Se en rasende "forsørger"

Hej,
Der er en ting som gør mig virkelig gal for tiden...
... rigtig "samfundet-skider-på-mig" rasende.
Først lidt baggrund...
Jeg passer mit arbejde, og har arbejdet i en del år nu. Det er ikke et fint job, men hver dag giver jeg god service og lægger en stolthed i mit offentlige erhverv. Lønnen er ikke noget at juble over, men den er da "ok".
På det seneste er jobbet dog blevet rimeligt crappy. "Effektiviseringer" og "Frivilige kræfter" har gjort at mange af mine kollegaer er fyrede. Nu skal vi arbejde hurtigt, knokle 25% ekstra. Droppe den unødvendige service - som overlades til de frivilige.
Det sidste år har jeg ikke fået et eneste smil, eller "tak for hjælpen" - det er jo de frivilige som gør det behagelige, jeg gør det nødvendige. Det aller mest nødvendige. Det er sådanset gået fra et job jeg kunne være stolt af, til at jeg nærmest skammer mig når jeg skal fortælle om jobbet til familie og venner.
Jeg bider tænderne sammen, det er et job, jeg får løn og det er da mere end hvad jeg ville få hvis jeg gik ledig i det mindste.
Min kæreste går hjemme på kontanthjælp. Hun blev uddannet for et par år siden - og samtidig begyndte fyringerne i hendes branche. "Finanskrise"-lala... der er i hvert fald ikke jobs til alle.
Kommunen har nu sendt et brev til hende... hun vil miste retten til kontanthjælp, fordi vi bor sammen og jeg tjener hvad der svarer til 2x kontanthjælp udbetalt. Og så bliver jeg faktisk virkelig, rigtig "samfundet-skider-på-mig" rasende!
Til at begynde med føler jeg mig rigtig uretfærdig behandlet.
Jeg klager ikke engang over at skulle betale min skat, de folk som får støtte har jo ikke mulighed for at tjene noget selv...
... men det kan bare ikke passe, at jeg betaler skat så ANDRE kan få hjælp - men min kæreste mister retten til hjælp! Hvor er det rimelige i det? At jeg skal betale for at andre skal kunne få offentlig støtte, men min egen kæreste får svaret "Haha, NEJ!".
Og det bringer mig så til endnu mere "samfundet-skider-på-mig"...
Hvorfor fortsætter jeg i det hele taget med at arbejde?
Jeg får ondt i ryggen af jobbet, den jeg hjælper er ikke glade for hjælpen.
Jeg har alt for travlt til at kunne nå alt hvad jeg skal, chefen er sur.
Det er ikke længere sjovt at tage på arbejde, det sjove tager "de frivilige kræfter".
Det er bare et job, som giver penge nu.
Kæresten fik det fine svar;
"Vi søger lige for at i til sammen har penge svarende til at i begge er på kontanthjælp"
Jeg vil nu fremover ikke få en krone ekstra, for at gå på arbejde på et job som nu er crappy...
Arbejdsgælden? Som består i at jeg ikke har tid til at gøre det jeg burde på arbejde, med utilfredse "kunder" og en sur chef.
Stoltheden? Jeg skammer mig ligefrem over servicen vi nu giver i mit job - og jeg skammer mig over sagerne i medierne som der tales om med familie og venner.
For at bidrage til samfundet? Så ANDRE kan få kontanthjælp, i mens min kæreste får besked om at hun ikke må.

Skal jeg også lægge en video ud, hvor jeg tuder? Jeg tuder nemmelig ikke over min situation.
Jeg gider bare ikke knokle på et job hvor alle er utilfredse med det jeg har tid til at gøre, høre for hvor skidt jeg er for det i fritiden, så samfundet kan sige at hende jeg elsker ikke har ret til den kontanthjælp min skat sørger for at andre kan få.
Hvorfor skal jeg ikke bare sige op?
Med venlig hilsen
Ieet

Frivillig hjælp er allerede et problem på plejehjem hvor de ansatte hen ad vejen mister kontakten til beboerne.
Når man ser bort fra at nogle indvandrere sender mange penge ud af deres overførselsindkomst til udlandet, desværre lovligt, bliver resten af det udbetalte i samfundet, folk betaler jo skatter og afgifter af kontanthjælpen, og dem der tjener på det forbrug bliver beskattet, samt at de der medvirker til produktionen har et arbejde, det der så mangler er et overskud på eksport.
Forrykt måde at stille det op på, men i sidste ende er det vel rigtigt......eller hvad ❓

Lav et skuffeselskab og et regnskab med fradragsberettiget kost og logi til Din kæreste 😉

Hej,
Den frivilige hjælp fjerner bare en del af de sjove arbejdsopgaver, som gør folk folk gladere... "Effektiviseringer" gør at der ikke en gang er tid til det nødvendige.
Hvor sjovt er det at tage på arbejde, når der kun er de *nødvendige* arbejdsopgaver tilbage. Og alle "kunder" er utilfredse over at der ikke engang er tid nok til det nødvendige.

