Polytheisme?
Hvis man tror på noget højere her i tilværelsen, end lige naturvidenskaberne forklarer om fænomenerne, så er guds-tanken jo nærliggende. Der findes et utal af religioner verden over, så vi må formode at den religiøse/metafysiske tanke er naturlig for mennesket.
Men hvorfor nøjes med éen gud? Hvorfor ikke flere?
Jeg er inspireret af denne kommentar i filosofi som lænkes her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=321&posting=1513557
I det hele taget har ftg startet en meget interessant diskussion. Og jeg synes at den skulle fortsættes her.
Kom og giv jeres bud.🙂
En gud eller flere eller ingen - og hvorfor?
Selv er jeg agnostiker, hvilket i mit tilfælde er en slags svag atheisme. Forstået på den måde at man ikke kan erkende/erfare gud/guderne da vi mennesker er for dumme/begrænsede og derfor bliver problemstillingen noget med at tro eller ikke.
At bevise guds/gudernes eksistens er ikke muligt da det ikke er måleligt sådan som vor videnskab er indrettet idag, og dermed er spørgsmålet åbent. Jeg har valgt at leve som om der ikke findes gud/guder, men accepterer at andre har valgt anderledes.
Hvorvidt man er religiøs eller ej, er ikke hvad der gør os gode mennesker, det er kun vore handlinger der tæller - og da jeg ikke tror på liv efter døden, så er det altså kun domstolene der regulerer vor adfærd overfor hinanden. Det er mit synspunkt.
Nu er bolden kastet - er der nogen der vil lege med?🙂
Men hvorfor nøjes med éen gud? Hvorfor ikke flere?
Jeg er inspireret af denne kommentar i filosofi som lænkes her:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=321&posting=1513557
I det hele taget har ftg startet en meget interessant diskussion. Og jeg synes at den skulle fortsættes her.
Kom og giv jeres bud.🙂
En gud eller flere eller ingen - og hvorfor?
Selv er jeg agnostiker, hvilket i mit tilfælde er en slags svag atheisme. Forstået på den måde at man ikke kan erkende/erfare gud/guderne da vi mennesker er for dumme/begrænsede og derfor bliver problemstillingen noget med at tro eller ikke.
At bevise guds/gudernes eksistens er ikke muligt da det ikke er måleligt sådan som vor videnskab er indrettet idag, og dermed er spørgsmålet åbent. Jeg har valgt at leve som om der ikke findes gud/guder, men accepterer at andre har valgt anderledes.
Hvorvidt man er religiøs eller ej, er ikke hvad der gør os gode mennesker, det er kun vore handlinger der tæller - og da jeg ikke tror på liv efter døden, så er det altså kun domstolene der regulerer vor adfærd overfor hinanden. Det er mit synspunkt.
Nu er bolden kastet - er der nogen der vil lege med?🙂