36tilføjet af

Optog sine samtaler med sagsbehandler

http://www.fyens.dk/article/978395:Odense--Optog-sine-samtaler-med-sagsbehandler

Efter flere års kamp med Odense Kommune føler Lena Bæk Michelsen det retfærdiggjort, at hun har brugt skjulte optagelser.
ODENSE: Hun er formentlig hverken den første eller den sidste, der har gjort det: At optage møder med sin sagsbehandler i det skjulte.
Usædvanligt er det alligevel, fordi hun nu fortæller, at hun gør det.
Fem gange inden for det seneste år har hun haft sin lille mp3-optager hængende i en snor om halsen, når hun er gået ind til vigtige møder med Odense Kommune.
- Jeg har valgt at sige det, fordi jeg ikke gider flere slåskampe om, hvad der er blevet sagt og aftalt på møderne. Nu ved de, at jeg har det på bånd, og så nytter det ikke at løbe fra det, siger hun.
Hun ser store fordele ved at optage møderne. For det første kan hun sidde hjemme i ro og mag og lytte møderne igennem. For det andet kan det fungere som dokumentation, hvis der er tvivl om, hvad der rent faktisk er blevet lovet, aftalt eller sagt.
Kend min sag
Gennem tre og et halvt år har hun ligget i en intens strid med Odense Kommune, fordi de er uenige om, hvorvidt hun er så handicappet, at hun ikke kan arbejde. Og fordi de er uenige om, hvor meget økonomisk hjælp hun har krav på, som følge af de merudgifter hun har på grund af sit handicap.
- Det kan godt være, at folk undrer sig over, at jeg føler behov for at optage mine møder, men jeg tror ikke, at de ville undre sig så meget, hvis de kendte hele min sag, siger hun.
- Når Lena Bæk Michelsen forklarer, hvorfor hun føler det retfærdiggjort, at hun begyndte at tage en skjult optager med til møderne, fremhæver hun et eksempel fra et møde i november 2005, hvor hun havde en jurist fra sin fagforening med som bisidder.
På mødet sagde en af kommunens sociallæger, at hun havde valgt at tilsidesætte en vurdering fra en af landets førende eksperter på syg- dommen Ehlers-Danlos syndrom (som Lena Bæk Michelsen lider af, red.), "fordi han var farvet af, at det var hans speciale."
Juristen fra fagforeningen har over for Fyens Stiftstidende bekræftet, at der blev sagt sådan, men det er blevet afvist af kommunen.
Tilliden væk
Vurderingen fra eksperten var vigtig for Lena Bæk Michelsen, fordi han fastslog, at hun led af en invaliderende kombination af tre forskellige sygdomme.
Sygdommen går ud over hendes koncentrationsevne og hukommelse, og derfor er det vigtigt for hende at kunne gennemlytte møderne bagefter.
Hendes sagsbehandler har i en mail til en anden medarbejder i kommunen skrevet, at borgeren i en sag som denne "skal holdes mindst en arms længde i afstand".
Tilliden mellem de to parter kan altså ligge på et meget lille sted, og derfor har Lena Bæk Michelsen bedt om at få en anden sagsbehandler, men det har kommunen afvist.
- Men hvorfor har du ikke blot fortalt, at du ville optage møderne?
- Jeg var bange for, at sagsbehandleren så ikke ville gennemføre møderne. Jeg ville gerne have nogle beviser for det, som jeg hele tiden har sagt, nemlig at de ikke overholder loven. Og jeg ville gerne have dokumentationen i orden, hvis det hele ender med, at jeg lægger sag an mod kommunen ved domstolene. Det tror jeg, det ender med, og det kan komme til at koste over hundrede tusinde kroner, så det er med at kunne føre bevis for sine påstande, siger hun.
Ingen trusler
Lena Bæk Michelsen så helst, at alle møder blev båndet, og at borgeren fik en kopi med sig hjem:
- Det ville betyde en bedre retssikkerhed for borgerne, siger hun.
Optagelserne af hendes møder med forvaltningen har hun ikke offentliggjort nogen steder. Kommunen har skrevet til hende, at den finder det uacceptabelt, men ikke truet med nogen sanktioner
tilføjet af

God ide..

Hvis jeg ryger på dagpenge igen - 7-9-13 det ikke sker, så vil jeg gøre det samme. Ikke med min a-kasse, men med den private aktør, som man bliver ekspederet over til. Det gør det desværre til et endnu mere uattraktivt job at være sagsbehandler, da det er benhårdt konstant at vide, man kan blive knaldet for den mindste fejl.
Men efter at være blevet svinet til af en åndeligt mindrebemidlet sagsbehandler som flippede helt ud over jeg gerne ville tage et kursus der kunne forbedre mine engelskkundskaber, så gider jeg ikke mere deres pis.
Men nogen, ikke alle, sagsbehandlere fortolker loven temmelig lemfældigt - ikke mindst fordi deres chefer presser dem til at bryde loven. Jeg tror egentlig at de fleste som er sagsbehandlere oprigtigt ønsker at hjælpe folk, men også at der findes en større gruppe som er dybt frusterede over at de redskaber, som de har til at 'hjælpe folk' består af sekundatilbud om aktivering og trusler om at fjernelse af penge, og det fører til en urimelig behandling af borgere der står i en svær situation.
tilføjet af

