TV: Ærlighed eller kærlighed?

"Du synger af helvede til...". Så konkret har Thomas Blachman fortalt, hvad han mener om en ung piges talent i det seer-populære sangprogram X-factor, som har rullet henover det ganske land i den bedste sendetid i to måneder.
Enten hader man det program - eller elsker det. Noget kan tyde på, at mange elsker programmet - eller elsker at hade programmet - for det skaber splid, diskussion og debat for, hvad man kan tillade sig at sige på TV.
Er det OK som Blachman at være hudløst ærlig grænsende til meget hård og næsten ubehøvlet? Eller skal man heller vælge den Bubberficerede udgave, hvor man roser, opmuntrer og fortæller et måske åbenlyst dårligt talent, at det var vel nok flot?
Skal man vælge ærligheden eller kærligheden?[l]
Normalt ville jeg nok sige, at man skal vælge kærligheden. Men i forhold til at opildne børn, unge og andre, som selv mener, at de har et talent, så mener jeg, at ærligheden må vælges, for hvori ligger det gode i at fortie sandheden...som jo i sidste ende kan komme til at føre ubehageligheder med sig og måske udsætte personen for latterliggørende sammenhænge?[:*(]
Jeg har fulgt X-factor på sidelinjen og vil også gøre det i aften, da jeg synes, at programmet har en god balance imellem ægthed, ærlighed, kærlighed og talent. Der er lidt for enhver og netop fordi Blachman er så hudløst ærlig og barsk, bliver programmet fyldt med følelser.
Men hvad synes I:
Skal man opdrage sine børn ud fra Blachmans princip om at fortælle sandheden og være ærlig? Eller skal man heller ty til Bubbers version om at være kærlig og måske fortie et manglende talent?
Ud fra hvilke principper opdrager du?
Skal vi tale til hinanden, som Blachman taler til folk i X-factor?
Følger du med i X-factor og hvorfor?
Hvad er det, som det program kan gøre, at du ser frem til, hvad der sker i næste uges show?
Ærlighed eller kærlighed...hvad mener du?
Læs evt. mere her:
http://www.24timer.dk/24t/forums/show/375.page

X-factorfriend

Selvfølgelig skal man være ærlig, alt andet er konkurrenceforvridende, den bedste skulle gerne være den der på retfærdigvis går videre.[l]
Blachman er ærlig, og man ved hvor man har ham, de andre to hytter bare deres eget skind.😕
Hvis voksne skal være gode forbilleder, så er ærlighed at foretrække, man kan godt være begge dele, servere ærlighed med kærlighed.[s]
Blachman er fin, underholdende og seriøs i sin vurdering.🙂

Man ku jo vælge begge dele. Det er muligt at være ærlig, kontant, kærlig og guidende på samme tid.
Der er jo intet konstruktivt ved en kritik som du ovenover citerer Blachman for, men der er sørme heller ikke meget hjælpsomhed ved Bubbers metode. Det er lidt en bjørnetjeneste.
Jeg elsker at se X-factor pga sangerne og deres talent! Jeg ser det ikke for at se på Lina, Thomas eller Remee, men de er da med til at underholde på hver deres måde. Selvfølgelig burde Blachman stikke en finger i jorden nogle gange og Remee lige tænker over sit sprog for åben skærm osv,....men helt ærligt, er det ikke bare småting?!
Jo jeg krummede tæer da Blachman stak sit sved op i hovedet på en af pigerne fra Vocaloca, men mon ikke de har snakket om det efter kameraene er slukket?
Blachman er excentriker og har ikke særlig meget finger på pulsen, men er det ikke også inspirerende og debatfremkaldende?
Nåh, men det er jo et emne som kunne fortsætte derudaf, og min mening var faktisk bare at skrive: " Ku man ikke vælge begge dele"!
🙂

MEN jeg synes ikke man skal NEDGØRE folk, hvilket Blachman i den grad gjorde i det første program med x kærsterene, der, forståligt nok gik af scenen inden studieværten havde talt færdig og folk havde klappet af dem!
Det var personligt, og de blev svinet til i den grad !!!
Fair nok man ikke kan lide deres stil, jeg var heller ikke til deres musik - men man skal ikke ødelægge folk, og gøre dem til grin foran hele Danmark - det kan man ikke være bekendt!!!!
Og jeg var måløs, og fuld af respekt over at de gik på scenen og fuldførte uden at bryde sammen, da de skulle konkurere med Lisa, (tror jeg det var)
Havde det været mig var jeg stukket af, og havde gemt mig i dagevis[:*(]

er jo vidt forskellig. Ikke nok med at musiksmagen, sværhedsgraden og fremførelsen er meget f

og fortælle ungerne at de er stinkene dårlige og aldrig vil få en fod indenfor musik branchen vis det er det man mener... Det kan ikke pas at vi skal lægge bånd på os selv bare fordi det drejer sig om unge deltagere... de deltager på lige fod med alle andre og kan de ikke tåle mosten skulle de aldrig være meldt til programmet... desuden er det præcis det folk gerne vil se... de elsker den onde dommer som ydmyger deltagerne, Og det er den eneste forklaring på Simon Cowells succes... manden er jo hylende morsom når han på grusom vis river folks drømme i stykker og gør grin med dem, hvis man ikke kan leve med det må man holde sig fra Reality programmer.
Med hendsyn til opdragelse må det jo være op til den enkelte forældre men personligt mener jeg man skal fortælle sine børn sandheden... man skal dog gøre det på en ordentlig måde og ikke Cowell måden... den del er noget der høre Reality Programmer til. Jeg mener man kommer længere med at opmuntre sine børn med det de virkelig er god til... det er også et spørgsmål om hvor gamle de er... du skal naturligvis ikke fortælle 5 årige anne marie at hun ikke kan tegne eller 7 årige nana at hendes askebære som hun forære dig til jul er grim og du ikke vil have den stående.

Hende fra x-kæresteparret reagerede da som en lille præteenager med følelserne udenpå tøjet, som ikke fattede at det var et voksent program. I det hele taget synes jeg mange i den generation er opvokset med at man skal være ih og åh så pæne ved hinanden. Jeg synes f... at man som en voksen person midt i 20erne bør kunne tåle at der bliver talt hårdt til én, må sige at jeg bliver mere irriteret over dem, der reagerer som småbørn end af Blachmans væremåde. Men det kan også bare være fordi jeg er 10 år ældre og dermed fra en anden generation, hvor man er vokset op med at kunne TÅLE at der bliver talt hårdt til én.

På mig lyder Blachman som en person, der kort forinden showet har røget noget grønt græs af en afart, og derfor har svært ved at samle tanker, sige noget brugbart, der har bund i det realistiske. Det kan jo selvfølgelig også godt være, at han er psykisk syg - det sidste kan han så ikke selv gøre for.
Efter min mening kunne X-Factor sagtens overleve uden dette øhm.. væsen. Man bliver i dårlig humør af at høre og se ham. X-Factor er med Blachman ikke et familieprogram og burde rykkes til 22-tiden.
Sørens