2tilføjet af

Skal fremtiden tog flyve i luften?

Når man skal renovere togskinnerne, kunne det så være smart at bygge dem som i Japan, hvor de er i luften? Jeg tænker på de der magnetskinner, hvor det ser ud som om, at de svæver i luften.
På den måde kan man også udvide tognettet uden at påvirke trafikken, og det er nok billigere end at grave under jorden. Det er også godt for miljøet.
Hilsen
Futter
tilføjet af

Nej uha da -

Så hyler de folk som bor der hvor sådan en bane skulle være, "Det vil vi ikke have, så kan passagerne jo kikke ind gennem vores vinduer".
At der så rager os en høstblomst hvad de folk laver der inde bag de lukkede vinduer, det er jo en anden sag, vi når sikkert ikke at registrere hvis de skulle gå med bar røv når vi drøner forbi med 80km/t.
Men ideen er rigtig, en virkelig god løsning som kan laves alle steder.
Fejlen ved en magnetbane er prisen for at opføre den, det er hamrende dyrt.
Fordelen er at det er super billigt i energi at drive et sådan tog frem, der er jo ingen rullemodstand, samtidigt er sådan en bane praktisk talt lydløs.
I Wuppertal i Tyskland blev der i 1901 indviet en svævebane og den kører stadig.
Det er ikke en magnetbane, toget hænger under skinnerne, men det kunne jo være en løsning.
http://en.wikipedia.org/wiki/Wuppertal_Schwebebahn
Alt kan "svæve" i luften, selv en færge.
http://de.wikipedia.org/w/index.php?title=Datei:Rendsburg_Schwebef%C3%A4hre_abends.jpg&filetimestamp=20080401183445
tilføjet af

Japan var fremsynet

De såkaldte "bullet" tog er jo efterhånden gamle men var verdens første højhastighedstog, de krævede nye skinner og lige baner fra dag 1, derfor valgte man at bygge dem "i vejret" af praktiske grunde.
Men Japan har ikke magnetskinner, det har til gengæld Kina hvor der er bygget en fungerende bane ved Shanghai hvor de selv byggede banen, men togene er bygget med licens fra det tyske firma der har arbejdet med dem i en menneskealder.
Pt går man mest op i at udvikle energibesparende tog der kører på traditionelle skinner, og så selvfølgelig TGV hvor 3. generation er lige ved at komme, omkostningerne er stadig lavere end de voldsomt dyre magnetbaner, dertil kommer miljøet, ikke mange er intereseret i at være nabo til betonpiller.
Bare se debatten om vindmøller, folk vil meget gerne have grøn energi, bare den ikke kommer fra deres egen baghave 😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.