Rigtig god ide du har fået der

- alle skulle, ud over at have en bisidder med til "hårdknudesagerne" altid medtage en båndoptager.
- Det er faldet mig ind, mere end én gang, at sagsbehandlernes referatteknikker trænger til umanerlig meget støtte. Ofte når jeg har gennemlæst en sag, kan jeg slet ikke kende klientens mundtlige referat. Det kan en båndoptagelse korrigere for.
- Jeg kan ikke forstå at Odense Kommune finder det uacceptabelt. Det må være det helt optimale for alle parter.
- Jeg håber inderligt for dig, Lena, at den er hastigt på vej til sin snarlige afslutning. Jeg beundre virkelig din kampånd - men gud nåde trøste dem, der hverken har evnen eller kræfterne.
tilføjet af

En nødvendighed

Jeg tror desværre det bliver mere og mere nødvendigt at gøre som Lena har gjort.
Jeg har fuldt hendes sag gennem medierne i et godt stykke tid og den behandling hun har fået af Odense Kommune er simpelthen uacceptabel, faktisk grænsende til det svinke. Odense Kommune er kendt for at køre en hård, næsten umenneskelig, linje over for sine svageste borgere og jeg synes det er helt i orden at hun har valgt at skaffe sig beviser vedrørende deres påstande. Jeg kender indtil flere som har været igennem meget langtrukne og grove sagsbehandlinger hos dem så jeg tror ganske enkelt det er nødvendigt.
Odense er ikke den eneste kommune med dette problem og jeg tror vi vil se flere og flere sociale klienter tage disse midler i brug, for at være sikre på at deres retssikkerhed ikke krænkes.
tilføjet af

det er helt lovligt

- enhver har ret til at optage en samtale på bånd - uden at fortælle det, - så længe de selv deltager i samtalen. Jeg har selv måtte bruge den ret.
tilføjet af

en hjælp

Kan det ikke ses som en hjælp til både borgeren og sagsbehandleren?? Hvis alle samtaler automatisk blev optaget, ville de også kunne bruges i mod de borgerer der truer deres sagsbehandler. Der ville være solidt bevismateriale, og det ville måske være med til at beskytte sagsbehandleren. Det er selvfølgelig ikke aktuelt i Lenas sag, men vi ved alle sammen at der findes sagsbehandlerer der ikke måske ikke lige gør tingene som de skal, og at der findes borgerer der har brug for sagsbehandlerer der ikke værdtsætter den hjælp de får.
tilføjet af

Bånd alle samtaler!

Hvis alle samtaler blev båndet, ville man kunne løse mange problemer;
1. sagsbehandleren skal/kan bruge sin tid med borgeren, og flere borgere kan derved få en faglært sagsbehandler, - modsat nu
2. referat fra mødet kan skrives af andre, f.eks. en flex-jobber. Der er rigtig mange ledige flexjobbere, som gerne vil have sådan en tjans.
3. Mødereferatet er skrevet ordret ned, - en klar sejr for retssikkerheden.
Ulemper?
Vel næppe nogen hvis man ikke har noget at skjule?
Vi er jo efterhånden vant til overvågning på tankstationer, i butikker, banker mv, ligesom vores samtaler til lægevagten bliver båndet.
Så hvorfor ikke også her. Det forudsætter naturligvis at borgeren får en kopi af samtalen i umiddelbar forlængelse af mødet, så begge parter har samme dokumentation
Endelig kan man jo - i en retssag/ankesag - hurtigt bevise hvad der egentlig er sagt og gjort.
tilføjet af

Kræmmermentalitet har taget over

http://www.fyens.dk/article/977931:Debat--Kraemmermentalitet-har-taget-over

Langtidssyge: Under det seneste folketingsvalg blev vi som vælgere bedt om at tage stilling til, om vi ville have skattelettelser eller velfærd. "I kan få begge dele", lød det letkøbte, men desværre også misvisende svar fra den siddende regering.
Når jeg ser på de vilkår, vi som selvudnævnt velfærdssamfund byder vores langtidssyge, bliver det tydeligt for mig, at kræmmermentaliteten i stigende grad tager over. Myndighederne pisker svage mennesker igennem et uoverskueligt og umenneskeligt sygedagpengesystem, som er drevet af målsætningen om, at det skal koste så lidt som muligt - ikke et reelt ønske om at hjælpe medborgere i nød.
De nuværende regler på området betyder, at ganske almindelige lønmodtagere efter kun et år på sygedagpenge kan ryge igennem det såkaldte "sociale sikkerhedsnet".
Langtidssyge kan kun modtage sygedagpenge i et år, og derefter er der kun kontanthjælpen tilbage. Det er imidlertid langt fra alle mennesker i dette land, der har ret til kontanthjælp.
Er du gift, og tjener ægtefællen mere end kroner 24.500 kroner om måneden, klapper den offentlige kasse helt i. Det samme gælder, hvis man har en likvid formue på over 10.000 kroner. Efter seks måneder på kontanthjælp gøres der sågar indhug i borgernes kapitalpensioner, hvis de har været så letsindige at spare op til alderdommen.
Det er en beskæmmende fremfærd mod en meget svag gruppe, og det viser, at det liberalistiske idealsamfund, som regeringen skubber vores land i retning af, har nogle grimme skyggesider.
Liberalisme bygger som bekendt på den enkelte borgers frihed, men hvori består friheden for den borger, der ud over at blive ramt af sygdom, også får ødelagt sit eksistensgrundlag?
Som borger ønsker jeg den tryghed, der ligger i, at verden ikke bryder sammen, hvis jeg eller mine nærmeste rammes af en alvorlig sygdom. Den tryghed vil jeg gerne være med til at betale for.
Min klare opfordring til vores politikere er, at der nu lægges en langt mere humanistisk linje i lovgivningen på dette område, at begrænsningsreglerne på sygedagpengeområdet revideres eller helt fjernes.
Grænsen for, hvad vi kan byde samfundets svageste, er nået og overskredet.
Martin Rasmussen er afdelingsformand i HK Midt
tilføjet af

Lena Michelsen tilbage.....

