Raymond Franz samvittighedskrise del 2
ÅRSTAL
Biblen taler om tider og perioder.
Vi er ikke afhængige af årstal som sådan, vi har ingen lod eller del i fastlæggelsen af dem alligevel. Tingene vil ske som Gud har bestemt det.
For Jehovas vidner er det oplagt at beskæftige sig med eskatologien (læren om de sidste tider) hvor andre trossamfund ser stort på dette. Biblen peger frem til et klimaks, derfor bør man beskæftige sig med det. En sand kristen vil altid være i forventning.
(Markus 13:32)
Vi har en naturlig interesse og nysgerrighed om, hvordan Jehovas vidner passer ind på tidens strøm. Det mener jeg er iorden. At det bliver latterliggjort afføder tanken om, samme personer ikke tager biblen alvorligt. Ser den som en rebus, hvor billedtalen bliver til det de ønsker.
1975 var ud fra beregning om skabelsesdagene, de 6000 år.
Dog drog man ikke nogen fast konklusion, men det gjorde nogen Jehovas vidner på egen hånd. Desværre med en vis misforstået tilskyndelse.
Så hele skismaet om 1975 er kritisabelt og burde ikke være tillagt den betydning det desværre fik.
RF skriver i vage vendinger der blev advaret, fra DSR.
Oplysningen går på der blev skrevet sætningerner som:
"vi kan ikke med bestemhed sige det"
" Vi peger ikke på noget bestemt årstal"
"Vi kender ikke dagen eller timen"
Med andre ord, der var advaret, bare ikke stærkt nok.
Der var skruet op for forventningerne, da man lod katten slippe ud af sækken.
Det var uklogt der ikke blev lagt meget mere afstand til disse ideer.
I Vagttårnet 15-6-1980
Skrives:
Her i vor tid har en lignende iver, som i sig selv er rosværdig nok, ført til at man har forsøgt at finde tidspunktet for hvornår vi ville opleve den med længsel imødesete befrielse fra de lidelser og trængsler som mennesker på hele jorden er udsat for. Da vi udgav bogen Evigt liv — i Guds børns frihed, som nævnte at det ville forekomme meget passende hvis Kristi tusindårsrige løb parallelt med det syvende årtusind af menneskets eksistens, opstod der store forventninger til året 1975. Ganske vist blev der både dengang og siden fremsat udtalelser om at dette selvfølgelig kun var en mulighed. Men foruden disse opfordringer til forsigtighed er der desværre også blevet fremsat og trykt andre udtalelser, som antydede at det ikke bare var muligt, men sandsynligt, at forhåbningerne ville blive indfriet i 1975. Vi må beklage at disse udtalelser synes at have fået overvægten fremfor opfordringerne til forsigtighed, og har bidraget til at styrke de forventninger der allerede var opstået.
Dette bruges af af visse personer og RF til at ville se Jehovas vidner opløst, hvilket er formålet med denne bog.
Der skrives også om alternative grupperinger af tidligere Jehovas vidner, som man mente var mere bibeltro med en større forståelsesramme og løsere fortolkning. De eksistere ikke mere, disse teorier var de facto ikke holdbare. Det er en kendsgerning.
Som Russell derimod sagde: hvis det vi gør er af Gud, vil det bestå.
Det er et forsøg på at få alting ud af proportioner.
Bogen er kun en opremsning af beskyldninger fra først til sidst.
RF går helt uden om, det vigtigtste er forkyndelse af Guds rige og gøre af Guds navn Jehova kendt i tilbedelsen. Hvilket optager den enkelte Jehovas vidne. Ikke intriger eller intrigante personers egoisme og splittelse. Vi søger derimod sammenhold.
(2.Peter 2:1-)
Derfor er bogen et makværk.
OM RAYMOND FRANZ
Han skildrer uenigheder mellem ham og andre. Hvis vi husker på Paulus og Barnabas, fik deres uenighed et andet resultat, idet de affandt sig med hinanden og fik tingene sat på plads uden bitterhed.
RF fremstiller sig selv som en retfærdig apostel,der bliver jagtet af farisæerne. Her falder tanken dog hutigt på hykleren og forræderen som omtales i Johannes kap 12.
Nemlig Judas Iskariot.Der faldt sine venner i ryggen.
RF siger han har fortalt sandheden, men det er mudderkastning.
UDELUKKELSE
RF blev udelukket som følge af forvanskning og direkte modvilje mod lærepunkter. Hvilket vil sige han modsatte sig Jehovas vidners grundliggende forståelse af biblens budskaber.
Det kan man naturligvis ikke acceptere.
Der blev udelukket andre personer, hvor RF betegner det om hæslig fordrejning af omstændigheder.
Men man kan spørge, hvilken interesse DSR havde i at udelukke nogen, hvis ikke det var bydende nødvendigt.
RF insinuerer udelukkelsen var vilkårlig og manglede begrundelse. Det lyder ikke troværdigt.
Der er uden tvivl faldet bitre ord i hele processen, hvilket er beklageligt. dog forståligt. Det er trods alt mennesker vi har med at gøre.
Det bekræfter RF på side 227
Kan man drage en yderligere sammenligning mellem DSR og en diktator som Trujillo i den Dominikanske republik, som RF angiver.
Jeg vil mene den slags, ikke hører til det mest loyale man har hørt om. RF ser konspiration alle vegne.
