1tilføjet af

PBS igen-igen ramt af nedbrud

Fra kl. tre i morges har man ikke kunnet bruge Dankort og andre betalingskort drevet af PBS. Det skyldes nedbrud og fejl begået af PBS i forbindelse med at selskabet har forsøgt at opdatere sit system natten til mandag. PBS har netop rettet fejlen kl. 11.

Danskerne har i dag igen måttet trækkes med, at de facto-monopolet PBS, der driver bankernes dankort-betalinger, har klumret i koderne.
Fra klokken tre i nat, hvor PBS tog systemet ned for at foretage en software-opdatering, til klokken 11 her til formiddag, har det ikke været muligt at benytte sit dankort. I alt otte timer uden dankort.
Dermed har PBS slået sin egen kedelige rekord over nedbrud og fejl på dankort-systemet. Selskabet har aldrig tidligere haft et så langtrukkent nedbrud – trods seks alvorlige fejl bare det seneste år.
Kan ikke finde ud af at opdatere
Det er tilsyneladende software-opdateringerne, PBS ikke kan finde ud af. Ligesom det har været tilfældet tidligere, er det igen denne gang en rutinemæssig software-opdatering, der tvinger systemet i knæ. Klokken fem forsøgte PBS at starte systemet igen efter opdateringen var installeret. Men systemet ville de anderledes, og nægtede at adlyde.
Vi aner ikke, hvad årsagen til nedbruddet er, siger pressechef for PBS Søren Winge.
PBS fejler og fejler
Nedbruddet hos PBS kommer efter et år, der har budt på kritik, nedbrud og modgang for PBS.
Først var der sagen om chip-dankortet, der bare ikke vil virke. Dels fordi selskabet har fået produceret nogle dårlige kort, dels fordi svartiderne på dankort-terminalerne ude i butikkerne var enormt lange. Alt sammen noget, der fik butikkerne til at fravælge chip-dankortet i stor stil.
Og PBS har fortsat et forklaringsproblem i forhold til danskerne: Hvorfor skal kunderne betale for chipdankortet og den infrastruktur der ligger bag, når det reelt ikke giver øget sikkerhed?
Seks store fejl det senest år
Oven i chip-dankort problemerne kommer så nedbruddene i dankort-systemet, som efterhånden er blevet en jævnligt tilbagevendende begivenhed.
Bare det seneste år har PBS haft ikke mindre end seks store fejl på dankortet:
I april i år gik det ud over mange netbutikker, da PBS ikke kunne håndtere dankort-betalinger via nettet.
I februar var PBS' dankortsystem ustabilt i en time en mandag morgen.
I januar i år var den gal igen. Præcis som det er tilfældet i dag, havde PBS fået lavet en fejl i forbindelse med en opdatering af sit system. Og ligesom i dag forsøgte PBS dengang at sætte det opdaterede system i gang igen klokken fem - uden held.
Denne januar-morgen måtte danskerne leve i næsten seks timer uden adgang til at betale med dankort. Denne rekord er langt overskredet i dag, hvor systemet har været nede i otte timer.
I hele to månederne - november og december sidste år, og dermed midt i den travle julehandel, havde PBS igen problemer på grund af manglende stabilitet.
Driftsproblemer hos PBS satte dengang internetbutikkernes tålmodighed på prøve, fordi PBS hver dag på stort set samme tidspunkt gik ned.
I en periode på flere uger kunne eksempelvis selskabet Dibs, der står for betalingssystemer til omkring 1.500 danske internet-butikker, nærmest sætte uret efter serverproblemerne hos PBS. De opstod igennem flere uger hver dag klokken cirka 13.20.
PBS har også klumret i det tidligere endnu i forbindelse med sine software-opdateringer. Således valgte PBS sidste år at opdatere sit system lige samtidig med, at der blev åbnet for salg af billetter på nettet til en stor Bruce Springsteen koncert. Det gik ud over et større antal Bruce Springsteen-fans, der fik problemer med at købe koncertbilletter via Billetnet og i mange tilfælde blev afvist.
Også fans, der ville købe billetter til Robbie Williams koncert i november sidste år måtte vinke farvel til billetter på grund af PBS-fejl i dankort-systemet...
tilføjet af

Ingen nyhed

Intet nyt, er godt nyt! :-D
De har haft problemer med systemet de sidste 21 år, samt diverse systemnedbrud. Ledelsen går snart på pension, så det åbner mulighed for et mere stabilt system. Det kan være at de nye har evnen til, at ansætte nogle dygtigere medarbejdere. For det virker efterhånden, som filial af Ebberøde Bank.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.