Jeg kan se, at du med dit indlæg med link til Fyens Stifttidende virkelig har fået gæssene med dig. Havde du ikke en sag hos Ombudsmanden også.
Tillad mig, og det har du vel ikke noget imod at knytte nogle kommentarer med i din egenhændige debat.
Når man læser dit indlæg er det mig, mig og mig.....
De intetanende læsere får det indtryk, at Odense kommunes sagsbehandlere er nogle værre nogle, som skal optages på bånd. Ja enkelte foreslår, at det skal være kotyme, at man optager på bånd, hver gang man er hos kommunen.
Da du tog din mp3 optager med til møderne, oplyste du ikke om dette.
Alene dette er helt forkasteligt. Din sagsbehandler sidder med bukserne nede, tror det er en seriøs anonym samtale. Du VED om nogen, at hvis du vil så kan du tage en bisidder med til møderne.
Iøvrigt må Odense kommune ikke udtale sig i din sag, da du er omgæret af tavshedspligt.
Folk som jeg har ikke aktivt indsigt i din sag.
Du manupilerer med dit indlæg. Gæssene hopper på.
Du ved det, og du benytter dig af det.
Lena Michelsen og Odense kommune.
Jeg kender dig fra tidligere, og fatter ikke, at du ikke har fået den førtidspension.
Det vil give Odense kommune fred, dig og SPECIELT din familie fred.
Måske det er blevet en principsag, men din optagelse via mp3-afspiller, så er du for lav.
tilføjet af

Nå da!

Kære NamNam - ja jeg kan jo ikke skrive dit rigtige navn - for DU vil jo ikke stå frem.
Dine holdninger kombineret med denne "jeg kender dig fra tidligere" - men du tør ikke sige hvorfra - er du sagsbehandler i Odense Kommune måske?????
Manipulere med mine indlæg? Altså NamNam, pressen har haft FULD AKTINDSIGT, og skriver intet der ikke kan dokumenteres!
Samtidig skriver du, at du ikke forstår jeg ikke får pension - hvis det er korrekt hvad er der så galt i at kæmpe for sin ret? Og hvad hunde havde du forestillet dig jeg skulle leve af????
Har du nogensinde været i den situation ikke at kunne arbejde - ikke at kunne få sygedagpenge - og samtidig skulle være medforsørger til en familie`?
Der er tale om en sagsbehandling der overtræder retssikkerhedslov, forvaltningslov og måske endda straffeloven - hvor længe kan du så møde kommunen med ubetinget tillid? Jeg har prøvet med dialog i 3,5 år - det hjalp ikke.
Som du kan se af debatindlæg på www.fyens.dk har Odense nægtet andre at bånde en samtale - dvs. nægtet syge folk noget som IKKE er ulovligt!
I over et år har jeg skrevet med kommunen omkring forkerte oplysninger i min sag - de ville ikke give sig. Men vupti - da Datatilsynet kom ind over, ja så indrømmede de det. På det tidspunkt havde jeg så bare lige fået afslag (på baggrund af lægepapirer der ikke var mine) og løbet var kørt!
NamNam - det er et demokrati hvor vi alle kan ytre vores mening, og heldigvis for det.
Men i mine øjne er det direkte dumhed at ytre sig om noget, som man ikke har sat sig ordentlig ind i!!! Kig dog ind på http://www.sitecenter.dk/radby/ - og sæt dig ind i sagen!
Min holdning til hvad der er for lavt? At komme med personangreb og gemme sig bag et nick hvor man ikke står til ansvar! Se DET er lavt!
Ps. Ombudsmanden er ikke gået ind i sagen, og har derved ikke taget stilling til om der er forhold at kritisere. Dette da Ombudsmanden ikke går ind i igangværende sager.
tilføjet af

Til NamNam

Der var nok en der mærkede sædet brænde i rø... hva. Nå du kende heller ikke tænke dig at blive optaget under en "anonym" samtale. Du må da være hophamrende tosset, hvis du mener sagsbehandlerne skal føre "seriøse anonyme samtaler" - hvordan bliver man så forskruet i sit hoved, at man kan skrive sådan noget ævl.
Det gør man jo nok, hvis man nødig vil "optages".
Ved du hvad, jeg kender også dig!! Ikke dig personligt, men typen. I er til at lukke op og skide i. Og ja I er flere i Odense Kommune. Og kan du ikke se problemet i denne sag, så skulle du nok finde dig et andet job i en helvedes fart, hvis du ikke allerede er opdaget og smidt på porten.
tilføjet af

`Skjulte optagelser

skjulte optagelser kan forsvares - i nogen tilfælde
Husk Strandvænget i Nyborg - en institution der blev afsløret i omsorgssvigt pga. skjulte optagelser!
Er det de ansatte eller de anbragte man skal have ondt af her?
I mine øjne er historien her ligeledes udtryk for omsorgssvigt - omsorgssvigt af syge i Danmark!
tilføjet af

