Næstekærlighed anno 2011

Stivner let i den blæsende vind,
med et let sløret syn,
ville jeg ønske at jeg var utrættelig,
at jeg kunne bære det hele,
nu hvor murene syntes at falde,
nu hvor de syntes at begrave mig,
er jeg forvist til gadens ilt,
når et hjem ikke er åndebart,
og tankerne for komplekse,
er gaden min eneste lomme af luft.

I gadens syrenfarvede lys kan jeg danse,
her kan jeg udleve de bristede drømme,
mens jeg banker venerne frem,
og ser tiden passere forbi mig,
iført det evigt groende skæg,
matchende mit nøgne udtryk,
der står malet i gadekrydset lys,
på trods af,
folk kikker skævt.

Alligevel er jeg fanget af verden,
jeg føler mig latterliggjort og overset,
blandt hylene og skrigene,
fanget i den rene plasticydelse,
den rene og skære nocebo-effekt,
der krydrer synet i gaden,
blandt ungdomshyl i mørklagt tøj,
og guldbelagte kreditkort i lommen,
og de siger de kender smerten,
men føler de min?

Er fanget i den,
umenneskelige kolde vinterstorm,
henvist til at dø i gadens kulde,
er trappestenen min trøst,
gadelygterne mit håb,
mens jeg lægger sandheden frem,
i ærlige forfrysninger,
af statens magt.

Forfulgt af livets parodier,
fra den ene celle til den næste,
syntes denne vinter at vare længe,
på trods af solen skinner,
og at det sommer,
fryser mine kinder,
fryser min krop,
og jeg kæmper blot,
for aldrig at give op,
når denne vinter er over mig,
når den gnaver sig ind i sindet på mig,
er alt hvad jeg ser,
ren og skær afvisning,
og koldblodig beskæring,
og en stigende frygt,
for at elske sin næste.
http://anglicismo.smartlog.dk/n-stek-rlighed-anno-2011-post256102