeg ser det, er det dine forældre der ikke er voksne
og kan se at DU er blevet selvstændig, i forhold til din søster
som er to forskellige individer.
Bær over med dem, jeg havde samme problem mellem min bror og mig.
Jeg holdt mig og mit liv for mig selv...i flere år, indtil de respekterede mit liv.

Vi kan være alt for autoritetstro, desværre.

mine forældre har ikke været med til at skabe mig
de har adopteret mig.
jeg syndes jeg siger fra hele tiden og siger at de ikke skal bestemme noget.
men det overhøre de.
vi fik ingen støtte af dem da vi ville flytte. det respekterede de ganske enkelt ikke.
jeg har arbejdet med mig selv de sidste 3 år nu. og forsøgt ihærdigt at fortælle dem at jeg godt kan selv.
men det siver lige igennem

... går jeg ud fra at de har haft indflydelse på din opdragelse, og derfor været med til at gøre dig til en del af den du er idag.
Hvis du har kæmpet så hårdt for at få dem til at forstå at du godt kan klare dig selv,
er det måske på tide at lukke af for en stund.
Tillad dig selv at få nogle positive oplevelser på egen hånd, noget siger mig at du sagtens kan klare dig selv. Du har ikke nødvendigvis brug for dine forældre hele livet, og at du nu synes de trækker dig ned og tilintetgører din integretet skal du ikke accepterer.
Vær mod dig selv som du ønsker ander er mod dig....
Og hvis de ikke vil høre må de føle.... Tro mig de skal nok lære det, hvis du markerer dig kraftigt nok. For din selvstændighed skal ingen tage fra dig.
Og sidst men ikke mindst det du ikke deler med dem, kan de ikke blande sig i..
Mange tanker herfra...🙂