1tilføjet af

sagsbehandlerens jul en antijulhistorie

Det var en arbejdsdag i november, sagsbehandleren sad foran computeren og spekulerede på hvor mange der mon i år skulle spilde hans tid med at søge om det kommunale julelegat på 543 kroner og halvtreds øre mens han sorterede ud i ansøgningerne; mangler dokumentation for indkomst, mangler dokumentation for ditten og for datten; duer ikke.
Sagsbehandleren kunne se at nogle " af indvandrerne " havde ansøgt om julelegatet som bestod af mindre formuer testamenteret af henfarne borgere som havde villet andre det godt hvis de ville uddanne sig til stukører, eller havde påbegyndt en uddannelse hos det dengang daværende lokale mejeri eller havde været gift med en skomager og som derfor i henhold til legatet havde kunnet ansøge om mindre beløb.
Der stod ikke noget om nydanskere, indvandrere og flygtninge !
Folkepensionister og førtidspensionister dristede sig også til at ansøge om julelegat, sågar forældre hvis børn var tvangsfjernet og anbragt rundt om i landet og forældre uden forældremyndighed eller samvær med deres børn ! Men julelegaterne blev kun givet til uuddannede eneforsørgere på kontanthjælp med et eller flere børn, som så i flere tilfælde i følge kommunens socialbedrageriagenter drak alle pengene op på det lokale værtshus, en rapport antydede at den legatbegunstigede ikke bare havde købt øl til værtshuspriser og enkelte gibbenakkere men også havde givet eller havde villet give en omgang; der var så ifgl socialbedrageriagenten kun dækning til en halv omgang men det var en kold tuborg som smagte ganske udmærket(ifgl agenten) selvom det kun blev til et halvfyldt glas til hver.
Sagsbehandleren skulle selv holde jul i et af kommunens sommerhuse (det kostede kun 532 kroner plus 200 kr for vand og varme, inklusiv tv/tvpakke, internet og sauna for en uge), med næsten hele familien, bortset fra fætter Brian der afsonede en dom for socialt bedragri og så tante Mette der fejrede jul i udlandet med sin nye kæreste men deres børn kom og alle de andre som havde meldt sig til . . .


Har du en forsættelse på antijulehistorien om sagsbehandleren, de fattige eneforsøtgere på kontanthjælp, socialbedrageriagenten og det lokale værtshus med mere ?
tilføjet af

sagsbehandlerens jul en antijulhistorie

. . mangler der en lottogevinst på 125 kroner og en tilsyneladende romantisk affære som socialbedrageriagenten kan antage er indirekte beviser på socialt bedrageri ?
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.