Hvordan mon aborten så ud?

Mon dette menneske havde lignet mig? Mon det var en dreng eller pige?
Mon det havde været det fødte mensa-medlem? Mon dette menneske ville blive født med hår? eller skaldet? Mon det ville være blevet skuespiller? Eller fotomodel? Eller statsminister eller skolelærer? Hvordan mon mit første møde med vedkommende havde været? Hvad mon vedkommende og jeg på sigt ville have givet hinanden i livet? Hvad hvis der var en mening med at netop den skabning skulle føres videre i livet. Hvad hvis vedkommende havde så stærke gener at han/hun var blevet 200 år gammel?

- at stille sådanne spørgsmål? Beslutningen er jo taget og jeg går ud fra at det blev overvejet grundigt?! En abort er i øvrigt ikke "en vedkommende" - det kunne det være blevet til, men sådan er det jo ikke gået!

Netop før så jeg en udsendelse på Discovery om et hårdkogt bandemedlem fra Los Angeles som havde kvittet banden og nu levede et normalt, ordentligt liv som ansvarlig, kærlig familiefar. Det var selvfølgelig gribende at se ham fælde en tåre over sin nevø, som han i sin tid fik med i banden, og som blev skudt af en rivaliserende bande. (Hvilket han klandrede sig selv for).
Hvorfor fortæller jeg det her og hvad har det med sagen at gøre?
Jo. Hvis man havde taget og henrettet ham på toppen af hans kriminelle karriere (som han efter min mening havde fortjent) så ville de positive ting beskrevet overfor selvfølgelig aldrig have fundet sted, men på den anden side. VI HAVDE HELLER ALDRIG SAVNET DET!

Nej det var han/hun ikke snare en ubetydlig eksistens blandt 6-7 miliarder andre helt almindelige mennesker.