pap-mor

Her sidder jeg så, ved ikke om jeg er kommet ind under det rette forum...?
Jeg har mødt en virkelig dejlig mand (30 år) der har to børn fra tidligere ægteskab.
Her i weekenden mødte jeg børnene, de er henholdsvis 5 og 8 år, begge nogle skønne unger.
Da vi kom op til moderen for at hente dem fredag havde pigen en gave til mig (en tegning). Der gik kun et par timer så snakkede hun på livet løs.. drengen var mere tilbageholdende og så mig mere an men også han begyndte at snakke en del med mig allerede første aften.
Inden vi kom derover fredags skrev min kærestes ekskone at han ikke skulle glemme sine børn fordi han havde fået en kæreste. (han havde en kæreste flere år der hverken ville møde hans børns mor eller gad bruge tid med hans børn).
Efter den besked var jeg ærlig talt nervøs for hvordan det ville gå med at møde hende.
Mit eget indtryk var at det gik godt, hun så mig an i kort tid inden vi så begyndte at snakke sammen.
Da vi afleverede ungerne søndag eftermiddag ville pigen ikke have at jeg skulle afsted. Hun holdt fast i mig og jeg prøvede bare på at forklare at der jo ikke gik lang tid før vi skulle ses igen.
Grunden til at jeg skriver er vel at jeg kun har prøvet at være barnet i den situation... Vil meget gerne høre fra andre der enten som mig er blevet pap-mor eller mødre der har prøvet det her...
Vil lige slutte af med at skrive at det er 6-7 år siden han gik fra konen, et år siden hans kæreste gik fra ham og 2 en halv måned siden han mødte mig.

Hele det senario du beskriver. Børn er meget umiddelbare. Hvis de kan li dig, vil de ikke ha' du går. Det om du så er fars nye kæreste, den nye babysitter eller en ældre kusine de ikke har mødt før. Nye mennesker der viser en interesse er spændende som barn.
Det lyder til at du har fået en smertefri start. Dog synes jeg, det er meget tidligt, du har mødt børnene. Og meget tidligt at kalde sig for papmor. Husk på at det er små børn i har at gøre med. De bliver altså også såret hvis det ikke holder mellem jer to.

Det er pigen der har valgt at kalde mig for pap-mor. Når jeg er sammen med ungerne kalder hverken jeg eller min kæreste mig for pap-mor.

men det er 6-7 år siden han forlod konen, hvordan skal den forstås??

Det hænger umiddelbart ikke helt sammen *s*

at både børn og mor tager pænt imod dig.
Men helt ærligt, pas på dig selv ANNO. Når han efter skilsmissen vender tilbage og laver barn på eks-konen, hvad ligner det så? - Har han også været der mange andre gange? Han blev gift for ung, var/er umoden, - og når han så er blevet voksen og følsom har han en hel familie at vende hjem til! Tænk over det!

jeg havde engang en kæreste, hvis mor til børnene saboterede forholdet. Den ene boede hos ham. Hun kunne finde på at aftale med drengen, at han skulle blive hjemme en weekend, så hvis vi havde planer, da var de røget i vasken.
Jeg var hamerende glad for hans børn og savner dem også lidt engang imellem. Vores forhold gik i stykker bl.a på grund af deres indbyrdes forhold og samarbejde omkring børnene. De pussede statsamt og kommune på hinanden. Og børnene blev involveret i deres syn på hinanden.
Jeg nåede aldirg at møde moren, hun talte ikke pænt om mig, selv om hun aldrig havde mødt mig.
godt jeg er ude af det... men jeg tænker af og til på børnene, det er synd for dem, at have forældre, der ikke kan finde ud af det.
vh anonym

at det gik godt? Er jeres fortsatte forhold betinget af, at ekskonen har sagt god for dig? Og hvad skal du med hende? Det er jo ikke den mest naturlige veninde i den her verden. Altså hans eks.

rettelse.. det er næsten 5 år siden de gik fra hinanden... de snakker godt sammen og har begge den holdning at fordi de ikke kunne holde sammen på ægteskabet skal det ikke gå ud over børnene.. Moderen er gift igen på 3 år

Jeg synes da at det er det rareste hvis hans eks og jeg kan snakke sammen når jeg engang imellem er med for at hente børnene. På den måde føler børnene måske også mere tryghed ved hele situationen.
Jeg har ikke tænkt mig at jeg skal være hendes veninde, men at vi skal kunne snakke sammen når vi er samme sted.

Jeg havde skrev så hurtigt at jeg fik skrevet forkert det er 5 år siden han gik fra ekskonen

være pap-mor jeg har selv prøvet det i et tidligere forhold.Min ekskærestes datter holdt jeg rigtigt meget af men,min eks og pigens mor kunne aldrig tale ordentligt sammen, og det var frygteligt ,at være en del af til sidst, ikke mindst når datteren tit hørte dem skændes om hende.(Derfor er vi ikke sammen mere samt en række andre grunde)
Jeg vil sige ,at du skal mærke godt og grundigt efter om du er klar til ,at gå ind i sådan et forhold der er mange glæder ,men det kan også være utroligt hårdt følelsesmæssigt og mentalt.
Det kræver meget af dig som menneske, det skal du være forberedt på men, kan godt ende rigtigt godt hvis du kan finde dig til rette i rollen som pap-mor.
Held og lykke.
A