Nisser.
Nu mener jeg det er på tide at det kommer frem, det kan ikke længere accepteres, det er gået over gevind, nemlig den nisseterror vi er udsat for i vores daglige liv.
Der er jo ikke blot tale om en enkeltstående episode, som man bare kan trække på skuldrene af og henlægge som hændeligt uheld.
Nej det drejer sig om massiv, veltilrettelagt, og særdeles gennemtænkt terror der ene og alene er udtænkt med det formål, at gøre livet surt for de mennesker der forsøger at leve et normalt liv i denne verden.
Nu vil mange nok stå af og påstå, at jeg har en eller anden brist, måske ligefrem af uhelbredelig karakter, men kære venner og medborgere i denne verden, jeg taler om realiteter.
For bare at nævne et enkelt eksempel, man smider alle sine sokker til vask, og efter overstået vask og tørretumbling vil der, i næsten alle tilfælde, mangle en eller flere af disse sokker, så man står tilbage emd en eller flere umage sokker. Nisseterror siger jeg bare.
Man ved at man altid lægger sine briller et bestemt sted, og vupti, de er væk, og findes først efter længere tids eftersøgnig, et helt ulogisk sted, Igen, Nisseterror.
Hvor tit har man ikke rendt febrilsk rundt og ledt efter nøgler, pibe, ligther, kuglepen, ja stort set alt, Nisserne kender ingen grænser, de er hæmningsløse.
Der er i tusindvis af eksempler på denne utilstedelige terror, og jeg mener man bør pålægge et politisk ansvar, så den slags kan bringes til ophør.
At der så også er tale om afpresning, i visse tilfælde, er jo blot endnu et tegn på at der er noget rivende galt. (Så nu rabler det da helt for ham, vil mange nok mene,) meeeeen.
I egne af landet hvor man fastholder den tradition at sætte en skål risengrød op på loftet lillejuleaften, synes den voldsomme aktivitet at være begrænset til et mindre og langt mere forståelig niveau.
Derfor siger jeg bare: der må handles, vi må stå sammen, vi finder os ikke i mere.
Der er jo ikke blot tale om en enkeltstående episode, som man bare kan trække på skuldrene af og henlægge som hændeligt uheld.
Nej det drejer sig om massiv, veltilrettelagt, og særdeles gennemtænkt terror der ene og alene er udtænkt med det formål, at gøre livet surt for de mennesker der forsøger at leve et normalt liv i denne verden.
Nu vil mange nok stå af og påstå, at jeg har en eller anden brist, måske ligefrem af uhelbredelig karakter, men kære venner og medborgere i denne verden, jeg taler om realiteter.
For bare at nævne et enkelt eksempel, man smider alle sine sokker til vask, og efter overstået vask og tørretumbling vil der, i næsten alle tilfælde, mangle en eller flere af disse sokker, så man står tilbage emd en eller flere umage sokker. Nisseterror siger jeg bare.
Man ved at man altid lægger sine briller et bestemt sted, og vupti, de er væk, og findes først efter længere tids eftersøgnig, et helt ulogisk sted, Igen, Nisseterror.
Hvor tit har man ikke rendt febrilsk rundt og ledt efter nøgler, pibe, ligther, kuglepen, ja stort set alt, Nisserne kender ingen grænser, de er hæmningsløse.
Der er i tusindvis af eksempler på denne utilstedelige terror, og jeg mener man bør pålægge et politisk ansvar, så den slags kan bringes til ophør.
At der så også er tale om afpresning, i visse tilfælde, er jo blot endnu et tegn på at der er noget rivende galt. (Så nu rabler det da helt for ham, vil mange nok mene,) meeeeen.
I egne af landet hvor man fastholder den tradition at sætte en skål risengrød op på loftet lillejuleaften, synes den voldsomme aktivitet at være begrænset til et mindre og langt mere forståelig niveau.
Derfor siger jeg bare: der må handles, vi må stå sammen, vi finder os ikke i mere.