Selvbeskadigelse

Det bliver mere og mere almideligt at man hører om mennesker i alle aldre, som er nødt til at skade sig selv for at kunne dæmpe de følelser som de har.
Dette er dog kun en midlertidig løsning, og kræver at man fortsætter med at skade sig selv.
Man kan samligne det med narkomaner, alkoholiker, ludomaner m.v. Man er afhængig af at skade sig selv for at kunne eksistere.
Man må endelig ikke tro, at mennesker som skader sig selv, forsøger at begå selvmord. Faktisk er det en måde at overleve. Folk der selvbeskadiger sig selv, ønsker bestemt ikke at dø. Det kan dog tage overhånd, og i den sidste ende betyde døden.
Såfremt du kender nogen der selvbeskadiger og gerne vil vide noget mere er du velkommen til at kontakte mig.
Er du selv én der selvbeskadiger, er du også meget velkommen til at skrive til mig.
Jeg ønsker kun seriøse henvendelser.

Jeg vil give dig delvist ret i det du skriver. Men jeg vil sige at det med at alle der skader sig selv ikke ønsker at dø, er lidt ved siden af.
Man gør det jo netop for at overleve ens følelser, tanker.. en selv.. Uden man gjorde det ville man ikke kunne leve videre, og mange har derfor en tanke om at det ville hjælpe at dø.
Jeg har 4 års personlig erfaring, dog er jeg ved at stå på begge ben igen.

Jeg har selv 3 års personlig erfaring.
Og jeg vil give dig ret i at man som selvbeskadiger godt kan have selvmordstanker. Men når man griber til sit "redskab" er det næste aldrig med det i tankerne. Det er mere for at få fred for de tanker som kredser rundt i hovedet.
Må man spørge, hvad du har gjort for at komme ud af det igen?
Idet jeg selv står midt i det, uden nogen løsning. Sundhedsvæsnet kender ikke meget til problemet.

Jeg kæmper stadig. En stor del der har hjulpet mig er nyt job og nye omgivelser. Så bruger jeg kræfter på at tænke på det istedet.
Jeg har dessuden fået hjælp af en hjemmeside, hvor andre med problemet kan snakke frit, men de er alle engelsktalene - hvis du giver mig din email vil jeg gerne sende linket til dig hvis du kan sige med sikkerhed at de billeder nogle deler derinde ikke sætter dine tanker igang - det gjorde det til at starte med for mig.
Men jeg tror aldrig man stopper helt.. Og jeg vil stadig mene at hvis jeg havde modet ville jeg skære igennem, i mine øjne er det jeg gør/gjorde bare en let måde at komme over det fordi jeg er for svag til alt andet.

Min e-mail er "cn15643@rk.dk"
Jeg vil meget gerne have linket.
Tak for din ærlighed, det er dejligt at hører fra en ligestillet.

Hermed sendt. Hvis du nu skulle læse her før du kom til din mail :)