Kære Lena

Jeg kender din sag fra et tidligere indlæg fra dig her på SOL.
Jeg er jo ikke kommet nærmere i din sag, da linket igen fører til et endsidigt indlæg, hvor vi kun hører din mening om din sag. Nej jeg er ikke sagsbehandler i Odense kommune.
Det er efter min mening stadig helt forkasteligt, at du bruger mp3-optager, uden at meddele dette for din intetanende sagsbehandler.
Du kan medbringe en bisidder, som så kan dokumentere diverse uoverensstemmelser.
Det mest rystende er dog, at du får gæssene med på ideen om, at alle møder hos en sagsbehandler i kommunen, skal båndes.
Kan du se retorikken. Nu skal alle borgere rende rundt med optagere og videokamera, så man i alle sammenhænge kan bevise, hvis noget er forkert.
Dette skal jo ikke kun gælde i kommunen, men i alle sammenhænge.
Vi indfører selv det totale overvågningssamfund. Kan du se, at det er lidt sygt.
Gudskelov er det jo kun i meget sjældne tilfælde, at sagerne ryger ud på det plan, hvor din sag er.
Hvis du havde været berettiget til en førtidspension, havde du fået den forlængst, Lena. Loven gælder også for dig. Hvis du får afslag på noget fra kommunen kan du anke til en uvildig myndighed. Alt det ved du, men læserne her skal også vide dette.
Du har intet at tabe nu kan jeg se - det er dine hemmelige optagelser der støder mig.
Vend sagen og sæt dig selv ind i, at skulle arbejde og vide, at du blev båndet og optaget på video. Puha det ville da ikke være særlig rare arbejdsforhold.
Ja nu er sagen jo, at du ikke oplyste, at du optog samtalen..... tsk, tsk.
Jeg ønsker dig alt mulig lykke for dig i fremtiden.
tilføjet af

Du tager fejl!

Jeg udtaler mig alene om det jeg ved/kan dokumentere.
Hvis du læser indlægget kan du også se, at jeg HAR juridisk bisidder med til nogen møder og at det ikke er nogen garanti. Odense Kommune fornægter således hvad der er sket på et møde, hvor jurist fra fagforeningen deltog!
At du mener at alle der har ret til førtidspension får det - alene denne udtalelse vidner om begrænset viden fra dig af. Se evt. seneste indlæg i HK-Midt (som IKKE er mit fagforbund). Se spørgsmål rejst i folketinget - se artikler løbende i diverse aviser - se TV2Fyn løbende.
Din påstand holder simpelthen ikke vand!
Hvorfor forholder du dig ikke til det faktum at Odense Kommune - på trods af gældende lovgivning - har nægtet flere borgere at optage samtalerne?
Hvilke anden mulighed har man så. Man må ikke bånde - en bisidder medfører heller ikke sikkerhed for loven bliver overholdt.
Manglende notater, urigtige notater osv.
At ytre en holdning til et emne man ikke forstår/har indsigt i - ja det støder så til gengæld!
tilføjet af

Jeg forholder mig

netop til, at ingen i dette land skal finde sig i, at blive optaget på bånd.
Du har lusket en mp3 optager ind til møderne uden at meddele dette.
Ingen absolut ingen skal arbejde under de forhold. Du kan bruge en bisidder.
Jeg fastholder stadig, at hvis du var berettiget til en førtidspension havde du fået den.
Du har fået den opfattelse, at en sagsbehandler kun er ansat for at hamre folk i hovedet med en hammer. Sagsbehandleren har en grundig uddannelse bag sig, og har valgt det erhverv for at hjælpe folk.
Du er nu så langt ude, at dit samarbejde med Odense kommune og din sagsbehandler er helt i vildrede.
Du fortsætter offensiven og tror selv på, at det hjælper din sag.
Kværulanter kender vi vel alle...
Lena Michelsen er kendt i hele Odense kommune. Det er mennesker, der sidder der også, Folk med følelser, og din sagsbehandler kan vel ikke bebrejdes at bande dig langt væk.
Det er ikke officielt, men din sagsbehandler er også et menneske.
Dit aldeles feje trick med at optage samtaler på din mp3-optager uden at oplyse om dette er en kæmpe fejl fra din side.
Var jeg din sagsbehandler ville jeg bede om at blive fritaget for din sag.
tilføjet af

Er Lenas problem ikke bl.a

- at hun ikke kan komme af med den sagsbehandler? Det er din påstand at de er mennesker. Nogle gange tror man ikke, det er andet end uduelige tåber - men de er måske bare en afart af slagsen?
- Det er underligt, for jeg ville ikke have det mindste imod at blive optaget under en samtale, hvor jeg vel og mærke sagde og gjorde som jeg skulle. Det er iøvrigt en hel almindelig anvendt metode ved tre-parts-samtaler. Altså mundtlige advarsler. Som ordet indikere er her også en bisidder til stede, men alle "ordentlige" mennesker kan vel se det fornuftige i, at en samtale kan spoles tilbage.
- Så hvorfor får det dig op i det røde felt? Er du utryg ved at blive udsat for metoden? Så skulle du måske vende blikket lidt indad og overveje om det ikke kunne være hensigtsmæssigt at gøre tingene efter bogen og ikke dit forgodtbefindende.
- Jeg ser ikke, med min bedste vilje, nogen "kæmpe fejl" her. Det kan kun være i alles interesse.
tilføjet af

