Puha........

Puha... Det er sgu svært det her.. Bliver lige nødt til og komme ud med det..
Står og skal til og flytte sammen med min kæreste gemmen 3½ år.. Det glæder jeg mig selvfølgelig super meget til...
Men..... Her den senere tid, så er jeg begyndt og tænke over vores forhold... Vi er begge 19 år, og han elsker mig uden tvivl mere end noget andet.... Det samme gør jeg.. Som jeg har det nu, så ved jeg at det er ham der skal være far til mine børn, ham der skal være min ægtemand...
Men... Jeg kan bare ikke lade vær med og tænke på... Mister jeg noget af min ungdom, når jeg er sammen med ham?
Inden jeg begyndte at være kæreste med ham, var jeg konkurrencesvømmer, så alle mine vågne timer, udover skolen og lektierne, gik på svømningen.. Dvs. at jeg dengang, heller ikke fik "overskredet nogle grænser"... Ved ikke hvad man skal kalde det...
Selvfølgelig gik jeg til nogle fester, og sådan... Jeg har aldrig været typen, som bare har været sammen med en masse for og prøve det....
Jeg har haft 4 kærester før ham jeg er sammen med nu.. Jeg ved ikke hvad der går galt, men jeg savner dem sgu lidt engang imellem... Ham jeg har nu, han er lidt en blanding af dem alle sammen... Eller, så alligevel ikke...
Argh, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det.. Der farer så mange tanker rundt i hovedet på mig....
Jeg tror der den er gået galt, er at de to kærester jeg savner allermest, og tænker allermest på, er dem som har slået op med mig..
Den tredje blev vi halvt om halvt enige om det, da han boet rimelig langt væk fra mig, så vi kunne ikke se hinanden nok, selvom det var det vi havde lyst til...
Den sidste slog jeg selv op med, da han slog mig...
Kan det have noget med sagen og gøre? At det er fordi jeg ikke selv har sagt stop?? At det er dem der har slået op med mig??
Det irriterer mig bare, for jeg elsker virkelig min nuværende kæreste...
Men alligevel falder mine tanker tit på dem...
Specielt hvis jeg er i byen... Så tænker jeg også tit på om jeg er typen fyrene kigger efter, eller om jeg bare er én i mængden...
Argh, jeg har så mange tanker..........
Jeg får helt ondt i maven af det..
Har overvejet at holde en pause fra min kæreste, men så tror jeg bare ikke vi finder sammen igen.. Han slog op med mig efter 1 år.. Vi fandt sammen igen efter 2 uger, og det havde jeg nu ikke troet på, for inden det havde vi snakket om at vi ikke er typen der holder pause i et forhold.. Enten er man sammen, eller også er man ikke....
Nu er jeg bare begyndt og tænke i en anden retning.... Måske ville det være meget smart.. Bare for og få prøvet mig selv af....
Årh, det er en besværlig verden vi lever i.....

Nå, men god weekend til alle...

Hej du skriver du elsker ham og alligevel ved du ikke helt om du vil holde en pause.. Tror du skal finde ud af hvad du føler.

Hej
Tror jeg har haft det på nøjagtig samme måde som dig...Vi ville egentlig gerne flytte sammen osv, men så tænker man også på alt det man måske vil gå glip af - det gjorde vi begge. -Efter 3½ år slog vi op. Og jeg levede som single og fik gjort alle de ting, jeg troede jeg savnede. Jeg gik i byen, jeg sendte fyrerne blikke, scorede. Men inderst inde var det bare ikke det jeg savnede.
Jeg fandt senere ud af, at det var fordi jeg ikke havde været sammen med den rette. Havde jeg været sammen med den rette, havde vi også flyttet sammen osv, og så havde jeg nok været ligeglad med byen og andre fyre.
Nu halvandet år efter, har jeg fundet den rette. Ham jeg virkelig vil flytte sammen med, få børn med og giftes med - simpelthen alt.
Og nu tænker jeg ikke på alt det jeg vil gå glip af. De ting jeg vil fremover, vil han være en del af.
Jeg kan da stadig få blikke fra fyre og det nyder jeg da - hvem ville ikke gøre det.😉
Men når jeg er i byen, tænker jeg ikke,"ham der kunne jeg ha scoret, hvis ikke jeg havde en kæreste" f.eks. Somregel har jeg også min kæreste med. Og vi hygger os. Og føler ikke vi går glip af noget, for vi gør det bare sammen.
Så måske du alligevel ikke har fundet den rette, hvis du tænker på alt det du vil gå glip af istedet for det, du vil opleve sammen med ham...
Held og lykke...[l]

min kjere mor sagde til mig engang : Hvis du er i tvilv,skal du ikke gøre det og det har jeg alti levet efter.Jeg tror ikke tiden er den rette for dig lige nu min pige,fordi du tenker disse tanker.Du er stadigvek yderst ung saa tenk dig om en ekstra gang.......hekd og lykke ønsker jeg dig og din kereste og gid I begge maa leve et langt og lykkebringende liv.

