Når man føler sig som hypokonder

Måske kender du det? Smerter og ubehag hver eneste dag. Ryggen gør ondt så det næsten er håbløst at komme ud af sengen om morgenen, hovedet dunker ubønhørligt når du blot kommer et stykke op ad dagen og maven gør knuder. Måske døjer du med kramper i ben og arme, smerter i brystkassen og voldsomme menses- eller underlivssmerter.
Energiniveauet er under gulvbrædde-niveau og der skal en næsten endeløs kamp til at få hverdagen til at fungere. Måske er det ungerne der skal op og i skole, måske skal de hjælpes med lektier og måske vil man bare gerne være det sociale menneske man altid har været.
Krigen på jobbet er ligeledes svær at vinde. Man må af sted – sygedage har der allerede været for mange af, synes man. Man orker heller ikke arbejdsgiverens og kollegernes blikke. Der står ”hypokonder” malet i blikket.
Lægen har man været hos. Mange gange efterhånden. Man er igennem de obligatoriske undersøgelser – som ikke viste noget – og alt håndkøbsmedicinen er prøvet af. Også venindernes råd om alt fra ginseng til friskpresset frugtssaft. Måske har der også været henvisninger til fysioterapi, der også kun har givet midlertidigt håb om bedring. Eller måske endda henvisninger til speciallæger med diverse undersøgelser, som ligeledes viste…. At du er sund og rask.
Faktisk er det begyndt at gå dig alvorligt på. Hvad skal det ende med? Er du virkelig hypokonder? Det gnaver dybt i sjælen. Psyken er ikke trænet til dette. Man har jo altid været stort set usårlig. ”Superwoman” eller ”Superman”, der klarede alt og alle opgaver. Jo mere man tænker over det jo dårligere får man det og jo værre bliver smerterne. Nu er det oven i købet blevet koldt – det giver endnu flere smerter.
Min påstand – og erfaring - er, at rigtig rigtig mange er i denne situation. Vi har i hele vor opdragelse og kultur et ”hul” her, der betyder at mange ender i det sorte hul. Et hul der for hver dag, der går bliver sværere at komme op af og som i yderste konsekvens har både menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som slet ikke er til at betale.
Vi ved inderst inde godt alle sammen at der er noget vi selv kan gøre. Vi får ørerne tudet fulde af informationer om sund kost, motion, ingen røg, vitaminer og fiskeolie. Men når man står i sit sorte hul, drænet for al energi og uden udsigt, så kan man ikke bruge denne informations-tsunami til noget. Så har man brug for konkret hjælp.
Vel skal man svinge sig op til at søge informationen, men når man har fået denne, så er indsatsen til at overskue. Det skal den nemlig være for at være effektiv. Information handler om hvorfor og hvordan er det sådan og hvordan laver man det om. Og så gælder det ellers om – i fuld respekt for kroppens muligheder og begrænsninger – at ændre tilstandene. Det er bestemt ikke sikkert at man kan fjerne alle sine problemer. Men det er sikkert at ALLE kan få det meget bedre og den psykologiske værdi af, at man selv sidder i førersædet med styrepinden i næven og laver gode resultater – den kan ikke betales med alverdens rigdom.

heyy
Man behøver faktisk ikke megen hjælp for at komme igang og få det godt. Eller ihvert tilfælde få det bedre.
Vand. Masser af vand gør faktisk meget. 1L vand pr. 25 kg. legemsvægt så vidt jeg er oplyst.
Og så det at spise regelmæssigt kan også gøre meget.
Og for alt i verden de der gode ud/afspændingsøvelser.
Jeg har prøvet det program, er desværre gået istå men skal igang igen. Jeg har fået det bedre og det er ikke gået tilbage efter jeg stoppede med øvelserne.
Fortsat god dag.

Der står en gravsten med påskriften
"De sagde, jeg var hypokonder"
En anden hypokonders gravsten siger:
"Hvad sagde jeg!"
Bortset fra det, rammer du en alvorligt psykisk problem for mange, og jeg er spændt på at se om der kommer nogle gode mirakelløsninger
God bedring
GL

Jeg slås med en dårlig ryg, sendes fra den ene specialist til den næste.
Har været sygemeldt i et halvt år, nogle dage kan jeg ikke gå for smerter ned i benene.
Nu har jeg lige fået min fyreseddel - er nødt til at komme igang og søge et nyt job - og skal helst kunne overbevise en ny arbejdsgiver om, at jeg bliver sandelig ikke syg igen.......
Så hvis du har nogle gode råd - øvelser, så hører jeg meget gerne om det.
Kan se på din profil, at du skriver du har hjulpet mange med rygproblemer - men der er lidt langt fra Dragør til Sønderjylland.....
Så fortæl - fortæl !!

