Noa som vindyrker

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx 1. mosebog kapitel 9
1. Begår sønnen en forbrydelse? (uforvarent).
2. Er Kam hans yngste søn?
3. Hvorfor skal straffen tildeles barnebarnet?
4. Er Noa ikke selv skyld i det hændte?

Efter beretningen om at Noa havde drukket sig beruset, fortælles det at han udtalte en profetisk forbandelse over Kana’an hvori det blev forudsagt at Kana’an ville blive træl for både Sem og Jafet. (1Mo 9:20-27) Eftersom det i beretningen siges at det var „Kam, Kana’ans fader,“ der så sin faders nøgenhed, og at han gik ud og fortalte det til sine to brødre udenfor, spørger man uvilkårligt hvorfor det var Kana’an og ikke Kam der blev forbandet. I en fodnote til 1 Mosebog 9:24 der fortæller at Noa vågnede af sin rus og fik at vide „hvad hans yngste søn havde gjort mod ham“, siger Rotherhams bibeloversættelse: „Sikkert Kana’an, og ikke Kam. Sem og Jafet velsignes for deres ærbødighed mod deres fader; Kana’an forbandes for en eller anden ufin handling som ikke beskrives nærmere; Kam forbigås for sin forsømmelighed.“ Et jødisk værk, The Pentateuch and Haftorahs, anfører som en mulig forklaring at den kortfattede beretning om hændelsen „sigter til en eller anden afskyelig handling som Kana’an tilsyneladende har taget del i“. (Redigeret af J. H. Hertz, London 1972, s. 34) Samme værk gør opmærksom på at det hebraiske ord for „søn“ i vers 24 også kan betyde „sønnesøn“, og siger videre: „Der sigtes uden tvivl til Kana’an.“ Værket The Soncino Chumash gør opmærksom på at nogle mener at Kana’an „gav efter for en eller anden pervers tilbøjelighed i forbindelse med [Noa]“, og at der med udtrykket „yngste søn“ sigtes til Kana’an, der var Kams yngste søn. — Redigeret af A. Cohen, London 1956, s. 47.
Ovennævnte forklaringer er naturligvis kun gisninger, da den bibelske beretning ikke giver nærmere oplysning om hvori Kana’ans forseelse mod Noa bestod; men at han på en eller anden måde var impliceret, synes at fremgå af at Kana’an lige før beskrivelsen af Noas beruselse pludselig indføres i beretningen (1Mo 9:18), og at Kam omtales som „Kam, Kana’ans fader“. (1Mo 9:22) Det er højst tænkeligt at udtrykket ’så sin faders nøgenhed’ sigter til en eller anden usædelig handling eller perversitet som Kana’an gjorde sig skyldig i, for når Bibelen taler om at ’blotte’ eller ’se’ en andens „nøgenhed“ (eller „blusel“; samme ord på hebraisk), er der i de fleste tilfælde tale om blodskam eller andre seksuelle overgreb. (3Mo 18:6-19; 20:17) Det er således muligt at Kana’an begik eller forsøgte at begå en eller anden usædelig handling med den bevidstløse Noa, og at Kam, selv om han havde kendskab til det, enten ikke forhindrede det eller undlod at irettesætte Kana’an og tværtimod gjorde ondt værre ved over for sine brødre at røbe den skændsel der var overgået Noa.
Med hensyn til forbandelsens profetiske element er der intet vidnesbyrd om at Kana’an i sin levetid blev træl for Sem eller Jafet, men Gud gjorde brug af sin forudviden, og eftersom den forbandelse som Noa udtalte, var inspireret af Gud, og eftersom Gud ikke giver sit mishag til kende uden grund, er det sandsynligt at Kana’an allerede havde vist tegn på absolut fordærvede tilbøjeligheder, måske i seksuel retning, og at Gud forudså hvilke dårlige følger dette karaktertræk til sidst ville kulminere i hos Kana’ans efterkommere. I Kains tilfælde havde Jehova bemærket en uret hjerteindstilling og advaret ham mod faren for at blive overmandet af synden. (1Mo 4:3-7) Gud havde også lagt mærke til at de fleste af dem der levede før Vandfloden, havde en indgroet tilbøjelighed til at gøre det onde, så deres udslettelse var fuldt fortjent. (1 Mo 6:5) Det tydeligste bevis på at den forbandelse der blev udtalt over Kana’an, var berettiget, ses i hans efterkommeres historie. Som både bibelhistorien og den verdslige historie viser, var kana’anæerne kendt for deres umoralitet og fordærv. Forbandelsen over Kana’an gik i opfyldelse ca. 800 år efter at den var blevet udtalt, da Kana’ans efterkommere blev undertvunget af de semitiske israelitter og senere blev underlagt de jafetiske magter Medo-Persien, Grækenland og Rom.
(Insight on The Scriptures, udgivet af Jehovas Vidner)