Penge mellem venner

Hej sol-debattører!
Først vil jeg lige sige, at jeg ikke vidste hvor jeg skulle smide den her tråd, men det her var det nærmeste jeg kunne komme et passende sted.
Mit problem er følgende: Jeg er på SU, og har ikke vildt mange penge. Har dog en kassekredit, så skal ikke være bange for at banken kommer efter mig hver måned når jeg trækker over. En af mine venner er også på SU, og spørger meget ofte om han må låne penge. Det er både beskedne beløb og lidt større. Jeg siger ja hver gang, selvom det egentlig er begyndt at irritere mig lidt. Jeg får altid pengene tilbage, der er slet ikke nogen problemer der.
Det er nok mere det at jeg føler mig forpligtet til at sige ja hver gang, og at selvom en kassekredit er billigere end et regulært overtræk, så er det stadig ikke gratis...
Er det mig, der er fjollet og går i for små sko? Jeg får jo altid pengene tilbage...
men følelsen af at være en dårlig ven hvis jeg siger nej, generer mig utrolig meget, når jeg nu har mest lyst til at sige nej! Han har heller ikke noget job ved siden af skolen, som jeg har, og det hjælper heller ikke på situationen at jeg føler jeg går på arbejde for så at kunne låne pengene ud...
Øv! Hvor er det bare svært det der med penge og venner...

også for god. Ser du, din ven har jo også en kassekredit - hans er bare gratis, det er nemlig dig.
Jeg ved hvor svært det er at få standset, når først det er blevet et mønster, og det er det jo.
Næste gang han betaler tilbage tager du den op med ham. Du siger f.eks; jeg er glad for du altid betaler tilbage som aftalt, det for mig til at føle vi kan stole på hinanden, men jeg synes vi skal holde mens legen er god. Jeg vil nødig miste dig som ven. Jeg har ikke råd til at være din kassekredit, kan du ikke oprette en selv?
Hvad enten han kan det i banken eller ej er ikke dit problem. Jeg er sikker på det er nemmere at tage snakken i en tilbagebetalingssitustion end den dag han vil låne - du har jo selv været med til at vænne ham til, det var gangbart, men du er også i din gode ret til at vænne ham af.
Man skal være en god ven, men ikke tosse god, så taber man respekten for sig selv.

er ikke det fedeste. Jeg har lidt penge på kiste bunden og der er en veninde(og jeg menere veninde) der låner af mig i tide og utide. Jeg får også altid pengene tilbage, dog ikke til tiden tit, men får dem. Få jeg står jo ikke og mangler dem da de bare er mine reserver penge eller dem jeg bruger af hvis jeg skal have nye møbler, opvasker el. Men alligevel er det MINe penge og hvorfor skal det gå ud over mig at hun ikke har styr på hendes penge. Faktisk får hun en del flere penge end mig men jeg kan så bedre styre mine. Men som du skriver er det lidt belastende at være bank for andre. Vi må sige fra og sige vi ikke har det godt med det og så må folk forstå hvis de er venner ikke??

Det var præcis hvad jeg ville have svaret - men nu kom du mig i forkøbet:-)

jeg gir fuldstændig ret...
det med penge mellem venner er noget skidt, men jeg kender det kun for godt...
Har selv haft nogle veninder der sku låne hele tiden eller køres forskellige steder uden at give lidt til benzinen, er også oki i de små situationer men da jeg til sidst knap havde råd til overhovedet at have bilen blev jeg nød til at sige stop.
jeg lærte det på den hårde måde da den ene af tøserne havde lånt 6000kr af mig da hun ik selv kunne i banken og dem fik jeg aldrig igen...ret hårdt men sandt.
så pas på dig selv, og ja danmark er så godt et sted at man ik rigtig kan ryge på røven, måske burde han selv finde sig et arbejde og som du siger, betaler du jo renter af det han låner af dig :)