Opdigteri

Jeg er en opdigter
samler på ord
en Pinocchio
der danser til
tonetrådenes dirren
ført af
inspirationen
i egen høje uperson.
Samler dem til
opsætninger
på min sjæls indre teater,
nogle går på tæer
i pas de deux'er
andre danser lancier
til ordtonernes foroverbøjethed,
andre igen stepper.
Svinger mit vokabularium
om på maven
starter med nogle akkorder
er dagen blå - mol
er den orange - dur
nuancerne finder sig selv.
Improvisationen blander sig
med egne tonemønstre
jeg bliver forført
af hendes dragende dufte,
underbevidsthedens sufflør
giver stikord.
Kigger på klokken
tid til urpremiere?
Er der applaus fra
mit indres stolerækker?
Jeg foretrækker at fortrække
og afventer
tilskuernes reaktion.
Er de modstandere
eller medstandere?
Forstår de
eller afstår de?
Det får henstå
en tid.

Ja undskyld, men nu har jeg læst så mange af dine opdigtede ordstillinger, at nu synes jeg ligesom, at vi kender hinanden - med henvisning til en monolog af Jørgen Ryg(?) om en dame, der skulle op i bussen :-)
Du er stadig lige elegant og overraskende.

Nu gør du det igen, bliv ved, bliv ved -
Det er ren nydelse at læse dine gymnastiske øvelser med ordenes linedans af bøjelig smidighed -
Sikke det flyder fra din pen med en ubesværethed, så det er en fornøjelse -
Takker
guller

Jeg tænker selvfølgelig aldersmæssigt :o)). Ja, den kære Ryg!! Tak for blomsterne1
Alt godt, bonobo.

Du skal have mange tak for dine smukke ord. Jeg tænker på, om din datter mon har fået hendes digte ind på www.digte.dk. Jeg håber det, for dér bliver digte værdsat af andre lidelsesfæller, og jeg tror hendes digte vil skabe forundring og glæde.
Alt godt, bonobo.