Når kæresten ændre sind..

Hej
Jeg mødte sidste år en mand, der tog mig med storm. Aldrig har jeg følt mig så elsket og begæret. Det vigtigste for ham var at gøre mig lykkelig, både i dagligdagen men også seksuelt.
Ting som min daværende kæreste gjorde galt mod mig var han fortørnet over, "sådan behandler man ikke en prinsesse" osv.
Nu, et år efter, har han forandret sig så meget at jeg ikke har en eneste dag hvor jeg kan sige "idag har jeg været lykkelig". Mange af de ting, som han ikke kunne forstå min forhenværende kæreste kunne gøre mod mig, gør han nu selv og i nogle tilfælde mere.
Jeg græder meget over det der var engang og kan ikke give slip, for det var det bedste der var sket i mit liv, men hvordan kan man få det tilbage?

Hvad gør du ved dem? Et samspil mellem to mennesker er altid en aktion og en reaktion. Nogle mønstre er befordrende for at kærligheden blomstre, andre slår den ihjel.
Hvad er der i din adfærd, der får ham til at gøre som ekskæresten gjorde? Hvad er det han gør og hvad gør du lige op til han gør det?

strit ham ud det er dit liv for kort til

Snak dog med ham i stedet - sæt finger på hvad det er, som gør dig ulykkelig. Gør ham opmærksom på dine problemer - på hvad din x gjorde og hvad han nu gør og spørg ham hvorfor. Få det ud i jeres eget lille debatforum derhjemme - kommunikation er meget vigtig og kan hjælpe. Så finder i ud af om det er noget, som kan reddes - eller om i skal gå fra hinanden. Vær opmærksom på, at det kan være du også skal ændre på dig selv, for at få det til at blive bedre igen - er du klar til det?
Knus Sølle

Hej og tak for dit svar
Det er noget jeg har vendt meget for at se om jeg er skyld i det skete og om det er noget, som jeg kan ændre.
Jeg havde meget lidt selvtillid da vi mødte hinanden, derfor også en af årsagerne til at han kunne fylde mit hjerte med så meget lykke. I dag er jeg mere selvstændig.
Han har behov for at have kontrol hele tiden, være den, der bestemmer og hvis han ikke er eller hvis der f.eks. er noget jeg har glemt at fortælle ham, det kan være noget så simpelt som at han overhøre mig snakke med nogen om noget jeg ikke allerede har fortalt ham, bliver han meget vred.
I begyndelsen havde han meget overskud og var en meget positiv og glad person, nu brokker han sig over alting.
Jeg lagde mit liv i hans hænder, var hans lille prinsesse og jeg kan virkelig ikke se hvad jeg gør anderledes den dag i dag, som jeg ikke gjorde den gang. Jeg fortæller ham at jeg elsker ham, er aldrig seksuelt afvisende og siger sjældent nej til hans planer for os. Jeg brokker mig ikke over hans manglende vilje til at hjælpe til med husholdningen, ved at sådan er det hos os og det er ok.
Det største problem vi har og som nok egentlig er årsagen til hvor vi er i dag, er min holdning til ham. På grund af de sårende ting han siger, på grund af hans brok og på grund af hans overreaktion på så mange ting, har jeg mistet den store respekt jeg havde for ham engang. Bange for at gøre ham vred, gør jeg knuder på mig selv for at stille ham tilfreds.. hold da kæft hvor lyder det latterligt og jeg ved at alle vil sige at jeg skal smide ham væk, men jeg kan bare ikke.
Han tilbringer hans aftener foran hans bærbar med at læse nyheder og spille kort, i stedet for at hygge med mig. Alle de planer vi havde for at køre ud og se naturen.. nu kan han ikke engang se det smukke i en solnedgang.
Jeg ønsker så lidt af ham, bare at mærke hans kærlighed, få lov at lave fejl, mærke ham røre ved mig, er det ikke lidt? Jeg bede ikke om hjælp med opvask og den slags, bare at føle mig elsket..
Han sagde engang til mig, at han ikke kunne forstå at jeg kunne give så meget, at ingen andre havde set det i mig og taget fat i mig. Jeg fortalte at jeg kun var i stand til at give så meget fordi han fyldte mit hjerte med kærlighed..