[strike]Lav et skuffeselskab og et regnskab med fradragsberettiget kost og logi til Din kæreste [/strike]

Jeg har ikke rigtigt lyst til at gøre noget ulovligt, bare for at få lidt penge ud af at gå på arbejde.
Er "snyd og ulovlighed" virkelig eneste alternativ til bare at sige op?

Med venlig hilsen
Ieet

Forstår godt din frustration......
Husk at i kan søge boligsikring, og der skal trækkes 15, 25 pr time fra din indkomst. Læs her
http://mobilretshjaelp.dk/reducering-af-kontanthjaelp

Måske ville det hjælpe at i blev gift, så fik du din kærestes fradrag.

Jeg vil igen henvise til beregneren på denne side:
http://www.kk.dk/da/borger/jobsoegning-og-ledighed/kontanthjaelp/kontanthjaelpsreform/samlevende/beregn-din-ydelse-samlevende
Reformen er på halv kraft i 2014 og fuld i 2015, prøv at leg med forskellige beløb og alder, under 30 år for den ledige part er der også noget om uddannelse, derved kommer den "halve" kontanthjælp frem i mange tilfælde.
Man vil dermed give folk et år til at komme i uddannelse eller job istedetfor blot at cutte dem.

Jeg kan godt forstå du er meget frustreret og vred over den uretfærdige situation 🙁
Håber det snartest ændrer sig for jer.
Jeg er meget imod frivilligt arbejde. Dels pgr af det du beskriver. Men jeg synes også det er meget uretfærdigt, at nogle "tvinges" til at arbejde på den måde, uden samme rettigheder som almindelige lønmodtager der optjener fx. pension, feriepenge, ny dagpenge periode m.m.

Hej ieet
Det er da rigtig røv, at du ikke længere er glad for dit arbejde, og selvfølglig er det aldrig sjovt, at husstandsindtægten falder.
At begge ting sker næsten samtidigt, gør det ekstra surt.
Men om du er glad for eller ked af dit arbejde, så rammer den ny reform jo jer på samme måde.
Nu ved jeg ikke hvad du laver, men at du er utilfreds med dit arbejde, er vel næppe samfundets skyld og ansvar 😉
Og så den med den gensidige forsørgerpligt....
Jeg må indrømme, at jeg altså ikke har ondt af jer.
I (ikke gifte) kommer nu bare ind under de regler, som ægtepar har levet under/med i mange år, så der indføres jo bare ligestilling på området.
Jeg er klar over, at en masse jo har indrettet sig økonomisk efter de gamle regler, (og flere par har jo nok også undladt at blive gift, da de så skulle ned i indtægt.)
Og i øvrigt så er det for mig helt naturligt, at der er gensidig forsørgerpligt.
Det giver jo ingen mening at sende kontanthjælp efter en hjemmegående direktørfrue på strandvejen.
Provokerende sagt? Ja, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.
Jeg siger ikke, at du/I er rige, men snittet skal jo ligge et eller andet sted, og man har altså valgt at lægge det ved 2 x kontanthjælp.
Og det synes jeg også, er helt fair.
Nogle mener, at man i ligestillingens navn så skal ophæve den gensidige forsørgerpligt for ægtefolk.
Ud over at være politisk uenig i dette, så mangler der også her svar på, hvor pengene skal komme fra til ægtefolkene, men også til hvor pengene til ikke-ægtefolkene skal komme fra, for provenuet fra reformen er jo allerede brugt andet sted.
Men jeg kan sagtens forstå, at det er irriterende at skulle omstille sin økonomi til et lavere forbrug.

