Når livet går langsomt.....

Ja, jeg er en kvinde på 26 år der for tiden synes at livet går lidt for langsomt. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg vil og jeg er ved at gå i spåner over det. Jeg er kommet tilbage på universitetet, og er da glad for det, men synes bare der er lange udsigter. Det kunne være rart at blive noget NU og tjene nogle bedre penge, så man ikke skal leve på den pokkers SU. Jeg prøvede en hhx fagpakke, men det var ikke mig så jeg holdte igen. Jeg har prøvet klinikassistentuddannelsen og det var heller ikke mig.
Her udover står jeg og skal opereres for struma om 14 dage, og jeg er ved at være noget nervøs for operationen. Jeg hader operationer, men godt nok har lægerne sagt at jeg kommer hjem dagen efter.
Jeg synes bare generelt at jeg gennem livet har været ramt af meget modgang i stedet for medgang. Jeg er en af dem der blev mobbet i skolen, og har de sidste par år følt mig lidt udenfor i større grupper. Det eneste jeg følte jeg havde succes med var musikken. Men da eksamenere på studiet der begyndte at gå galt, følte jeg at jeg var en fiasko. ER en fiasko.
Jeg har heldigvis nogle gode venner idag (og en dejlig hund) - men de ved ikke hvordan jeg egentlig har det for tiden.
Hvad skal man gøre?

Eller find et fritidsjob ved siden af dit studie.

Jeg mener tingene grav alvorligt i mit indlæg og så gider jeg ikke se useriøse indlæg som svar!

Tal med en god veninde, det kan hjælpe meget at betro sig til en man kender, det er jo det man har gode venner til, at hjælpe hinanden🙂[l]

hvorfor tilbage til universitetet,hvis du synes det er træls for at tag et ord der oppe i tiden.
For mig virke du meget usikker,hvilket er meget normal.og hvad skal du lige bruge det til.
Ja du kunne måske tage skeen i den anden hånd og sige til dig selv,uanset hvad jeg har været igennem,så starter jeg på et frisk!
Alle møder modgang,men et ting der er sikker her i livet er et god grin det er så befriende at alle stoffer føler sig snydt!
Jeg synes nu, du har valgt universitetet at du skal forsætte,fordi det var jo det du valgte.
Kan godt høre dig,men mener helt bestemt du skal ruste det af dig,hvad andre siger? hallo
være dig selv,og lade være med at tænke hvad andre tænker for det bliver du skør af og det er du ikke :-)
Din operationen for struma skal nok gå godt.
Alt godt for dig for fremtiden jeg tro på dig!
godt nytår.

Tak for dit svar. Udfra hvad du skriver kan jeg nikke genkendende til noget af det. En af mine veninder siger også at tanker er skabene. Hvilket hun nok i og for sig har ret i.
For efter at have været dumpet de sidste par eksamener, så er jeg blevet lidt bange for eksamener. Så går man og tænker: bare jeg ikke dumper, og så går det galt.
Men noget som også irriterer mig lidt er når mine forældre spørger "om jeg nu kan klare det", hver gang jeg begynder på noget nyt. De gør det selvfølgelig bare for at hjælpe, men jeg føler bare ikke at det hjælper, for så kommer jeg selv i tvivl.
Det handler vel nok bare om at finde noget der interesserer en. Musik er også min store passion, det er bare de store teoretiske opgaver der ikke er gået så godt. Selve det praktiske er jeg god til.