Det er desværre ikke en mulighed pt.

Jeg har skrevet mange, lange breve til ham hvor jeg har krænget mit hjerte ud. Så er han lidt ekstra sød og opmærksom et par dage, men vil ikke snakke om det.
Jeg er klar til hvad som helst for at redde det her forhold men det er svært når kommunikationen er et vejs :(

Hej.
I det du skriver kalder du dig hans lille prinsesse. Du skriver at du gør alt for at han ikke skal blive vred på dig.
Har du aldrig selv haft det sådan, at nogle personer i din omgangskreds var så søde, flinke og underdanige at du fik en voldsom lyst til at være "ondskabsfulde" overfor dem ???
Måske har din kæreste det sådan. Hvis du hele tiden er sød, flink osv. så giver du ham jo slet ikke modstand. Når han behandler dig dårligt bliver du endnu sødere overfor ham. Virker det ikke som en ond spiral ???
Du bliver nødt til at være dig selv. Giv ham modstand. Han skal behandle dig ordentlig og gøre sin del af arbejdet i jeres hus, ellers er det ud !!! Du opnår kun at blive en totalt selvudslettende kvinde uden selvtillid, hvis du ikke stopper den leg I er igang med !
Har du aldrig hørt ordsproget: "Hvis man opfører sig som en dørmåtte, så bliver man en dørmåtte."
Rejst hovedet og giv ham noget modstand.
Held og lykke

Han er tilsyneladende ikke forelsket i dig længere. Ud med ham. Og husk at elske dig selv mest. Det er forudsætningen for at andre kan elske dig.

og ih hvor jeg selv kender det. Når nogen er underdanige får man en voldsom lyst til at gøre noget ondskabsfuldt. Uden at man gør det.
Jeg tror også pigebarnet skal slå lidt mere igennem for at redde det forhold.

Det der med at "du ikke kan" - den lader vi lige vente lidt.
Du har fået dig en rigtig kontrolfreak inden for dørene. Man dør af det. Vidste du det? Først nedbrydes du langsomt, for han bruger truslen om vrede (og han bliver meget vred) han slår ikke nødvendigvis, i hvert fald ikke til at begynde med, det kommer senere, når du er så manipuleret, at du godt selv kan indse, det er "din egen skyld".
Når din nedbrydning er kommet dertil er din selvtillid endnu ringere end da du traf ham. Det er så et andet aspekt af sagen. Han ville aldrig "gå igang" med en selvstændig kvinde. Men din opbygning er en trussel for ham. Jo mere selvstændig du bliver jo mere vil han kontrollere dig. Det efterlader dig kun den mulighed at have det som du har nu - og det går som sagt kun én vej - ned ad bakke.
Det du havde med ham, den første tid, kommer aldrig igen. Din nedbrydning bevirker at du dør mentalt. Du skal nemlig ikke tænke, du skal tilpasse. og det hele handler om ikke at gøre ham vred. Det er også dumt at gøre ham vred, for en dag er den psykiske vold ikke nok for ham og så kommer den fysiske også. Den dag vil det være 100 gange svære at forlade ham, end det er idag, og hvis du ikke kan idag, hvorfor skulle så kunne til den tid? Det kan du ikke. Hvis du er uheldig så slår han dig ihjel, men måske vælger du selv at gøre en ende på det, når hverdag er et fængsel.
Du skrev at du "lagde dit liv i hans hænder" og det er bestemt en sandhed. Men dit liv bliver langt nemmere, hvis du med det samme fralægger dig din selvstændighed og indser at du har taget den beslutning at være til for ham og intet ABSOLUT INTET andet end hårde ord til gengæld.
Det er et sundhedstegn at du har tabt respekten for manden.
Jeg skal da ikke "bestemme" at du skal gå fra ham, men jeg har tegnet dit kommende verdensbilled, og så kan du jo overveje om den fortryllede periode ar dit liv værd.
Du skal også lige vide en ting. Han har ikke forandret sig nu. Han "holdt masken" den tid det var nødvendigt, for at få dig i nettet. Han kan kun fungere, hvis han har nogen at "suge på".
Jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig, men det kan du kun selv.

