når jeg er ibyen...

´når jeg er ibyen tager jeg et sted hen hvor man er respekteret af andrer mennesker..
det kunne være en smuk tur ud på atlantens blå-ligehav.der er fred og ro,som en lidt halv gammel kvinde som jeg.

Hejsa
Det er da forståeligt nok. Storbyens turbulens kan også være for meget for mig. Derfor forlod jeg den også for at vende hjem til det mere rolige Sønderjylland.
En tur til stranden helt alene, det er lige mig. Når man er vokset op ved havet, så vil man før eller siden vende tilbage. Et godt sted at tænke tanker.
Mvh Lagermann

Man kan da ikke "tage i byen" på bølgen blå, eller på stranden for den sags skyld, det er da virkelig at blande tingene sammen hver for sig i et rod...... Tager man til byen.... er der da huse, biler, støj, møg og larm. Man er måske i festhumør vil more sig osv. Squ da ikke på stranden i skoven eller bølgen blå, der er fred og ro og HYGGE.
Når JEG skal hygge tager jeg VÆK fra byen, ud på landet, nærmere bestemt hjem. Debat er en svær størrelse!
;-))