Er det virkelig mig som fejler?

Faktisk ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Skal jeg søge professionel hjælp eller kan jeg bare lære, at føle som andre mennesker. Det meste af tiden, er jeg overbevist om, at det er de andre som gør alting forkert, selvom jeg vha. store vanskelige tankeeksperimenter godt kan se, at det måske alligevel er mig som fejler.
Hvis jeg kort skal beskrive mig selv, så er jeg arbejdsmæssig afdelingsleder, jeg bruger store ressourcer på at kontrollere mine ansatte, jeg manipulere mine ansatte således, at det rammer en bestemt person, som jeg ikke kan lide. Jeg dyrker sex i arbejdstiden. Jeg tager æren for andres gode arbejde, og skubber skylden over på andre for min egen dårlige indsats. Jeg tager ordet ud af munden på andre, og skubber andre ned af talerstolen, da det jo er min plads. Jeg afskediger ansatte uden hensyntagen til hvilke konsekvenser det får for den pågøldende. Jeg charmere mig ind hos andre ledere, og udnytter visse andre strategisk udvalgte ansatte. Jeg bruger et alias-navn på arbejde, så jeg bevare en slags anonymitet i forhold til en episode fra en tidligere arbejdsplads.
Når jeg kommer hjem fra arbejde er jeg en anden, forstået på den måde, at her kan jeg alligevel ikke gøre noget i eget favør. Dog er min mand næsten konstant i gang med at lave forbedringer i vores bolig, da jeg ofte ønsker tingene anderledes.
Men er det ikke bare mig, som er meget dygtig i forhold til andre?

det er man kalder manglende empati.
Og manglende respekt for andre mennesker.
Og det er sådanne ledere, som skaber konflikter blandt ansatte i stedet for at løse dem på en ordenligt måde.
En ordentlig leder med respekt for sine ansatte, vil få medarbejdere, som vil gøre en større indsats end hos ledere som skaber konflikter.
Glade medarbejdere= større ydelse.
Undrer mig at du ikke selv ser det...ups en fortalelse. Glemte at det er en narcisist jeg skrev til.

...du er rigtig dygtig....

resten af Danmarks kvinder !!!!