Men hun er - tror jeg - allerede for langt i nedbrydningsprocessen til at kunne gennemføre dette.
Kunne hun, havde hun gjort det for længst. - tror jeg!

I begyndelsen af et forhold er manden ofte en drømmemand, den mand som alle kvinder drømmer om.
Det skyldes ganske simpelt forelskelse og meget fysisk interesse fra mandens side.
Senere i forholdet er han så blevet klar over at han kan få dig til alt simpelthen.
Det giver ham en utolig stor magt i forholdet, den måde han behandler dig på er en slags magtmisbrug, du er ikke prinsesse mere, du er blevet noget han tar for givet !!!
Det er lidt farligt for et forhold, du skal ikke føje ham altid, du skal sætte ham stolen for døren en gang imellem og sige hvad du forventer af ham ellers ved han slet ikke, at du rent faktisk har store forventninger til ham.
Når han feks kommer rendende og vil have sex (undskyld det bliver lidt privat) så skal du ikke bare skynde dig at tage trusserne af og begynde at få gang i ham og lade ham gennemføre en upersonlig og hæsblæsende gymnastikopvisning.
Giv ham istedet et kys på munden og sig at du gerne vil elske om 2 timer, så begynder han langsomt at gøre kur på den rigtige måde. Inddrag ham i forholdet på en måde så han kan mærke at det er forhold der består af 2 selvstændige mennesker.
Mange mænd er nogle fedterøve i begyndelsen, det er desværre kun for at få trusserne af jer kvinder, det er bedre hvis mænd er ærlige, direkte og ikke laver for meget prinsessepis ud af det, det indgyder jo kvinden falske forhåbninger om lykke og glæde.
Den mere direkte og ærlige facon er bedre for så kan man bygge forholdet op til noget der blir bedre og bedre.
Så han trænger til modstand og at lære lidt om kvinder, kvinder vil faktisk gerne have at en mand er direkte og fortæller dem rent ud at han vil............dit og dat med hende, så ved hun hvad der rører sig i ham fra begyndelsen, det er meget mere lækkert for kvinden. Ellers ved jeg ikke så meget om det der prinsessenoget, det er løgn og latin fra første dag, derfor ka man da godt kalde sin kæreste for prinsesse, men så skal man huske at det forpligter, jeg foretrækker at kalde kæresten for elskede lille skat når hun blir for sød........held og lyk...

Jeg genkender møsteret. Jeg var gift med ham og han sugede langsomt min personlighed ud af mig. Indtil min veninde en dag sagde, at hvis jeg gerne ville gå fra ham, skulle jeg gøre det NU. Det er ikke nemt nu, men det er nemmere end at gøre det om 10 år.
Og hun tilføjede, at hvis jeg blev, så mistede jeg mine venner (han var ikke vild med at jeg så dem). De kunne ikke holde mere ud nu. Men hvis jeg en dag besluttede mig for at forlade ham, ville de stå parate og modtage mig.
Jeg tudede en hel uge - næsten non stop. Og så pakkede jeg mine ting og skred.
Jeg flyttede over til en veninde, som lovede at hjælpe mig. Hun hjalp mig med ikke at kontakte ham når jeg var ved det. Hun tog mig med ud og fik mig til at opleve andre ting og mennesker, indtil tågen stille begynte at lette og jeg kunne se klart igen.
For det kunne jeg nemlig ikke da jeg var i det forhold. Det lover jeg dig. Jeg troede jeg kunne, men jeg var helt forblændet af, at gøre ham tilpas og undgå at blive mødt med vrede og sure miner.
Jeg håber dette kan bruges. I dag har jeg det rigtig godt og har fundet en virkelig sød kæreste. Som mine veninder nærmest skaffede mig (altså hvad man efterhånden ikke har veninder til.... ;-D
Kh Line Krabbe

Rigtige veninder er guld, men desværre ofte en af de ting, den type mænd berøver en.
Tillykke med du fik dit liv igen!.-D

med dette indlæg - han lover ikke godt for fremtiden!!!! Det er kun om at komme fra ham hurtigst muligt, inden han har trynet og terroriseret hende helt ned i gulvet. Han lugter langt væk af karakterafviger. Gys.