Nu ved jeg jo ikke

hvad du arbejder med til dagligt, men ville du føle, at arbejdsforholdene ville være ok. hvis du blev båndet og overvåget af kamera også når du gik på toilettet.
Din fagforening ville i hvert fald beskytte dig.
Du lidt uvidende skal oplyses om, at du til enhver tid kan forlange at få en anden sagsbehandler.
Dit angreb på sagsbehandlere generelt er bare retorikken... Jeg er med til at betale deres løn, så de skal bare indordne sig.
Du vil sammen med Lena M. have indført det totale overvågningssamfund. Overvågning skal jo ikke kun eksistere i kommunen, vel ?.
Jeg ville personligt nægte at deltage i en samtale, der var båndet. Vi mennesker har dog rettigheder. Også dem på kommunen selvom du betaler deres løn.
Eller er retorikken, vi betaler deres løn, de skal være retsløse.
Du mener generelt, at alle sagsbehandlere er ansat for at tryne borgeren.
Man kan jo kun appelere til din retfærdighedssans.
tilføjet af

Du kender jo ikke loven/reglerne

NamNam - som jeg skrev i tidligere indlæg - du bræger uden at vide hvad du bræger om. Her skal jeg oplyse dig;
* Du har ikke krav på sagsbehandlerskift OVERHOVEDET!!!
* Jeg blev nægtet sagsbehandlerskift
* Ang. overvågning - du udtaler dig her om dine formodninger, ikke faktuelt korrekte oplysninger om vores holdning!
* Jeg har brugt bisidder - endda en jurist.
* Kommunen nægter indhold af samtale, som jurist/bisidder har overhørt og kan bevidne.
* Hvis du ikke mener jeg er berettiget til førtidspension kan jeg så kun oplyse dig om, at du formoder du har en større lægelig indsigt ind ledende overlæge på aalborg sygehus og egen læge (men det vil da ikke undre mig at du mener det!)
* Lægelig dokumentation i sagen er alle enslydende, undtaget kommunens egen sociallæge (hvis erklæring nu undersøges af Patientklagenævnet, og som kommunen har erkendt er baseret på vildledende og urigtige oplysninger)
Jeg så meget gerne at min sagsbehandler bad sig fritaget for min sag - når jeg nu selv bliver nægtet sagsbehandlerskift!
Dette vil så være mit sidste indlæg til besvarelse af dine spørgsmål/angreb, så længe du ikke forholder dig til sandheden, - men brygger din egen!!!!!!!
Vær dog et mandfolk og forhold dig til sandheden - og stå ved din holdning! Folk som ikke engang tør give sig tilkende, kan jeg simpelthen ikke tage seriøst!
Men du er måske også tilhænger af hætteklædte uromagere på Nørrebro?
tilføjet af

Alle burde optage

Nu tror jeg nok at Lena betakker sig for at gå med sagsbehandleren på toilettet, så der er vist ikke tale om nogle krænkelser her.
Og nej det burde ikke være sådan at man optog sin sagsbehandler, men nu er det jo ikke borgerne der har gjort at det er nødvendigt men sagsbehandlerne(deres arbejdsgiver)
Kigger man i div undersøgelser så kan man se at et abnormt uacceptabelt antal af sager indeholder sagsbehandlingsfejl, og alene af den grund er det en god ide at bånde en samtale sådan at man ikke havner i den statistik over fejlbehandlet sager…
For hvor det er sagsbehandlerens arbejde og faglige stolthed det drejer sig om , så er det for borgerne på den anden side af bordet deres liv og eksistensgrundlag det drejer sig om ..
Der er ikke tale om fordækt spionage mod en arbejde gruppe, men om simpel overlevelses teknik for udsatte borgere..
Og jeg håber at mange flere får øjnene op for deres mulighed for at optage samtaler i det skjulte, jeg har også fået nej til at optage (flere år siden) jeg har ligeledes oplevet at få underkendt alt hvad min bisidder og jeg sagde ..
Så jeg går med livrem og seler , jeg medbringer bisidder og mp3 afspiller ..
Og jeg mener bestemt ikke at sagsbehandler lever for at tryne borgerne men jeg VED at de arbejder efter budgetter og at økonomi går forud for borgerne, i socialloven står der at en sagsbehandler skal oplyse en borger efter hvilke love de feks kan søge efter hjælp, i en svær situation , jeg har endnu ikke oplevet den sagsbehandler der gør det…
Så sent som i sidste uge blev jeg oplyst af en sagsbehandler om at hun bestemt ikke lavede de lovbefalet ressourceprofiler før i sidste øjeblik ”det har jeg selvfølgelig på bånd ;-) ” for det havde hun slet ikke tid til …
Men da jeg så kiggede i min venindes ressourceprofil som et drejede sig om , så havde kommunen ikke engang magtede at få antallet af børn rigtigt , og hvorfor ❓Fordi de ikke laver dem i takt med at sagen udredes..
Sagsbehandleren indrømmede selv at det var noget jusk hun lavede, men undskyldte det med at hun ikke havde tid ..
Jamen optag da de samtaler og få andre til at renskrive , på den måde kan man få tid til borgene , tingene bliver skrevet korrekt , man kan gå tilbage og tjekke hvis der opstår tvivl i en sag og ikke mindst sagsbehandlerne kan slippe for at arbejde under det pres ..
Vi lever i et samfund hvor vi bliver mere og mere overvåget og kommentarerne fra politikkerne er , jamen opføre man sig ordentligt så er der ikke noget at frygte…
Det må også gælde for sagsbehandlere og kommuner, behandl borgerne ordentligt pas jeres arbejde som foreskrevet og så er der ikke noget at frygte , tværtimod det kan være deres sikkerhed i forhold til tvivls sager …
Så hvad er problemet..
Intet at skjule intet at frygte …😉
tilføjet af

Har selv siddet..