Hej,
Der er en ting som gør mig virkelig gal for tiden...
... rigtig "samfundet-skider-på-mig" rasende.
Først lidt baggrund...
Jeg passer mit arbejde, og har arbejdet i en del år nu. Det er ikke et fint job, men hver dag giver jeg god service og lægger en stolthed i mit offentlige erhverv. Lønnen er ikke noget at juble over, men den er da "ok".
På det seneste er jobbet dog blevet rimeligt crappy. "Effektiviseringer" og "Frivilige kræfter" har gjort at mange af mine kollegaer er fyrede. Nu skal vi arbejde hurtigt, knokle 25% ekstra. Droppe den unødvendige service - som overlades til de frivilige.
Det sidste år har jeg ikke fået et eneste smil, eller "tak for hjælpen" - det er jo de frivilige som gør det behagelige, jeg gør det nødvendige. Det aller mest nødvendige. Det er sådanset gået fra et job jeg kunne være stolt af, til at jeg nærmest skammer mig når jeg skal fortælle om jobbet til familie og venner.
Jeg bider tænderne sammen, det er et job, jeg får løn og det er da mere end hvad jeg ville få hvis jeg gik ledig i det mindste.
Min kæreste går hjemme på kontanthjælp. Hun blev uddannet for et par år siden - og samtidig begyndte fyringerne i hendes branche. "Finanskrise"-lala... der er i hvert fald ikke jobs til alle.
Kommunen har nu sendt et brev til hende... hun vil miste retten til kontanthjælp, fordi vi bor sammen og jeg tjener hvad der svarer til 2x kontanthjælp udbetalt. Og så bliver jeg faktisk virkelig, rigtig "samfundet-skider-på-mig" rasende!
Til at begynde med føler jeg mig rigtig uretfærdig behandlet.
Jeg klager ikke engang over at skulle betale min skat, de folk som får støtte har jo ikke mulighed for at tjene noget selv...
... men det kan bare ikke passe, at jeg betaler skat så ANDRE kan få hjælp - men min kæreste mister retten til hjælp! Hvor er det rimelige i det? At jeg skal betale for at andre skal kunne få offentlig støtte, men min egen kæreste får svaret "Haha, NEJ!".
Og det bringer mig så til endnu mere "samfundet-skider-på-mig"...
Hvorfor fortsætter jeg i det hele taget med at arbejde?
Jeg får ondt i ryggen af jobbet, den jeg hjælper er ikke glade for hjælpen.
Jeg har alt for travlt til at kunne nå alt hvad jeg skal, chefen er sur.
Det er ikke længere sjovt at tage på arbejde, det sjove tager "de frivilige kræfter".
Det er bare et job, som giver penge nu.
Kæresten fik det fine svar;
"Vi søger lige for at i til sammen har penge svarende til at i begge er på kontanthjælp"
Jeg vil nu fremover ikke få en krone ekstra, for at gå på arbejde på et job som nu er crappy...
Arbejdsgælden? Som består i at jeg ikke har tid til at gøre det jeg burde på arbejde, med utilfredse "kunder" og en sur chef.
Stoltheden? Jeg skammer mig ligefrem over servicen vi nu giver i mit job - og jeg skammer mig over sagerne i medierne som der tales om med familie og venner.
For at bidrage til samfundet? Så ANDRE kan få kontanthjælp, i mens min kæreste får besked om at hun ikke må.

Skal jeg også lægge en video ud, hvor jeg tuder? Jeg tuder nemmelig ikke over min situation.
Jeg gider bare ikke knokle på et job hvor alle er utilfredse med det jeg har tid til at gøre, høre for hvor skidt jeg er for det i fritiden, så samfundet kan sige at hende jeg elsker ikke har ret til den kontanthjælp min skat sørger for at andre kan få.
Hvorfor skal jeg ikke bare sige op?
Med venlig hilsen
Ieet

Der bliver da ikke ligestilling ved forsørgerpligten!
Man kan kun få ægtefællens fradrag, når man er gift, så det er da ikke lige vilkår!

til at blive gift 🙂
Før kunne det betale sig "kun" at være samboende, nu er det så omvendt.
Men jeg er da helt med på at fjerne fradragsfinten for ægtefæller - endnu mere sparet 😉 og så er der hel ligestilling på området.

Der bliver da ikke ligestilling ved forsørgerpligten!
Man kan kun få ægtefællens fradrag, når man er gift, så det er da ikke lige vilkår!

Hva så hvis man ikke har lyst til og blive gift? Jeg har ikke lyst til og blive gift lige nu.

til at blive gift 🙂
Før kunne det betale sig "kun" at være samboende, nu er det så omvendt.
Men jeg er da helt med på at fjerne fradragsfinten for ægtefæller - endnu mere sparet 😉 og så er der hel ligestilling på området.
[quote="Fynbokvinde" post=2771201]Der bliver da ikke ligestilling ved forsørgerpligten!
Man kan kun få ægtefællens fradrag, når man er gift, så det er da ikke lige vilkår![/quote]

Du synes det er rimeligt at to mennesker der fx kun lever af den enes indtægt kun skal have et personfradrag ?
Jeg vil da mene, det er rimelig med et personfradrag pr. person.
Vores høje skattesystem er bygget op på fradrag/tilskud/afgifter.

.. som efterlønnere ell lign.
Det er sgu noget pis, så kan de rende der og lege frelsere på statens regning og tage alle de lukrative og spændende opgaver, mens skodopgaverne overlades til de stadigt færre ansatte..
I øvrigt er din frustration over nedskæringer ikke kun din egen. Når man - bare inden for det offentlige område har skåret 30000 stillinger væk - og endnu flere jobs i det private, så er det klart, at din kæreste har svært ved at finde job, og det er klart at stress og frustrationer bliver en del af hverdagen for de ansatte.

altså proforma? Jeg er sikker på at der allerede er udtænkt modeller for dette.
Alternativt kunne hun tage et job som måske ikke lige er det som hun er uddannet til, men trods alt bedre end at i skal gå for lud og koldt vand.
Hvad angår dig: hvis du hader dit job så meget, så skulle du seriøst overveje at begynde at søge et andet.

Hej,
Jeg er ked af at det lød som at jeg hader mit job.
Det giver mig bare ikke nok til at det er værd at lave, uden at få løn for det. Arbejdet er bare ikke "lønnen i sig selv".
Proforma flytte fra hinanden... det er ikke rigtigt noget for mig, at snyde for at få tingene til at fungere. Jo vi kunne gifte os, men forholdet er endnu for ungt til det.
Kæresten leder allerede i andre brancher. Men alt fra Netto til Børnehaver giver afslag og har mange jobansøgere pr job. Hun er på ingen måde kræsen.
Med venlig hilsen
Ieet