Hej Marianne
Jeg er helt enig i de foregående indlæg mht., at jeres forhold, som det er nu, ikke er holdbart. Det kan der være tusinder af grunde til, men lige nu er det vist ikke så vigtigt. Prøv i stedet at se på jeres forhold præcis, som det er lige nu.
Er det sådan, du gerne vil leve?
Er det sådan, HAN gerne vil leve?
Du har prøvet at få en dialog igang med ham, men han vil ikke tale om det. Okay, så!
Så er det sådan, DIN situation er. Take or leave it, ikke? Du ved, hvad du har lige nu og sådan vil det være sammen med ham, åbenbart. Han er jo ikke interesseret i at tale om det og dermed heller ikke interesseret i at ændre noget. Det er dét forhold, du har, Marianne.
Du skriver et par gange, at det ikke er en mulighed at forlade ham.
Har du tænkt nærmere over, hvad det er, som forhindrer dig i det?
Tænk tanken til ende. Lav evt. en liste over det, som forhindrer dig i at forlade ham.
Næste spørgsmål er så, hvad skulle der til, for at du kunne/ville forlade ham?
Hvornår er grænsen nået? Hvordan ser grænsen ud? Eller er det en følelse, du skal have?
Hvad venter du på? (Mit spørgsmål er ikke sarkastisk - men helt ærligt og nysgerrigt ment:)
Hvad er det - helt konkret -, som du venter på? At han vil tale med dig? At han ændrer sig? At du får en form for bevis for ... hvad? At han elsker dig (alligevel) - eller at han ikke elsker dig? Hvad skulle/kunne dit bevis i så fald være?
... og så springer jeg lige lidt:
Hvad gør DIG glad? Hvordan vil DU gerne have, at DIT liv skal være?
Her mener jeg ikke i forhold til ham ... jeg spørger ind til DINE værdier :-)
Hvad er så vigtigt for dig i dit liv, at det skal være til stede, før du trives?
Jeg stiller mange spørgsmål, I know ;-) ... det triggede mig lidt, at du skriver, det ikke er en mulighed at forlade ham. Det er en beslutning, DU træffer. Du har et valg. Altid!
Kærligst,
spirea

Hej og tak alle sammen for jeres indlæg.
Jeg ved det godt alt sammen, jeg plejer at være den der kommer med gode råd og jeg er absolut ikke dum.
Jeg har ignoreret denne tråd et par dage, for at snakke om det betyder at jeg bliver nød til at tage stilling og gøre noget ved det og det magter jeg ikke.
Venindekredsen er væk, jeg har brug for en at snakke med, uden for dette indlæg, er der er, der gider bruge tid på det?

Hej mariannetops
Sikke en omgang.
Jeg synes det er på tide, at du lader din vrede side tage lidt mere over. At du viser tænder, næb og køer overfor denne mand. Han trænger til, at du gør det! Du er alt for glat og der er intet værre i denne verden, end mennesker der kun kan basere deres indre lykke på, om de nu får kærlighed dén dag eller ikke. Elsk dig selv lidt mere. Hyld dig selv! Og hvis han fortsat vil være med på vognen, jamen så er det jo bare fantastisk og hvis ikke....så er det HAM der går glip af noget.
Gør dig selv og ham den store tjeneste, at elske dig selv og bliv lidt godt gammeldags SUR på ham over de ting, han gør, som ikke er retfærdige!
Hvis du ikke ændrer på situationen....så ændrer situationen sig ikke!
Knus
-A

......