1tilføjet af

Nonner anklager leder for misbrug i Sostrup Kloster

Overgreb og magtmisbrug har i årevis fundet sted i det katolske kloster Maria Hjerte Abbedi, der også er kendt som Sostrup Kloster i Norddjurs Kommune.
Det fortæller flere tidligere nonner i klosteret til DR P1 Dokumentar.
Episoderne fandt sted i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.
Dement blev låst inde: Blandt nonnerne i klosteret var på det tidspunkt danske Helene Hägglund og tyske Søster Jordana. Nonnerne fortæller, hvordan en ældre søster angiveligt er blevet låst inde gentagne gange.
- Søsteren var dement. Hun var gammel og kunne ikke huske, hvor hun var. Hun var meget urolig og løb rundt i klosteret, fordi hun ikke havde en daglig rytme, siger Søster Jordana.
- Og hun blev låst inde på sit værelse eller ude i klosterhaven mange gange, siger hun.
Fastbundet til stol: Ifølge Helene Hägglund, der var nonne i klosteret i 12 år fra 1988 til år 2000, blev den ældre nonne også bundet fast til en stol af klosterets leder, Moder Theresa Brenninkmeijer.
- Den første gang, det skete, havde Moder Theresa ikke fundet nøglen til værelset, så hun valgte i stedet for at binde søsteren fast til en stol, så hun kunne sidde dér i stedet for at løbe rundt. Og søsteren sad og rev og sled i rebet. Det var hendes hænder, der var bundet til ryglænet, siger Helene Hägglund.
Moder Theresa Brenninkmeijer har i over 20 år været leder af klosteret, der ligger nær Gjerrild. Hun sidder stadig på posten i dag.
Frihedsberøvelse er strafbart: Det er ulovligt at låse folk inde eller binde nogen fast til en stol. Det fortæller Gorm Toftegaard Nielsen, der er professor i strafferet og straffeproces på Århus Universitet.
- Loven siger, at hvis man berøver nogen friheden, så straffes man med bøde eller fængsel indtil fire år. Det står i straffelovens paragraf 261, og det er fordi, det er en frihedsberøvelse. Det må man ikke, siger Gorm Toftegaard Nielsen.
I dag er det dog for sent. Strafansvaret forældes fem år efter frihedsberøvelsen er begået. Hverken Helene Hägglund eller Søster Jordana gik nogensinde til politiet med deres oplevelser. Moder Theresa Brenninkmeijer vil ikke kommentere sagen.
tilføjet af

Ja.

Det er måske ikke for sjov skyld, at der er 4 måneders vendetid, på at komme ind i skabet, for at skrifte, de laver kraft stejler heller ikke andet, end at bekende deres synder, og hvad fanden hjælper det, når præsten der sidder og høre på, selv er med på den værste, man ser disse skinhellige, vade rundt nede i Rom, og dingle ud og ind af cafeerne, og så hjem og tømme kirkebøssen, og så modtage skriftemål igen, og så på svir igen, og næste dag husker de intet, selv på bodelene for de rabat, ja herrens hyrder er i sandhed, faste i kødet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.