Never ending story
"The never ending story" filmen var et stort hit for nogle år siden. Det er historien om den lidt kiksede dreng Bastian, der kommer til at læse en meget mærkelig bog om "fantasien". Plottet er, at Bastian selv udvikler bogens historie og bliver en del af den via sin veludviklede fantasi næret af hverdagens besværligheder.
Her på debatten er der jævnligt "reklameindslag" for Bibelen. De fleste er skrevet af én der mener, at ved at læse i og især om Bibelen kan man få nøjagtig kundskab om, hvordan man skal leve, så man kan undgå at blive udryddet ved Harmageddon.
Men som bogen Bastian læser i, er Bibelen i virkeligheden mere end bare en bog- den river den åbne læser med sig ind i et eventyr mere levende end man kan forestille sig. I tøre termer forklarer Bibelen det med nogle ordbilleder:
Bibelen kalder pludselig ikke Jesus for Jesus, men siger i stedet "Ordet" (joh 1:1-3). "Ordet er Gud" står der- men Ordet er mere end bare en person. Ord er jo en af de vigtigste måder vi kommunikerer på. Men pludselig siger Bibelen så om ordet:
"I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord" 1 Pet 1:23
Ordet kan altså genføde til et nyt liv- som i "never ending story" bliver vi med et en del af historien- ordet er ikke bare i bogen Bibelen, næ det kommer ind i os og forandrer os. Vi er med i et helt nyt eventyr, hvor vi pludselig har en helt ny rolle, skabt af den uforgængelige sæd ordet har plantet i os.
Den helt ny rolle indebærer blandt andet, at vi oplever dette:
"Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!" Gal 4:6
Det hele bliver på dette tidspunkt meget levende- er ordet i Bibelen, eller er det inden i os? Er Jesus ham vi læser om, eller er det ham der får os til at føle kærlighed, glæde og liv?
Bibelen er en meget mærkelig bog. Ikke fordi den fortæller en masse regler om, hvordan vi kan undgå et kommende ragnarok (Jehovas Vidner må naturligvis tro hvad de vil), men fordi den sprudler af liv- når vi altså først begynder at leve os ind i det der står.
Gør vi det vil ordet rodfæste sig i os, så vi lever os ind i vores nye rolle- og som Bastian redder fantasien fra sin undergang vil vi så udvikle os til mennesker der lader ordet komme til- vores handlinger og vores mål forandrer sig til det mere næstekærlige. Og glem alt om Harmageddon- med ordet indeni kan selv alverdens ragnarok ikke fælde os. Redder Sebastian måske ikke også fantasien?
Her på debatten er der jævnligt "reklameindslag" for Bibelen. De fleste er skrevet af én der mener, at ved at læse i og især om Bibelen kan man få nøjagtig kundskab om, hvordan man skal leve, så man kan undgå at blive udryddet ved Harmageddon.
Men som bogen Bastian læser i, er Bibelen i virkeligheden mere end bare en bog- den river den åbne læser med sig ind i et eventyr mere levende end man kan forestille sig. I tøre termer forklarer Bibelen det med nogle ordbilleder:
Bibelen kalder pludselig ikke Jesus for Jesus, men siger i stedet "Ordet" (joh 1:1-3). "Ordet er Gud" står der- men Ordet er mere end bare en person. Ord er jo en af de vigtigste måder vi kommunikerer på. Men pludselig siger Bibelen så om ordet:
"I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord" 1 Pet 1:23
Ordet kan altså genføde til et nyt liv- som i "never ending story" bliver vi med et en del af historien- ordet er ikke bare i bogen Bibelen, næ det kommer ind i os og forandrer os. Vi er med i et helt nyt eventyr, hvor vi pludselig har en helt ny rolle, skabt af den uforgængelige sæd ordet har plantet i os.
Den helt ny rolle indebærer blandt andet, at vi oplever dette:
"Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader!" Gal 4:6
Det hele bliver på dette tidspunkt meget levende- er ordet i Bibelen, eller er det inden i os? Er Jesus ham vi læser om, eller er det ham der får os til at føle kærlighed, glæde og liv?
Bibelen er en meget mærkelig bog. Ikke fordi den fortæller en masse regler om, hvordan vi kan undgå et kommende ragnarok (Jehovas Vidner må naturligvis tro hvad de vil), men fordi den sprudler af liv- når vi altså først begynder at leve os ind i det der står.
Gør vi det vil ordet rodfæste sig i os, så vi lever os ind i vores nye rolle- og som Bastian redder fantasien fra sin undergang vil vi så udvikle os til mennesker der lader ordet komme til- vores handlinger og vores mål forandrer sig til det mere næstekærlige. Og glem alt om Harmageddon- med ordet indeni kan selv alverdens ragnarok ikke fælde os. Redder Sebastian måske ikke også fantasien?