Biblen taler om tider og perioder.
Vi er ikke afhængige af årstal som sådan, vi har ingen lod eller del i fastlæggelsen af dem alligevel. Tingene vil ske som Gud har bestemt det.
For Jehovas vidner er det oplagt at beskæftige sig med eskatologien (læren om de sidste tider) hvor andre trossamfund ser stort på dette. Biblen peger frem til et klimaks, derfor bør man beskæftige sig med det. En sand kristen vil altid være i forventning.
(Markus 13:32)
Vi har en naturlig interesse og nysgerrighed om, hvordan Jehovas vidner passer ind på tidens strøm. Det mener jeg er iorden. At det bliver latterliggjort afføder tanken om, samme personer ikke tager biblen alvorligt. Ser den som en rebus, hvor billedtalen bliver til det de ønsker.
1975 var ud fra beregning om skabelsesdagene, de 6000 år.
Dog drog man ikke nogen fast konklusion, men det gjorde nogen Jehovas vidner på egen hånd. Desværre med en vis misforstået tilskyndelse.
Så hele skismaet om 1975 er kritisabelt og burde ikke være tillagt den betydning det desværre fik.
RF skriver i vage vendinger der blev advaret, fra DSR.
Oplysningen går på der blev skrevet sætningerner som:
"vi kan ikke med bestemhed sige det"
" Vi peger ikke på noget bestemt årstal"
"Vi kender ikke dagen eller timen"
Med andre ord, der var advaret, bare ikke stærkt nok.
Der var skruet op for forventningerne, da man lod katten slippe ud af sækken.
Det var uklogt der ikke blev lagt meget mere afstand til disse ideer.
I Vagttårnet 15-6-1980
Skrives:
Her i vor tid har en lignende iver, som i sig selv er rosværdig nok, ført til at man har forsøgt at finde tidspunktet for hvornår vi ville opleve den med længsel imødesete befrielse fra de lidelser og trængsler som mennesker på hele jorden er udsat for. Da vi udgav bogen Evigt liv — i Guds børns frihed, som nævnte at det ville forekomme meget passende hvis Kristi tusindårsrige løb parallelt med det syvende årtusind af menneskets eksistens, opstod der store forventninger til året 1975. Ganske vist blev der både dengang og siden fremsat udtalelser om at dette selvfølgelig kun var en mulighed. Men foruden disse opfordringer til forsigtighed er der desværre også blevet fremsat og trykt andre udtalelser, som antydede at det ikke bare var muligt, men sandsynligt, at forhåbningerne ville blive indfriet i 1975. Vi må beklage at disse udtalelser synes at have fået overvægten fremfor opfordringerne til forsigtighed, og har bidraget til at styrke de forventninger der allerede var opstået.
Dette bruges af af visse personer og RF til at ville se Jehovas vidner opløst, hvilket er formålet med denne bog.
Der skrives også om alternative grupperinger af tidligere Jehovas vidner, som man mente var mere bibeltro med en større forståelsesramme og løsere fortolkning. De eksistere ikke mere, disse teorier var de facto ikke holdbare. Det er en kendsgerning.
Som Russell derimod sagde: hvis det vi gør er af Gud, vil det bestå.
Det er et forsøg på at få alting ud af proportioner.
Bogen er kun en opremsning af beskyldninger fra først til sidst.
RF går helt uden om, det vigtigtste er forkyndelse af Guds rige og gøre af Guds navn Jehova kendt i tilbedelsen. Hvilket optager den enkelte Jehovas vidne. Ikke intriger eller intrigante personers egoisme og splittelse. Vi søger derimod sammenhold.
(2.Peter 2:1-)
Derfor er bogen et makværk.
OM RAYMOND FRANZ
Han skildrer uenigheder mellem ham og andre. Hvis vi husker på Paulus og Barnabas, fik deres uenighed et andet resultat, idet de affandt sig med hinanden og fik tingene sat på plads uden bitterhed.
RF fremstiller sig selv som en retfærdig apostel,der bliver jagtet af farisæerne. Her falder tanken dog hutigt på hykleren og forræderen som omtales i Johannes kap 12.
Nemlig Judas Iskariot.Der faldt sine venner i ryggen.
RF siger han har fortalt sandheden, men det er mudderkastning.
UDELUKKELSE
RF blev udelukket som følge af forvanskning og direkte modvilje mod lærepunkter. Hvilket vil sige han modsatte sig Jehovas vidners grundliggende forståelse af biblens budskaber.
Det kan man naturligvis ikke acceptere.
Der blev udelukket andre personer, hvor RF betegner det om hæslig fordrejning af omstændigheder.
Men man kan spørge, hvilken interesse DSR havde i at udelukke nogen, hvis ikke det var bydende nødvendigt.
RF insinuerer udelukkelsen var vilkårlig og manglede begrundelse. Det lyder ikke troværdigt.
Der er uden tvivl faldet bitre ord i hele processen, hvilket er beklageligt. dog forståligt. Det er trods alt mennesker vi har med at gøre.
Det bekræfter RF på side 227
Kan man drage en yderligere sammenligning mellem DSR og en diktator som Trujillo i den Dominikanske republik, som RF angiver.
Jeg vil mene den slags, ikke hører til det mest loyale man har hørt om. RF ser konspiration alle vegne.