over for en uduelig sagsbehandler, der burde have været optaget. Jeg fik at vide, at jeg bare var doven, selvom jeg havde en lægeerklæring på, at jeg var hårdt ramt af stress.
"Hvis du gad, kunne du passe et job i Netto i morgen" Den udtalelse fik jeg både ved et møde og senere ved en telefonsamtale. SÅDAN kan man bare ikke tillade sig at tale til hårdt ramte mennesker, som hellere end gerne vil ud og gøre noget.
Den udtalelse ville jeg gerne have kunnet afspille over for vedkommendes rette overordnede.
Overvågning - tjah. Hvis man arbejder seriøst og efter bogen, så har man vel ikke noget at frygte !?
Ligesom det kan være godt for klienten at kunne høre samtalen igennem igen derhjemme - specielt hvis man er ramt af hukommelsesbesvær.
Ja, jeg kan godt synes, at sagsbehandlere tryner borgerne. Men det styres jo oppe fra af Claus Hjort & ko.
Man skal have vredet selv de mest syge for den sidste dråbe arbejdsevne.
VelfærdsDK længe leve.....
tilføjet af

Tak for et....

godt indlæg...
tilføjet af

Til namnam

Hvilken erfaring har du med det offentlige system som klient....?!!!
Du lyder som om, at dine ord er lov.
Hvilken indsigt har du i sagsbehandling af førtidspension, siden du kan udtale dig, som du gør.... ?
tilføjet af

øj øj

Du har et retskrav på at skifte sagsbehandler. (husker ikke lige pgf.)
Alle parter vil være tilfreds, hvis du mener, at din nuværende sagsbehandler kun er ude på at nakke dig.
Om det vil ændre noget i din sag tvivler jeg stærkt på.
Læserne her skal vide, at sociallægen er en person, der er uddannet i intern medicin.
På baggrund af dine lægelige akter er der ikke grundlag for at give dig førtidspension.
Længere er den ikke.
Skulle folk på overførselsindkomst uden at være berettiget ?.
Jeg tillader mig at være anonym, det må man godt her på SOL.
Din agressive stil vidner jo kun om meget store ressourcer. Du har klaget til dit og dat.
Det kunne bruges på arbejdsmarkedet, så du fik et godt liv.
Om vi så ender i fleksjob, så er der virkelig krummer i dig.
En stilling som telemedarbejder ville passe perfekt til dig.
Du oser af overskud og ressourcer, som kan bruges i erhvervslivet.
Eller skal Lena Michelsen på førtidspension, som vi skatteborgere betaler.
Din sag er ringe, det er ikke lægelig belæg for en førtidspension.
Jeg køber ikke din sag, det ved du nu, og måske du kan åbne øjnene lidt når du møder modstand.
tilføjet af

Må lige tage gæssene samlet

Retorikken er, at kommunale sagsbehandlere skal overvåges via optager og video.
En kommunal sagsbehandler er bare pr. automatik et menneske som vil tryne folk.
Eller vi betaler deres løn, så de skal være retsløse.
Sagbehandleren administrerer en lov, som er vedtaget af Folketinget.
Hvis sagsbehandlere skal overvåges af optager og video, skal alle det samme.
Æhhh nej det kniber lidt med den opfattelse.
Et lille tip til de forurettede - klag til Borgmesteren, så kommer du helt op i toppen.
Din sag vil blive taget seriøst... så skal din sagsbehandler komme med en udtalelse.
Skal vi samlet nakke de onde sagsbehandlere en gang for alle. Fælles front.
tilføjet af

Du er simpelthen for...

lav....
Nej, sagsbehandlere skal ikke være retsløse, MEN de skal behandle folk ordentligt.....
Hvilke erfaringer har du selv som klient i den offentlige vridemaskine...!?
Se i øvrigt mit indlæg længere nede.....
tilføjet af

Nå da

"Nej, sagsbehandlere skal ikke være retsløse, MEN de skal behandle folk ordentligt....."
En kommunal sagsbehandler har selv valgt sit erhverv. Uddannet sig på Den Sociale Højskole til socialrådgiver.
De er underlagt dansk lov, som skal administreres.
Ingen er fuldkommen, men er dit seriøse bud, at kommunale sagbehandlere er nogle som vil slå folk i hovedet med en hammer.
Du er lidt langt ude ikke ?.
tilføjet af

