pigen er har haft det hårdt
Hej.
Jeg er en pige på 15 år der har været meget igenmen.
Da jeg var 5 år kom jeg plejefamilie fordi at min mor og far ikke kunne passe m8ig og mine 4 søskende. Jg blev glad for min pleje familie jeg så kun mine søskende 1-2 gange om ret da vi var spredt ud over hele danmark. Som 6 årig fik jeg af vide at jeg skulle bo på et lille brne hjem sammen me mine søkende jeg var både gladd og ked af det fordi at på en måde kendte jeg ikke mine søskende særlig godt som jeg nu skulle bo sammen med.
JEg blev heentet i en stor sort bil hvor 2 af mine brøre allerede sad jeg forstod ikke helt at jeg faktisk skulle sige farvel til mine pleje familie og dette liv jeg havde levet det sidste år. Jeg kan fatis intet huske fra livet derhjemme. Når da jeg havde boede der i ca 2 år fik jeg af vide at de ikke kunne finde en skole til mig a jeg har en spatik lammelse i høkre arm. De mente at jeg ikke kunne følge med en en normal folke skole. Da de enlig fandt en skole var jeg lykkelig. Men ikke særlig længe jeg blev flytte til et andet børnehjem i randers og der boede jeg knap i 3 måender et helt ny liv igen. JEg flyttede til et børnehjem i Hadsten og boede der yderligere år. En dag spurte en af medrbejderne om jeg kunne tænke at bo hjemme igen jeg følte at jeg var presset til at svare ja da jeg ikke vil skuffe dem. Jeg har nu boede hjemme i 4 år og det går fint men jeg har stadig al dette i bagangen og tænker titt tilbage. For halv lande år siden fik min far en blod prop i hjerte og bliv indlagt han overlevede min mor er 38 or arjeder ikke mere pga hendes hofte som brækkede for nogle år sden. Jeg er blevet tilbudt at prøve at rettet min håand op af århus syge hus men ved ikke hvornår dette bliver knus Maria
Jeg er en pige på 15 år der har været meget igenmen.
Da jeg var 5 år kom jeg plejefamilie fordi at min mor og far ikke kunne passe m8ig og mine 4 søskende. Jg blev glad for min pleje familie jeg så kun mine søskende 1-2 gange om ret da vi var spredt ud over hele danmark. Som 6 årig fik jeg af vide at jeg skulle bo på et lille brne hjem sammen me mine søkende jeg var både gladd og ked af det fordi at på en måde kendte jeg ikke mine søskende særlig godt som jeg nu skulle bo sammen med.
JEg blev heentet i en stor sort bil hvor 2 af mine brøre allerede sad jeg forstod ikke helt at jeg faktisk skulle sige farvel til mine pleje familie og dette liv jeg havde levet det sidste år. Jeg kan fatis intet huske fra livet derhjemme. Når da jeg havde boede der i ca 2 år fik jeg af vide at de ikke kunne finde en skole til mig a jeg har en spatik lammelse i høkre arm. De mente at jeg ikke kunne følge med en en normal folke skole. Da de enlig fandt en skole var jeg lykkelig. Men ikke særlig længe jeg blev flytte til et andet børnehjem i randers og der boede jeg knap i 3 måender et helt ny liv igen. JEg flyttede til et børnehjem i Hadsten og boede der yderligere år. En dag spurte en af medrbejderne om jeg kunne tænke at bo hjemme igen jeg følte at jeg var presset til at svare ja da jeg ikke vil skuffe dem. Jeg har nu boede hjemme i 4 år og det går fint men jeg har stadig al dette i bagangen og tænker titt tilbage. For halv lande år siden fik min far en blod prop i hjerte og bliv indlagt han overlevede min mor er 38 or arjeder ikke mere pga hendes hofte som brækkede for nogle år sden. Jeg er blevet tilbudt at prøve at rettet min håand op af århus syge hus men ved ikke hvornår dette bliver knus Maria