omgivelserne på virker mig

min dreng på 8 år bor sammen med mig og jeg har forældremyndigheden over drengen.
Drengen har ikke haft samkvem med sin far i lidt over 1 år pga. at faderen ikke vil se sin søn, før han får fælles forældremyndighed og han begrunder det med, at det betyder meget for ham med den fælles forældremyndighed, da han så kan føle sig som en rigtig far og ikke føler sig underdanig....
Faderen forsøger med måneders mellemrum at presse mig til fælles forældremyndighed...jeg har endnu ikke turdet gå med til det pga. at vi flere gange har haft nogle meget voldsomme skænderier og fordi faderen i perioder har været ustbil med samværet, i den grad, at drengen blev sur på sin far.... der har dog også været perioder, hvor faderen igennem år, har været stbil i samkvemmet...
Mine omgivelser og statsforvaltningen + kommunen/sagsbehandleren siger til mig, ay jeg ikke skal gå med til fælles forældremyndighed, før faderen i 1/2 år har været stabil med samkvemmet og deltaget i div. møder omkring drengen (faderen har aldrig deltaget i møder. Møderne sker med månders mellemrum pga. at drengen har adhd.
Jeg kan ikke lade være med at være påvirket af omgivelsernes kommentarer, men også fordi mine omgivelser har sagt og at jeg er bange for, at faderen har skjulte motiver, med fælles forældremyndighed, men hvad skulle det egentlig være??????
Min allerstørste frygt er, at ved fælles forældremyndighed, så skal man jo gerne så vidt muligt være enige om barnets tarv og det er vi ikke altid, men sådan er det jo, men det værste er, at faderen bliver så vred og modbydelig i sin mund, når bare jeg åbner munden og spørger ind til nogle ting omkring, når faderen har været ustbil i sit samvær og så kommer vi op at skændes og det går jo i den sidste ende over drengen, da mit humør ikke er så strålemde og for mange bekymringer...
Meeen, på den anden side, så ved jeg også, at drengen hygger sig ude hos sin far, at faderen er god ved drengen..
jeg ved godt, at det er barnets tarv, der her gælder, men jeg er da virkelig meget i tvivl om, hvad der er bedst for drengen i denne her situation, så kære solens folk, jeg håber i kan give jeres besyv på, hvordan jeg muligvis kan forholde mig, da der snarrest skal tages en beslutning, da situationen er uholdbar, jeg kan ikke holde ud, at faderen skal komme rendende ved min dør og nærmest manipulere mig til fælles forældremyndighed, og så får jeg dårlig samvittighed...

som forsøger at holde sit barn fra dets far. Hvor er det dog sørgeligt og trist at læse. Stakkels mand som bare gerne vil se sit barn, men bliver stoppet af en hysterisk, egoistisk og besidderrisk kvinde. Få så de love rettet ind så vi kan slippe for disse forbrudere og selvbestaltede dommere.

Er det virkelig vigtigere for ham at ha den fælles forældremyndighed end bare at se sin søn??
At undgå at se drengen som pressionsmiddel virker ulogisk på mig.

faderen at have samkvem med sin dreng, faderen har selv sagt, at han ikke vil se sin dreng, før han får fælles forældremyndighed

vigtigere for faderen at have fælles forældremyndighed, end at se sit barn, ja, det virker også ulogisk for mig.....
Men faderens iger, at det betyder så meget for ham og jeg ikke behøver at forstå ham, men han kan bare ikke se drengen hvis ik han får fælles forældremyndighed.

at drengens far ikke ønsker samkvem med sin søn fordi i ikke har fælles forældremyndighed. Det må da for pokker være det vigtigste for drengens far at der er en løbende kontakt. Hvad han vil bruge den fælles forældremyndighed til er et godt spørgsmål. Det eneste der er sikkert er, at han fuldstændigt mister kontakten til sin søn når han ikke har set ham i så lang tid. Forældremyndigheden er åbenbart vigtigere end samværet med drengen. Jeg synes ikke du skal give ham fælles forældremyndighed, såfremt samkvemmet ikke kan være stabilt og fornuftigt over en lang periode. At i ikke er enige om alt vedrørende børneopdragelse er jo ikke unormalt, men når drengen bor hos dig, er det dig har det primære ansvar for dregens opdragelse. Jeg synes ikke at du skal lade dig presse til noget som du ikke kan se fornuften i.
knus
også enlig mor

En mand der nægter at se sit barn før der er fælles forældremyndighed - han vil aldrig se sit barn jævnligt. Næste skridt bliver, at han vil have en 7/7 ordning, for ellers føler han sig ikke som en far.
Han ved han er en elendig far, og forsøger at finde andre årsager end hans egen utilstrækkelighed.
En rigtig god far ville aldrig ophøre med at se sit barn pga. så latterlige bagateller som en fælles forældremyndighed.

Ved fælles forældremyndighed kan du dårligt nok bøvse, uden at spørge ham, og det er det han ønsker.
Havde han haft et oprigtigt ønske om samvær med drengen, havde han set ham så tit som muligt, istedet for at lade helt være.

ved fællesa forældremyndighed, så skal jeg spørge ham om lov og det vil han sikkert nyde, i og med, han gerne vil have magten, så han fortsat kan manipulere med mig og derved opnå en tilfredsstilelse...
ja, havde han haft et oprigtigt ønske om at se drengen, så havde et stykke papir om fælles forældremyndighed ikke stået i vejen...

papiret fælles forældremyndighed i glas og ramme og stolt hænge det op på væggen, for sin egen stoltheds skyld...
Jeg skal nemlig, som du skriver, kunne se det fornuftige i fælles forældremyndighed...

taget en beslutning, at faderen IKKE kommer inde for min dør mere, det er sgu slut med at manipulere med mig, det har han gjort alt for læææææænge..
han er fandme ikke en skid interesseret i sin dreng, for så havde han sku skidt papiret fælles forældremyndighed et laaaangt stykke.
Jeg har faktisk ikke spændt ben for faderen mht samkvemsordning, hvornår, hvor ofte osv, jeg har yderst yderst sjældent brokket mig, så det at få fælles forældremyndighed på papir, så han ikke føler sig underdanig, rend mig i røven mand..
Ja, undskyld mit sprog, men jeg er vred nu, over hans måde at komme og manipulere med mig i mit hjem...

- og lad din eks tyrannisere nogle andre. Jeg har virkelig svært ved at se, hans øvelser går ud på andet.
- Jeg kan forstå, intet har ændret sig, siden sidst du skrev herinde.

Jeg ville nu frygtelig gerne høre sagen fra faderens side også.
Og du skriver jo, at sønnen hygger sig med sin far, så han ser ham da, eller ??
Jeg forstår faktisk godt, du ikke vil have fælles forældremyndighed, det skaber sikkert mere ballade.
Men du skulle prøve at holde fred, for drengens skyld.