mod namnam kæmper selv guderne forgæves

Hvad er det dog du siger og hvor har du dog dine udsagn fra og ikke mindst din viden for den er jo helt forkert når du udtaler ting i et debat forum så kom dog i det mindste med facts der passer ...
Har du læst Lenas sag ?
Så ville du vide at
1 Lena har bedt om anden sagsbehandler, dette blev nægtet
2 Lena har klaget til borgmesteren som oplyste at det kunne man ikke i Odense kommune
3 der findes ingen lov hvorefter man kan kræve sagsbehandler skift ved du noget så sæt en § på den må være til at finde for dig ..
4 der er ingen der taler om at tryne sagsbehandlerene jeg har mødt mange flinke af typen og jeg har såmænd mødt dem der tager mod en optager med kyshånd, men det er jo så heller ikke dem der er problemet vel
5 tag det fra en tidligere telesælger , det er et benhårdt job, det er opslidende og som jeg læser lenas sag så kan hun ikke være i samme stilling længe af gangen så nej telesælger er bestemt ikke noget for hende
Du slår mig som et menneske med et enormt problem med dem der ikke vil falde på halen af autoritetstro .. men sagsbehandler er ikke perfekte der sidder små magtliderlige mennesker på kommunerne og man kan ikke gardere sig mod at møde en af dem, men der er lige så mange gode som der er dårlige...
Men det kræver nok lidt erkendelse at indrømme det når først man er kommet ud i den tirade af anklager du kommer med mod lena ...
det er mennesker som dig der kan ødelægge andre mennesker , sådan jeg bedre vide mennesker...
det er jo ikke for sjov at vi har læger i dk til at fortælle hvad der er galt med folk og det er heller ikke for sjovt at de skriver u-arbejdesdygtige , men der vil altid være små mennesker der har et problem med at erkende at alt ikke er sort og hvidt.
der er vitterlig mennesker der er for syge til at arbejde og som dine skattekroner er med til at dække ind , men se sådan på det du giver igen , for de samme mennesker har højst tænkeligt været med til at betale for din uddannelse skolegang osv...
lige til sidst snup lige den her og kom så og modbevis det jeg ville elske den paragraf du snakker om den er der mange mennesker der kan bruge , så kom endelig med den for den passer ikke med retssikkerhedsloven ...
men du ved måske noget jeg ikke ved ??
Ifølge Retssikkerhedslovens §4 skal kommunerne tilrettelægge deres sagsbehandling, så borgerne har mulighed for at medvirke i deres egen sag. Hvis man læser vejledningen til denne paragraf, står der, at tillid og en god dialog er af stor betydning for denne mulighed for at medvirke. Dette bør kommunerne være opmærksomme på, og de bør derfor, når det er muligt, og ønsket er velbegrundet, imødekomme et ønske om sagsbehandlerskift. Alt dette betyder, at man ikke har et egentligt krav på at få en ny sagsbehandler, når I beder om det, men at kommunen bør efterkomme jeres ønske, hvis det er muligt. Måske kan det hjælpe, hvis I helt konkret kan påpege, hvorfor I slet ikke kan samarbejde, eller hvorfor I slet ikke har tillid til jeres nuværende sagsbehandler.
Og læs så igen ..Lena HAR bedt om anden sagsbehandler dette kunne ikke imødekommes selv om der var mistillid til vedkommen som før var grebet i usandheder...
grunden var personalemangel hvorefter man så skriver at der vil være en leder til stede til mødet , men hvorfor overtager lederen så ikke bare sagen , det kan lade sig gøre i alle andre kommuner
tilføjet af

næææ namnam

Der tager du fejl en socialrådgiver er en der er uddanede på den socialehøjskole og så er der alle de andre der hedder socialformidlere ... læg mærke til nuancen en formidler en rådgiver ...
og en formidler er som reglen en hk`er med en overbygning (som reglen merkonom) men i dag ses der også folk som har en uddannelse som håndværker, lære eller ligende på de poster da alle de reelle socialrådgiver for længst er flygtet fra systemet ...
ja ja da da alle de misforståelser , sig lige til hvis du har noget du vil følge op på , jeg kan dokumentere alle mine påstande, så tror du ikke så skal jeg gerne sende dig læsestof...
(Hilsen en søster til en SOCIALFORMIDLER der er løbet langt væk da hun så hvad hun skulle gøre mod borgerne)
tilføjet af

Du har stadig ikke...

svaret på, hvor du har din indsigt fra....
Nej, jeg er ikke langt ude - tværtimod så har jeg selv siddet i "saksen"
Jeg spørger igen.
Hvad er din indsigt i dette system - se indlæg andet steds.
Ja, jeg mener faktisk at være blevet "slået" af en sagsbehandler - TOTALT inkompetent....
Så - NEJ jeg ER IKKE langt ude......
Du taler uden indsigt er min fornemmelse. Og du vil åbenbart ikke svare på de spørgsmål, der går lidt tæt på.....
tilføjet af

Hvorfor så bange for båndoptagere?

Hvorfor så bange for båndoptagere?
http://www.fyens.dk/article/982930:D...-baandoptagere

Som bisidder for et familiemedlem, som på grund af en arbejdsulykke gradvis har ændret status fra uafhængigt, selverhvervende menneske til social klient, læste jeg med stor interesse Fyens Stiftstidendes artikel om kvinden, der i sin kamp med kommunens socialforvaltning i det skjulte optog de møder, hun havde med sin sagsbehandler.
Det store flertal af læsere, for hvem ord som "méngrad", "erhvervsevnetab", "arbejdsprøvning", "kommunens lægekonsulent", "førtidspension" osv. heldigvis er ord uden særlig betydning, har formentlig læst artiklen uden at tænke dybere over den.
Men hos andre, for hvem disse ord refererer til kortere eller længere tids ofte bitter kamp med kommunale sagsbehandlere i bestræbelserne på at få et så godt liv som muligt til trods for forskellige dårligdomme, har læsningen uden tvivl vakt stærkere følelser.
For mig, som under læsningen kunne nikke genkendende til mange ting, var det følelserne afmagt og af desperation, der var mest udtalte.
Afmagt, fordi det er sagsbehandleren (kommunen), der skriver referat - journal - af møderne mellem kommune og klient og dermed suverænt bestemmer, hvad der er aftalt.
I den bedste af alle verdener, hvor forholdet mellem klient og sagsbehandler hviler på tryghed og gensidig tillid, ville dette ganske givet være uden betydning.
Men i den virkelige verden er det, som kvinden i artiklen beskriver det, ofte problematisk.
Klienten må gerne efter anmodning få adgang til at se, hvad der er blevet noteret, men har ikke ret til at få ændret noget i journalen.
Og desperation ved mindet om det møde, jeg som bisidder havde bedt om, fordi der var uenighed om, hvad der skulle stå i den begæring om førtidspension, som kommunen havde indsendt.
På mødet dukkede den lovede diktafon, som skulle bruges til afslutningsvis at diktere, hvad parterne var blevet enige om, ikke op.
Tilsynekomsten af min lille interviewbåndoptager, fremkaldte dog omgående den klokkeklare reaktion fra sagsbehandleren: "Hvis du tænder den, så bliver der ikke noget møde. Så skulle jeg jo sidde og koncentrere mig hele tiden"!
Så også efter dette for klienten særdeles vigtige møde, måtte jeg affinde mig med, at mødelederen alene skrev referatet til kommunaldirektøren.
Men selv om det utvivlsomt bliver lidt mere besværligt for sagsbehandlerne, så synes jeg, at kommunerne snarest skulle give en generel tilladelse til, at klienter, hvis de ønsker det, anvender båndoptager ved møder. Herved kunne klienten fastholde, hvad der blev sagt samtidig med, at den synlige båndoptager ville være fair over for sagsbehandleren.
Alternativt kunne det indføres, at møder blev afsluttet med udarbejdelsen af et kort beslutningsreferat.
Begge ændringer af den nuværende praksis ville være til fælles fordel. For så ville der nemlig, for at citere en kendt politiker, ikke være noget at komme efter!
bjarne andersen
tilføjet af

