Savner min dejlige mor

Så er der efterhånden gået 3 år siden jeg mistede min mor og ikke en dag er gået uden hun har været i mine tanker. Heldigvis mest gode tanker og minder, men også savn og frustration en del af tankerne. Det er hele tiden en masse ting og tanker der dukker op... specielle dag... specielle sange osv... hele tiden en masser der får savnet frem. Nå, men jeg er sikker på min mor har det godt et sted, og nyder den fred hun har fået. Urnenedsættelsen var ligesom det der gjorde at nu var det hele på plads, og vi har et sted at gå hen med blomster osv.
Du skal også vide at jeg har sat utrolig meget pris på den barndom Jeanette og Matias og jeg har haft. I har altid været der for os og har altid ville hjælpe os. Det har jo kendetegnet dig hele livet at du har været utrolig god til at hjælpe andre og god til at give ud. Du havde så meget kærlighed og omsorg i dig for andre at du glemte at passe på dig selv mor. Jeg ville ønske jeg kunne have været mere for dig i den svære tid, men jeg er ikke så god til at glæde andre som du er. Du har dog lært mig at det er en gave i sig selv at kunne glæde andre, og det vil jeg altid bringe med mig i livet. Far var der for dig hver dag og jeg ved det betød alt for dig, så ville du have gjort det samme for ham og det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om mor❓hjælpsom, betænksom og kærlig var du altid.
Knus Jon

Savnet er svært også selvom man prøver at holde fast i de postive ting.
Jeg er sikker på, at din mor vil have glædet sig over dit brev, dine flotte ord, som kommer fra hjertet af.
Det bedste tanker til dig [f]

at mine børn vil have samme smukke ord,tanker og minder om mig, når den tid kommer.
Jeg er også ret sikke på at at jeg vil savne min mor når hun ikke længere er iblandt de levende - jeg håber jeg glemmer de mere knap-så-gode minder som jo også hører med tiil livet...
Æret være din mors minde.