piger hjælp mig lige lidt her

hej allesammen
har brug for et supergodt råd , derfor vil jeg forsøge at være hudløs ærlig for at i kan råde mig bedst

gennem en veninde , møder jeg en af hendes bekendte ( også en pige ) vi præsenteres og finder ud af at vi har mange fælles interesser ...
jeg har tidligere haft butik og senere solgte jeg via nettet
personen her har på nuværende tidspunkt butik ... som absolut ikke går godt
vi drøfter muligheder og jeg ( set i bakspejlet ) kan godt se at hun er meget interesseret i de løsninger jeg har fundet for at øge salget
en dag kontakter hun mig for at høre mere , og da hun ikke er en konkurrent ser jeg intet odiøst i at vejlede hende
hun er ikke særlig kyndig på nettet og jeg tilbyder hende ( måske havde jeg ondt af hende, det husker jeg ikke ) at hjælpe hende i gang med det ...
det går godt lidt tid , men mærker mere og mere at hun er en stadig større del af mit liv , idet hun kommer meget hjem til mig
som personer er vi meget forskellige , og der er derfor set med mine øjne ikke basis for at vi bliver gode veninder , men på daværende tidspunkt kan jeg da meget godt lide hende ...
hun er den modsatte type af mig , lidt boheme agtig , sky/ genert , men meget initiativrig og det er sidst nævnte jeg falder lidt for
hun kommer også og fortæller om sit liv og åbner sig totalt overfor mig og fortæller at hun som er flyttet fra den anden side af landet ikke har nogen veninder , og at hendes forhold med kæresten også er fyldt med problemer
nu får jeg nok for ondt af hende , for en butik der går skidt , uden venner og en kæreste der slet ikke støtter hende , synes jeg naturligvis er en hård nød at knække for selv den sejeste , men det eneste jeg kan er jo at lytte
da jeg har kendt hende i ca 1 år , må hendes butik lukke , der er ikke længere basis for den
hun nævner at hun altid har haft en anden drøm om at starte op med noget andet
og da jeg hører ideen tænker jeg at det måske var en rigtig god mulighed men fortæller hende at det måske var en god ide med et fast job for at komme ud af hendes håbløse gæld og spare op til det andet
projekt
det kommer lidt bag på mig at hun reagerer med så stor modstand på et helt alm arbejde og finder ud af at kæresten har bedt om det samme de sidste 2 år , uden der sker noget , så han er total forsørger - og jeg kan ikke finde ud af hvad det er det er hun reagerer sådan på
hun får med møje og besvær ny butik med det omtalte koncept ... dog ikke uden ( opdager jeg ) at udnytte andres gode vilje ... alle hun møder på sin vej får ondt af hende & hjælper ... det er jo åbenbart også sådan hun har indfanget mig ....
nu er jeg godt på vej til at gennemskue hende men er jo sådan set igang med at hjælpe hende igang ( selvom jeg faktisk ikke har tid - jeg har jo en familie der skal fungere ) men kommer jeg ikke ned til hende kommer hun op til mig ...
90 % af min ledige tid optager hun mig og tro mig jeg har fortalt hende at jeg ikke har tid og kræfter til dette ...
men men men jeg er ikke uden skyld for da hun startede det nye op
spurgte hun mig om jeg ville sælge nogen af mine gamle varer og jeg tænkte at det kunne jeg måske nok --- men fortalte hende også at jeg ikke havde tid til dette projekt , men at jeg naturligvis ville give en hånd med når jeg kunne
så på en eller anden måde er jeg dybt involveret , men situationen er nok også at giver jeg hende lillefingeren ja så tager hun hele hånden
jeg har senere erfaret at hun rent faktisk ikke kan lide at stå og sælge sine varer , hvilket jo også har gjort at jeg igen er trådt til
jeg er der nu at jeg rent faktisk helst vil helt ud af det så har jeg rigtig svært ved det for jeg ved at et så stort projekt kan hun simpelthen ikke alene , så jeg ved at det så vil gå galt for hende ....- det vil helt sikkert resultere i en endnu større gæld , et forlist parforhold osv osv .... mine egen omgivelser siger at de fatter ikke jeg ikke siger fra for det ved de godt at jeg kan , men jeg er bange for at jeg nok mest af alt har ondt af hende ,,, men er dog ikke naiv end at jeg ved jeg bliver udnyttet
men hun er slet ikke den person jeg først troede , så jeg har et meget ambivalent forhold til dette ....
kære piger hvad ville i gøre ????