Det virker ikke som om du er plukkemoden🙂
Derfor vil jeg råde dig til at tage den pause som du selv er inde på, og finde ud af om det også er helt rigtigt.
Hvad blev der af elitesvømningen og det sociale liv der?
Løvemor

Du lyder som om du ikke er helt afklaret med dine følelser endnu. Du elsker ham og ham dig - men tror alligevel ikke på at I vil kunne overleve en pause ?
Kærligheden skal nok holde jer sammen hvis det er det den skal - men ingen tager skade af lidt ekstra tid at tænke i - og det lyder som om du hhar brug for det. Bliver det så ikke jer - jamen så var det jo ikke den rigtige kærlighed alligevel... 🙂
Jeg tror du bliver nødt til at prøve dig frem. Du er bange for at du går glip af ting - og de tanker vil nok følge dig, hvis du ikke får gjort op med dem.
Jeg ser det det derfor sådan at der må en lille pause til, hvor du/I så får fundet ud af hvad fremtiden skal bringe.
Men vær ærlig over for din kæreste - lad ham vide præcist hvor dine tanker er og hvad det er du vil.
Kun med sandheden vil han kunne acceptere det der plager dig lige nu og evt vente på dig.[l]
Held og lykke til jer begge to 😉

Måske er han ikke den rette for mig...
Årh, jeg ved det ikke... Han har alt det jeg altid har drømt om.. Sød, omsorgsfuld, dejlig, kærlig.. Jaa, bare alt det rigtige for mig... Det eneste er bare at jeg, som jeg skrev før, slet ikke har fået "brændt hornene" af mig selv, hvad vedrører fester og den slags... Så jeg har stadig lyst til og tage i byen og den slags, han vil hellere sidde i sofaen og putte...
Det er jo også hyggeligt nok, engang i mellem, men jeg gider altså bare ikke hver weeekend...
Føler at hvis jeg så siger at i denne weekend, så tager jeg altså til København i byen sammen med nogle veninder, så bliver han bare sur på mig... Eller skuffet... Ved ikke hvad man skal kalde det...
Men ja.. Det er nok ved og være på tide at finde ud af noget.. Vi flytter nemlig i denne weekend....
[l]

Tak for det...
Du har nok ret.. Når jeg er så meget i tvivl, så er det måske ikke det, der er det rigtige....
Som jeg skrev til trine24, så er det sgu bare svært.. For føler virkelig når ham og mig er sammen, så er alting bare perfekt.... Det er kun når jeg er væk fra ham, så tænker jeg alle de her andre tanker....

Du har nok ret... Måske er jeg ikke plukkemoden 😉
Men hvornår ved man at man er det??
Jeg stoppede med og svømme da jeg begyndte på mit gymnasium.. Tiden var der ikke rigtig til det mere.. Jeg havde derudover også en masse halv skader, der gjorde jeg ikke kunne præstere det jeg kunne før... (Jeg har svømmet konkurrence i 6 år, og jeg har hele tiden forbedret mig igennem alle årerne.. Da jeg så var på mit højeste, fik jeg overbelastet mine knæ, ankel og skulder, men som sagt.. Jeg var på mit højeste, hvilket stillede flere og flere krav til mig (både fra familie, venner og træner). Derfor holdte jeg ikke en pause for at kunne forbedre skaden.. (Man kan jo altid være bagklog bagefter...)
Så ja, det var nok derfor... En blanding mellem manglende tid og en dårlig periode, med nedadgående resultater...
[l]

Du har helt sikker ret...
Jeg må nok tage en alvorssnak med ham.. Han spørger også hele tiden om der er noget galt, fordi jeg i øjeblikket lever i min egen verden...
Jeg må nok snakke med ham om situationen...
Tak for alle de gode råd 🙂

God dag [l]