regnen mine ugrædte tårer

en ensom aften, hvor regnen regner ned. og det er godt at den gør. for regnen er mine ugrædte tårer. for jeg kan ikke græde- endnu... for jeg vil ikke indse at Du har forladt mig. så jeg lader regnen græde for mig lidt endnu og håber Du kommer tilbage... men den dag hvor jeg indser at Du har forladt mig, - så vil jeg græde , og oversvømme jorden med min evige gråd , evig gråd over at Du har forladt mig.....

er da også til at forstod

hm hm hm

hmmm MMMMMMMMM

kære du, der skriver så smukt: sorgen og savnet kan være længe, længe... (tror jeg)
Mit råd til dig: giv følelserne plads, accepter dem, føl det som du gør og lad det lægge sig dybt i dit hjerte!
Det vil hjælpe dig. For først langsomt vil smerten og savnet (længslen) blive mildnet. Og tro mig: den vil blive til en stille glæde over den kærlighed, som du gav og som du fik. Af et menneske, der ikke k u n n e (eller ville, men også det betyder: ikke kunne) give dig mere..
Da vil du ikke længere føle vrede imod ham/hende, kun taknemmelighed.
Og dit hjerte vil være blevet større, så det næste gang kan rumme en endnu større glæde og fryd.
Jeg forstår dine følelser (har selv oplevet det samme) og sender dig varme og trøstende tanker.
En kvinde
(med voksne/
halvvoksne børn)

Når det er skrevet af dig er det ikke helt til at forstod

What !

Så klogt
-en dejlig debat.

Kære "naturelsker"
Det er nok en ringe trøst, men du er ikke alene. Jeg forstår dig alt for godt, står selv i samme situation, og vi er hverken de første eller de sidste, der oplever kærlighedens smerte.
Lad dine tårer strømme, når de kommer. Jeg hyler selv utrolig meget og undrer mig over, hvor mange tårer man kan rumme.
Man har så mange tanker om den man elsker og savner. Gode minder, der er rare at tænke på, men som også smerter, fordi det netop kun er minder.
Husk alt det gode, og tag smerten med dig. Jeg tror på - VIL tro på - at også smerten har et formål. Kærlighed er ikke altid fryd og gammen, og et rigt følelsesliv betyder ikke nødvendigvis et let liv. At føle smerte er vel en del af livet, som alle oplever på den ene eller anden måde. Det må bare gerne holde op igen!
Andre er kommet igennem det før os, og sommetider sker det, at man møder HAM/HENDE, man skal dele livet med. Og så har man virkelig noget at give. Derhenne er jeg slet ikke selv endnu, og jeg tror vi er nødt til at indse, at knuste hjerter tager tid at reparere.
Er der noget, du nyder at gøre, så gør det. Man har brug for små lyspunkter midt i smerten. Læg mærke til den mindste glæde, du føler over hvad som helst. Du lyder som én, der kan bruge naturen som trøst. Også jeg. En lang tur i ensomhed med vind i ansigtet, kulde eller varme, sol eller regn, skov måske. Bare sanse alt omkring sig, lade tankerne løbe løbsk eller bare være helt tom. Naturen har plads til os alle, også når vi er "ude af funktion".
Jeg ønsker dig alt det bedste af et oprigtigt hjerte.
Knus.

Vil bare sige dig tak fordi du skrev det til mig. jeg tager det til mig og gemmer det i min erindring... og håber på du har ret....

rart at vide man ikke er alene... selv om at smertens kærlighed ikke er fedt at være fæles om... Håber inderligt for dig at du kommer oven på igen og finder den du søger.

fordi jeg føler med dig.
Og fordi jeg føler det samme.
Det gør ondt. Er på 2 måned nu, men har været der flere gange med samme person.
Men det er sidste omgang nu. Bukker ikke under for smerten igen. Den bliver kun værre for hver gang.
Tårerne er begyndt at komme, og matcher perfekt til regnen. Det er sunket ind nu.
Jeg græder med dig og venter på at regnen holder op.
Held og lykke til dig.

håber at regnen en dag stanser for dig... (det ved jeg den gør)