Nu er det bare nok
Jeg er så sur og trist. Jeg blev i feb. i år færdig som ny bagt pædagog! tre et halvt år var, hvad jeg brugte af mit liv, fordi det er det jeg brænder for - og fordi jeg vil gøre en forskel. jeg har fra starten været bevidst om, at inden for det pædagogiske felt er man ikke specielt godt lønnet - jeg er bevidst om de sressede pædagoger - jeg er bevidst om ansvaret der følger med når man, som os passer på andres GULDKLUMPER.
Jeg var ikke "grøn" da jeg på begyndte min udannelse har tolv års erfaring, der rækker fra almindelig sfo til et aflastningscenter for børn og unge med forskellige former for handicaps..
Jeg har knald flotte papir, som beskriver mig som person i forhold til børn, forældre, og personale. Alle mine eksamer gik os rigtig godt.
jeg har siden jeg stoppede på seminariet skrevet ca. 12 ansøgninger. Jeg har været til tre samtaler, det er jeg da glad for men men - det jeg vil nu er at lave det jeg brænder for. Jeg ønsker, at arbejde med socialt belastede børn og unge med deres forældre osv.
Jeg kunne søge arbejde i børnehaver men det er slet ikke der mine kompetencer ligger. De er søde og skønne unger men for mig er det noget andet jeg vil med mit arbejdsliv. Der er tonsvis af dygtige pædagoger der gerne vil arbejde med børnehave børn fordi de brænder for det. Jeg vil bare have noget andet. Jeg vil ind i systemet der hvor der er man arbejder med/på "problemet". Jeg var til samtale i Mandags på sådan et sted - det var så fedt jeg følte, at jeg bare måtte have det job. De stillede mig mange spørgsmål, som blev vendt og drejet det bedste jeg har lært! Åbnede op for posen vidt og bredt- fagligt og personligt. Hvad skete der? Ikke en skid de gad ikke engang ringe og sige, at stillingen var besat til anden side)O:
Tak for kaffe!
Nu tænker jeg her fra mit sorte hul - hvad er det i/de vil have? Hvor skal vi finde/få vores erfaring fra når vi ikke bliver lukket ind? Som tingene er nu viser det sig, at om få år vil rigtig mange pædagoger gå på pension. Er det så der vi får lov? Er det så der vi kommer ind, og ikke har disse pædagoger til, at give os nogle af deres kloge ord og erfaring med på vejen?
Er det fordi i/de ikke mener vi er "gode nok" pædagoger når vi kommer ud?
Vi skal kunne rumme alle og give plads... Ha ha. Hvilken dobbel moral)O:
I år er der ikke nok der har søgt ind på seminarierne på kvote 2 (den hvor erfaringen tæller) Hvorfor mon❓Måske man er lidt træt af, at få de hug det giver fra forældrene når vi ikke lige ved hvor lille benjamin er lige i minuttet. Måske fordi der skæres og skæres i personalet. Flere arbejdsopgaver og til en ringe løn. Men vi er stadig mange der tager det hele med, fordi vi vil det her, fordi vi elsker arbejdet. Fordi vi mener vi har en masse godt, at byde på.
Det er surt ikke, at få chansen. Jeg ved godt, som alle siger jeg bare skal blive ved og det gør jeg også, men jeg syntes ikke det er fair.
Har man ikke tre måneders prøve tid mere? Så los os dog ud hvis vi ikke magter opgaven men luk os dog for himlens skyld ind!
Hver dag åbner jeg min computer og kigger troligt bupl´s sider igennem - hver dag er jeg på af`s sider.
Ja undskyld mig ved godt der sikkert sidder en masse, som har ventet meget længere på at få det job de brænder for, det er bare ikke fair.
Pædagogen
Jeg var ikke "grøn" da jeg på begyndte min udannelse har tolv års erfaring, der rækker fra almindelig sfo til et aflastningscenter for børn og unge med forskellige former for handicaps..
Jeg har knald flotte papir, som beskriver mig som person i forhold til børn, forældre, og personale. Alle mine eksamer gik os rigtig godt.
jeg har siden jeg stoppede på seminariet skrevet ca. 12 ansøgninger. Jeg har været til tre samtaler, det er jeg da glad for men men - det jeg vil nu er at lave det jeg brænder for. Jeg ønsker, at arbejde med socialt belastede børn og unge med deres forældre osv.
Jeg kunne søge arbejde i børnehaver men det er slet ikke der mine kompetencer ligger. De er søde og skønne unger men for mig er det noget andet jeg vil med mit arbejdsliv. Der er tonsvis af dygtige pædagoger der gerne vil arbejde med børnehave børn fordi de brænder for det. Jeg vil bare have noget andet. Jeg vil ind i systemet der hvor der er man arbejder med/på "problemet". Jeg var til samtale i Mandags på sådan et sted - det var så fedt jeg følte, at jeg bare måtte have det job. De stillede mig mange spørgsmål, som blev vendt og drejet det bedste jeg har lært! Åbnede op for posen vidt og bredt- fagligt og personligt. Hvad skete der? Ikke en skid de gad ikke engang ringe og sige, at stillingen var besat til anden side)O:
Tak for kaffe!
Nu tænker jeg her fra mit sorte hul - hvad er det i/de vil have? Hvor skal vi finde/få vores erfaring fra når vi ikke bliver lukket ind? Som tingene er nu viser det sig, at om få år vil rigtig mange pædagoger gå på pension. Er det så der vi får lov? Er det så der vi kommer ind, og ikke har disse pædagoger til, at give os nogle af deres kloge ord og erfaring med på vejen?
Er det fordi i/de ikke mener vi er "gode nok" pædagoger når vi kommer ud?
Vi skal kunne rumme alle og give plads... Ha ha. Hvilken dobbel moral)O:
I år er der ikke nok der har søgt ind på seminarierne på kvote 2 (den hvor erfaringen tæller) Hvorfor mon❓Måske man er lidt træt af, at få de hug det giver fra forældrene når vi ikke lige ved hvor lille benjamin er lige i minuttet. Måske fordi der skæres og skæres i personalet. Flere arbejdsopgaver og til en ringe løn. Men vi er stadig mange der tager det hele med, fordi vi vil det her, fordi vi elsker arbejdet. Fordi vi mener vi har en masse godt, at byde på.
Det er surt ikke, at få chansen. Jeg ved godt, som alle siger jeg bare skal blive ved og det gør jeg også, men jeg syntes ikke det er fair.
Har man ikke tre måneders prøve tid mere? Så los os dog ud hvis vi ikke magter opgaven men luk os dog for himlens skyld ind!
Hver dag åbner jeg min computer og kigger troligt bupl´s sider igennem - hver dag er jeg på af`s sider.
Ja undskyld mig ved godt der sikkert sidder en masse, som har ventet meget længere på at få det job de brænder for, det er bare ikke fair.
Pædagogen