Skal fostrene frasorteres?

Hjernescannere og gentest kan afsløre potentielle voldsforbrydere.
De mest avancerede hjernescannere kan allerede nu bruges til at afgøre, om et barn har psykopatiske træk og dermed har øget sandsynlighed for at begå voldelig kriminalitet senere i livet. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det voldelige ufødte barn: Gentest på befrugtede æg kan vise, om fosteret har genetiske strukturer, som koder for aggressiv adfærd. Samtidig indikerer undersøgelser fra udlandet, at drenge med biologisk disposition for aggressiv adfærd, der udsættes for omsorgssvigt i barndommen, har ekstremt høj risiko for at begå voldelig kriminalitet som voksne.
De nye muligheder åbner for helt nye metoder i kriminalitetsforebyggelse, vurderer Thomas Søbirk Petersen, filosof og lektor ved Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori på Roskilde Universitet.
Ægsortering som forebyggelse: - Man kan forestille sig at lave forebyggende tiltag i forbindelse med kunstig befrugtning ved at kassere befrugtede æg med en genetisk struktur, der disponerer for aggressiv adfærd. Eller man kan lade det være et valg for den enkelte gravide, om vedkommende vil have sit foster testet for psykopatiske træk og eventuelt have foretaget en abort, siger han.
En anden mulighed kunne ifølge filosoffen være, at forældre, hvis barn på fosterstadiet eller ved en tidlig hjernescanning diagnosticeres som psykopat, bliver tilbudt psykolog-
bistand eller pålagt deltagelse i særlige opdragelsesprogrammer, som kan lære personer med psykopatiske træk at styre deres impulser. Dermed kan man sænke risikoen for, at deres manglende empati fører til, at de begår overgreb på andre.
Voldsadfærd er socialt betinget: Formand for foreningen Hjælp Voldsofre, Henning Wollsen, der er kriminalassistent i Syd- og Sønderjyllands Politi, er skeptisk over for at bruge hjernescanninger og gentest som grundlag for den kriminalpræventive indsats.
- Mine erfaringer fra 40 år i politiet siger mig, at kriminalitet i høj grad er en konsekvens af negativ social arv. Jeg har fulgt familier, hvor det nu er 2. generation, der ender i fængsel. Det er børn, som har været udsat for vold og omsorgssvigt. Hvis vi vil forhindre børn i at udvikle sig til hårdkogte kriminelle, skal vi stille krav til forældrene og støtte dem i for eksempel at komme ud af deres misbrug i stedet for som nu at sende deres børn til psykolog. Man kunne indføre kontrakter mellem forældrene og de sociale myndigheder, og overholder forældrene ikke aftalen, skal de sociale myndigheder skride konsekvent og tidligt ind, siger han.
Psykopati er ikke kun genetisk: Også formanden for den politi- og retskritiske landsforening KRIM, advokat Claus Bonnez, afviser, at hjernescanninger og gentest er vejen frem i bekæmpelsen af voldelig kriminalitet.
- Mange kriminelle har givetvis psykopatiske træk. Men det afgørende fællestræk er, at de har haft dårlige opvækstbetingelser, og jeg tror ikke, at psykopati kan reduceres til et spørgsmål om gener. Det er i mødet med omgivelserne, at en person gøres til kriminel. For mig at se er psykopater nogle af samfundets svage, hvis reaktioner er et hint om, at der er noget, vi skal gøre bedre - for eksempel i forhold til børns opvækstbetingelser.
Skal ny forskning bruges til at frasortere voldsforbrydere?

Opvækstbetingelserne skal være bedre, og den socialpolitiske financiering og strategi der skal til, må vel nødvendigvis harmonere med hvad eksperterne og borgerne mener er gode opværkstbetingelser, men psykopater kan trives fint i de fleste samfundslag og situationer, så psykopatiske træk skal måske med i overvejelserne og forebyggelsesstrategierne . . . fordi psykopatisk frækhed og kålhøgenhed er mange gange en del af virksomhedernes succes på kortere sigt, at det så vender senere og man samfundsmæssigt skal tage stilling til konsekvenserne af fiksfakserierne, indikerer at psykopater ikke skal have for meget indflydelse i topposter; som eksempler kan man nævne ddt, roundup, klyngebomber og mange andre skandaler der er kommet frem; (men om disse forhold skyldes psykopatiske innovationer, er vel uklart . . .)
Børns, unges og voksnes sociale velfærd skal jo støttes og sikres i de enkeltes krisetider så der skal være støtte og hjælp at hente i samfundet uanset om man er deprimeret, psykopatisk eller psykotisk. Uanset om man via genetisk indhold er mere eller mindre disponeret for fx psykopati; desuden er der osse den sociologiske psykopati; som med nazismen, fascismen hvor hele samfundet får en kollektiv❓psykose en ideologisk totalitarisme og flokadfærd der senere viser sig at være ikke bare uhensigtsmæssig men også fatal . . så jo mere accept og respekt der er for den enkeltes lykke og trivsel, velfærd og frihed, jo mere sikres samfundet måske også imod kollektive totalitære faser❓
Men hvis mange genetisk er meget disponerede for psykopati; hvad vil konsekvenserne så blive i en artsfænomenologi som den humane der er karakteriseret ved sine divergerende tendenser til social adfærd❓
Spørgsmålet handler vel også om hvor mange indikationer der er på genetisk betinget psykopati og hvordan disse anlæg etableres og aktiveres/deaktiveres . . En med psykopatiske anlæg kan jo trigges af småting, mindre begivenheder så det er vel noget med biokemiske reaktioner som følge af emotionelle oplevelser; lidt i stil med man bliver forelsket. Og måske har personer med stærke psykopatiske anlæg i højere grad tendens til at få børn sammen, end personer med andre genetisk psykologisk betingede anlæg❓
Opvækstbetingelserne skal være bedre, og den socialpolitiske financiering og strategi der skal til, må vel nødvendigvis harmonere med hvad eksperterne og borgerne mener er gode opværkstbetingelser
bla bla