Hejsa
Du har ret i, at en stor del af mit liv går med at arbejde med smerteplagede mennesker. Og netop derfor er jeg meget interesseret i, at vi bliver dygtigere til at tolke vor krops signaler således at vi tager affære på et langt tidligere tidspunkt end det ofte sker. Eller sagt på en lidt anden måde. Vi tager selv noget initiativ på et tidligere tidspunkt, for ofte er det jo ikke fordi man ikke har gjort noget.
Du har også ret i at der er langt fra Dragør til Sønderjylland – eller for den sags skyld mange andre steder her. Men det gør mindre hvis man ikke skal derhen. Det er utroligt vigtigt at understrege at det IKKE er et reklameindslag dette her. Det skulle da lige være en reklame for at gøre NOGET.
Mit svar her bliver kort og simpelt. Jeg kan anbefale at du sender en mail, så vil jeg meget gerne svare dig meget mere detaljeret, men det kræver naturligvis lidt informationer.
Men kort – og det ER kort – fortalt, så mener jeg at man skal gøre følgende:
Man skal huske på, at kroppen har nogle helt fantastiske evner til at reparere sig selv, holde til meget, opretholde styrke osv – men det er evner der virker ”begge veje”. Lige så vel som det kan være en enorm fordel i en positiv proces, hvor man bruger sine evner til at få det bedre med, så kan de også være enormt nedbrydende i den dårlig proces, der går den forkerte vej.
Derfor skal der skabes overblik. Det skal man have hjælp til. Men kroppen har så mange signaler, at man kan danne sig et rimeligt præcis overblik via mails og standard spørgsmål.
Så skal man have ny viden. Man skal lære om hvordan kroppen virker i forhold til musklernes indbyrdes balance, blodcirkulation osv. Det lyder vildt kedeligt. Jeg mener at det er lykkedes at få plads til det væsentligste på 2-3 stykker papir.
Når man kender nu-status og der hvor man gerne vil hen, skal man finde ruten man skal gå. Denne rute vil typisk begynde med at indeholde afspændings/udspændingsøvelser og måske en hel del mere drikkevand end man har været vandt til. Eventuelt kan der på dette tidspunkt også indgå ”mentaltræning” i processen. Det er en indsats hvor man træner sig selv i at spænde bedre af og tænke de ”rigtige” tanker. Tankerne betyder meget for kemien i kroppen og de kan både medvirke til at få det meget dårligere og – bedre.
Lidt senere i processen kan indsatsen måske indeholde en styrkeforøgende indsats, en konditionsforbedrende indsats, kost/væske eller andre ting. Vigtigt er det blot at man ALTID gør det, som er det vigtigste lige nu.
Jeg vil meget gerne være mere konkret. Både over for dig og andre, men tror at du så lige må et tur ind omkring hjemmesiden.
Hilsen Peter

de har altid ondt i hele kroppen og alt er bare så hårdt og så træls. Oveni er de altid trætte og udbombede.
Sjovt nok bliver de som regel alligevel væsentligt ældre en os mænd.
Måske det nogle gange bare handler om at knibe balderne sammen.

Kvinder er faktisk ikke pivede (det er naturligvis min subjektive holdning). Men der er forskellige faktorer der gør, at de/I rammes langt hårdere end mænd.
En faktor er netop at man ikke er pivet. Derfor går man så længe med problemerne før man gør en indsats, at de bliver problematiske.
En anden faktor er at der er langt flere mulige problemstillinger i kroppen. Alene en hommonal cyklus har meget at sige.
Psyken er en tredje faktor. Hvor mænd igennem mange generationer har vendt alle problemer udad og væk fra sig selv, så vender mange kvinder dem stadig indad. Og det giver store konsekvenser.
Men du har absulut ret i, at kvinder generelt har størst behov for at lære disse ting!

En kvinde skal om morgenen få børnene op, lave morgenmad til familien og derefter få børnene i skole. Så skal hun på arbejde. Efter arbejde står den på indkøb, afhente børn div. steder, lektielæsning med dem, oprydning og rengøring, madlavning, tøjvask, støvsuge og alt mulig andet.
Kom lige igen og kald os kvinder pivet.
Manden kommer hjem og siger "kors en hård dag" så smider han sig i stolen og snork sover.

skulle have været under indlægget fra vaniliekransen.

ey ' tak for det ?!

Hey,
Jeg er en pige på 16, som hele tiden tror der er noget galt med mig. Og med det mener jeg, at jeg hele tiden kan finde nogle ting ved min krop, som tyder på kraft eller lignede, og begynder at søge omkring emnet på nettet.
For mange vil det lyde som en indlysende ting, at jeg lider af det, men nu snakker jeg om hypokonder som en sindssygdom, og ved derfor ikke, om det er noget, jeg skal gøre noget ved, eller om jeg bare skal lade det være som det er. Det skal lige siges, at min læge ingenting kan finde, dog synes jeg heller ikke ligefrem, at han er den bedste læge.
Hvad skal jeg gøre?