Mir råd er, at du skal trække dig.
Du har en hverdag med din familie der skal fungere, og det gør den ikke med hende i den.
Du vil blive ved med at gå og tumle med hvordan du skal få tid til det hele og få dårlig samvittighed - som hun ikke har ret til at give dig vel at mærke!!! Ud af flinkeskolen og få støtte af dine venner og bagland til, at sige fra mens du stadig har kræfter til det.
Det kan i sidste skrækkelige ende, være dig selv der må sige farvel til din familie, og hun virker ikke som om hun så vil være der for dig hvis det sker - til trods for at det er for at hjælpe hende. Hun overskrider grænsen for hvad man kan tillade sig, at forvente af folk. Specielt hvis ikke hun selv vil yde en lige så stor indsats som dig.
Det vil være hårdt at komme igennem et evt rabalder med hende, men du kan ha god samvittighed bagefter.
Håber det bedste og pøj pøj med beslutningen...

som en, der mener at have dig som en god veninde, og du har jo også selv udtrykt,t du gerne vil hjælpe hende. Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at stoppe kontakten helt, idet hun jo åbenbart har behov for din hjælp både rent socialt og forretningsmæssigt.
Når det er sagt, vil jeg så også lige påpege, at hun tilsyneladende har gang i noget, som hun ikke selv har skuldre til at bære; du skriver, at hun ikke er glad for selv at sælge sine varer....Jamen altså, så kan man jo ikke have en butik, medmindre man ansætter folk med fuld løn til at passe forretningen. Det er det første, du er nødt til at snakke med hende om; hun SKAL lære det, ellers kan hun lige så godt kaste håndklædet i ringen
En anden ting er, at hun nok kommer hen til dig så ofte, fordi hun kan lide dit selskab og måske ikke har andre. Kan du ikke hjælpe hende med at finde en vennekreds, så der er flere, hun kan kaste sin opmærksomhed på? Så kan du også tillade dig at sige, at du ikke har tid, selv om hun kommer. Eller I kan aftale en ugedag, hvor du tager imod hendes besøg med den begrundelse, at du har brug for mere tid til dig selv og dit eget liv....Men gør det helst efter, at hun har fundet andre veninder, for ellers kan det få hende til at gå ned; hvis man ikke har nogen, er det svært at komme ud af skalden.
Håber det hjælper dig eller kan inspirere dig til bedre løsninger.

ja i har ret begge 2 .... hun har iøvrigt lige været her , da hun havde brug for hjælp ;0(((
det er nok altid svært når man selv står i problemet...men min logiske sans fortæller mig det samme som det i siger ....
jeg kan desværre ikke støtte hende med en vennekreds idet hun er så anderledes og har et helt andet syn på tingene end mine øvrige venner har ... og jeg er faktisk helt sikker på at hun ikke ændrer sig .
nogen af mine venner som har mødt hende, synes hun er lidt sær , ikke til at nå ind til og min vennekreds er ellers alle personer,der giver alle en chance ;0(
jeg har rent faktisk ligget vågen det meste af natten , for det har gået mig så meget på - dette her at jeg måtte udtænke en løsning som var god for alle parter
og nu er jeg nået frem til følgende jeg siger til hende :
søde xxxxx
jeg har gennem rigtig lang tid forsøgt at hjælpe dig til det bedre og jeg kan se at det nu er ved at gå lidt den rigtige vej for dig heldigvis .
men min familie lider under dette , for jeg har ikke den samme tid til at være sammen med børnene og f.eks bare gå en tur i skoven ...
så jeg går rundt med konstant dårlig samvittighed over for dem
selv er jeg så træt at jeg ( og det har jeg aldrig gjort før ) sidder ret og op og ned og falder i søvn ....
og jeg ved at du også har taget nogen af mine ting ind her, men dette er altså dit projekt / livsdrøm og jeg har tidligere sagt til dig at jeg ikke har den samme tid til det som du - du skal leve af det her - det skal jeg jo ikke
jeg ved ikke rigtig hvad du mere havde regnet med , men jeg er altså nødt til at stå af nu for min familie kommer i første række og de er ikke tjent med en mor der aldrig har tid til dem
måske skulle du prøve at snakke med kommunen om at få en på arbejdsprøvning eller søge en ældre praktisk efterlønner til at hjælpe dig , når pengene ikke er større ...
så piger nu vil jeg gerne høre mening .... hvis man er meget følsom / ensom / alene
vil dette så støde en person ????