Nexsus del.01
Nexsus del.01
Hun så sig selv stier ud i den verden hun var kommet til…
Hun er jeg, et vi er ”men” vor hænd før denne ny verden er vi
her for at blive? Eller er det… ”Eller er det bare endnu en illusion?”
Hvorfor er hun her… her i denne verden
Hun kikker sig omkring og tilbage til den stig hun har taget for at komme
til denne verden, Røde fodspor hun har efterlat sig i sandt som lader til
at forsæt for evit…
huuumm sært tænkte hun, jeg kan ikke huske hvordan jeg er kommet her til?...
Hun drejer igen blikket frem… gråt og grønt kæmper en kamp, gråt vidner vist…
Øv tænker hun hvorfor kan de ikke leve i harmoni ligesom mig jeg elsker bække
jungler men kan ikke leve uden…
Trak vært ”Trak været” sagde hun til sig selv med en høj men også en mil stemme…
stilhed hun kunne kun høre sin egen vejrtrækning… nej en frisk vind strøg forbi
hendes øre, den fik hinde til at kikke op,
En smuk Blå himmel men lyset er stærkt, hun lukker øjne en dejlig sommer varme stråler igennem hindes øjenlåg den fylder hende med en varme der langsom spreder sig i hendes lånte krop…
Det er behageligt men betyder det at jeg skal blive i denne verden?...
tænker hun til sig selv,
AAARRRR vor er der en ”Djinni” når man skal bruge en, råber hun ud…
Ja jeg er i harmoni med begge delle af mig…
Jeg er for meget i harmoni det er problemet, vi er mig, ”men jeg vil gerne
vær hinde ligesom hun er mig”, at kunne værger adskilt for en dag, for derefter
at kunne blive en igen og opleve begges dag mens vi bliver interageret til vores
jeg igen…
Fysisk at kunne omfavne hinanden, men bege være jeg for en dag, de to sider af
mønten der er mig…
Såk tændte hun vis bar ikke vi mennesker var fanget af det metafysiske vi
kalder for kroppe og de metafysiske opægter omkring os der konstant mider os
om at vi er ægte nor vi kan se dem, føle dem høre dem, lågte dem, smage dem…
Tænk på alle de ting vi ville kunne se/opdage vis cykel-julet kørte bare lidt
hurtigere eller lidt langsommer…
Ak jag tænkte hun mens hun sad i det let kølige sand vis jeg bare
kunne bryde realitet, alt ville være så meget beder for mig…
”At kunne komme ud”
.........................................................................................
Hun så sig selv stier ud i den verden hun var kommet til…
Hun er jeg, et vi er ”men” vor hænd før denne ny verden er vi
her for at blive? Eller er det… ”Eller er det bare endnu en illusion?”
Hvorfor er hun her… her i denne verden
Hun kikker sig omkring og tilbage til den stig hun har taget for at komme
til denne verden, Røde fodspor hun har efterlat sig i sandt som lader til
at forsæt for evit…
huuumm sært tænkte hun, jeg kan ikke huske hvordan jeg er kommet her til?...
Hun drejer igen blikket frem… gråt og grønt kæmper en kamp, gråt vidner vist…
Øv tænker hun hvorfor kan de ikke leve i harmoni ligesom mig jeg elsker bække
jungler men kan ikke leve uden…
Trak vært ”Trak været” sagde hun til sig selv med en høj men også en mil stemme…
stilhed hun kunne kun høre sin egen vejrtrækning… nej en frisk vind strøg forbi
hendes øre, den fik hinde til at kikke op,
En smuk Blå himmel men lyset er stærkt, hun lukker øjne en dejlig sommer varme stråler igennem hindes øjenlåg den fylder hende med en varme der langsom spreder sig i hendes lånte krop…
Det er behageligt men betyder det at jeg skal blive i denne verden?...
tænker hun til sig selv,
AAARRRR vor er der en ”Djinni” når man skal bruge en, råber hun ud…
Ja jeg er i harmoni med begge delle af mig…
Jeg er for meget i harmoni det er problemet, vi er mig, ”men jeg vil gerne
vær hinde ligesom hun er mig”, at kunne værger adskilt for en dag, for derefter
at kunne blive en igen og opleve begges dag mens vi bliver interageret til vores
jeg igen…
Fysisk at kunne omfavne hinanden, men bege være jeg for en dag, de to sider af
mønten der er mig…
Såk tændte hun vis bar ikke vi mennesker var fanget af det metafysiske vi
kalder for kroppe og de metafysiske opægter omkring os der konstant mider os
om at vi er ægte nor vi kan se dem, føle dem høre dem, lågte dem, smage dem…
Tænk på alle de ting vi ville kunne se/opdage vis cykel-julet kørte bare lidt
hurtigere eller lidt langsommer…
Ak jag tænkte hun mens hun sad i det let kølige sand vis jeg bare
kunne bryde realitet, alt ville være så meget beder for mig…
”At kunne komme ud”
.........................................................................................