Sig nej til ulovlig praksis!!!!!!!!!!!!!!!!!

http://www.socialrdg.dk/index.dsp?area=2010&RedirectedByPURL=1
http://www.socialrdg.dk/index.dsp?page=8636
Problemet med ulovligheder i kommunerne er åbenbart så stort, at socialrådgivernes eget forbund nu bruger ressourcer på en pjece om problemet!!!!!
tilføjet af

Du er ikke bare dum

Du også uvidende og hvad endnu være er, du kan ikke læse indenad.
Hvad du mener retorikken er må stå for din egen regning. Ingen har givet udtryk for at være enige.
Video har end ikke været nævnt af andre end dig. Og hvor kommer "så skal alle" fra? Også kun fra dig selv!
En sagsbehandler er bare pr. sutomatik et menneske som vil tryne folk. - Nej desværre, hvis det var så vel, men det er meget værre; de ikke kan bestride deres job!
Så hvorfor du påstår at det kniber lidt med den opfattelse, er fuldstændig uforståeligt, når du og kun du gentager den i en evighed.
Din naivitet bliver så kronen på værket med din ringen til borgmesteren. Tror du da selv på det gas?
Du er en total blank side!!!
tilføjet af

Og en gang til

nu kom der så også en hammer til. Hvordan synes du egentlig selv det går? Du er helt ude i tovene.
tilføjet af

Du forholder dig...bla bla bla

ikke til noget som helst andet end dit eget hjernespind og den frie fantasi, for du har end ikke magtet at gennemlæse sagen.
Gør det, og kom så igen!!
tilføjet af

Salt i såret

- det er da en griner af rang, at du først kalder nogen "uvidende" og bagefter bruger næsten en side, på at dokumentere, du er fuldstændig blank på, hvad der foregår.
- Din ovenstående beskrivelse af holdninger, må stå for din egne regning. Det er ikke mine. For slet ikke at tale om de konklusioner du kommer frem til. 😃
- Du har et stort studie i socialpolitik i praksis foran dig, hvis du vil debattere på et seriøst plan.
tilføjet af

Optagelse kommunerne

Hej
Har lige læst din indlæg.
Kan fortælle, at jeg gjorde min sagsbehandler opmærksom på, at jeg ville bånde samterlerne. Men så ville de slet ikke tale med mig.
Det efterfølgende møde optog jeg derfor ikke, men havde min mand med.
Bedte om et skriftligt referat af mødet. Dette referat var totalt fordrejet. Pludslig var jeg psykisk syg og der stod intet om det vi reelt snakkede om. Så derfor er det klogt at optage samtalerne.
Jeg gør som dig for eftertiden (optager i det skulte - det er vi simpelthen nødt til.)
Jeg fatter ikke at dette kan ske' i Danmark - føler mig som en SLAVE...uden rettigheder

Med venlig hilsen
Britta Sørensen Ølstykke - EGEDAL kommune
tilføjet af

Medhold i ankesag

Hej
Jeg bliver sur over at høre din udtaelse for der er åbenbart mange, som ikke får den korrekte behandling her i Danmark. EFTER LOVEN
Jeg har fået medhold i ankesag 2 x og hvad sker der, ingenting...
Jeg skal heletiden kontakte kommunen... de skal lige...
Jeg har sat advokat på, hun får heller ikke svar...
Jeg tror at man i mit tilfælde er blevet sur på mig, på et tidligt tidspunkt. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg har selv gjort alt for at blive rask.
Arbejder på nuværende tidspunke 3 timer om dagen i en virksomhed, som vil ansætte mig i fleksjob... Dette har jeg fortalt kommunen... men høre intet
Har været i arbejdsprøvning i 5 mdr. uden løn/sygedagpeng - foruden min sygdom har jeg nu også fået PTSD... som følge af ikke at blive hørt.
Dejligt at have en sagsbehandler, der skal tale ens sag. Som jeg slet ikke har snakket med personligt. Nåå jeg har jo to - for jeg står med et ben i kontanthjælp, hvilket jeg ikke kan få. Og det andet ben er placeret i sygedagpengkontoret, hvor de ikke kan traffe den endlige afgørelse i min ankesag, som jeg har fået medhold i. Ingen afgørelse ingen videre klage i systemet. Lås fast som en SLAVE - EN SLAVE uden rettigheder.
Hvad er loven værd...? INTET
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.