Mystikken om det at være ung længere

´
... Hvad er Ung - Hvor "gammel" er ikke et spørgsmål om år, men følelser!
Min mor sagde engang, at i ethvert gammelt menneske sidder der en lille dreng eller pige
og ønsker at komme ud og lege - Dette er heldigvis blevet mere og mere legalt i løbet af min levetid ..
Det står som i går for mit indre øje:
• Et sted mellem 1955 og 1957 "ejede" en af mine klassekammerater den
fedeste "fremvisnings-genstand" nogen af os unger nogensinde havde set:
"EN Lyslevende Oldemor" = Hans farmors mor -
en lille bitte dame i en højhalset sort kjole i Kakkelovnskrogen.
Min mor er 92 og tipoldemor, hun Cykler stadig, dog på en trehjulet i de
sidste godt 5år, et krav fra os børn, og jo hun er så småt ved at blive gammel.

• Vi skal ikke langt tilbage før parolen var: »Børn må ses, men IKKE høres«!
Sådan var det i de fleste af mine skolekammeraters hjem.
Hvad er der sket med ALDER bare indenfor de sidste 50 år - Flere af mine skolekammerater,
tiltalte stadig deres far og mor med stor respekt, og skulle bede om lov at sige/fortælle noget.
(Mine forældre var heldigvis moderne, men det gav nogle uheldige oplevelser i
andres hjem, hvis man ytrede sig/havde en mening, uden at blive bedt om det 😉)
Alligevel syntes jeg at mine forældre var "opppe i årene" da jeg blev gift,
mine svigerforældre temmelig gamle - Mine i 50'erne - Svigerforældrene i 60'erne -
Jeg blev bedt om at sige du samt svigerfar/-mor efter omkring et år
Min kone fik fornavne og blev bedt om at sige du, første gang hun så mine forældre, hun
lærte først at sige DU, efter godt tre år, og har aldrig lært at bruge fornavn nu efter 46 år.

Jeg kan faktisk ikke huske nogle af vores børns venner
nogensinde har sagt andet end DU og fornavn til min kone og jeg selv -
Jeg er snart 66 og egentlig ikke særlig gammel - Indtil for nogle få år siden, hvor det endegyldigt var slut med mine kræfter, kunne vi stadig holde fester der sluttede ud på de små timer, med deltagelse af alle generationer fra 16-18år og opefter - Sådan var det ikke i min barndom - og jeg håber heller ikke det nogensinde bliver sådan igen.

Men hvor he..... bliver årene a', der går 100år og en eftermiddag før man er gammel nok til at køre bil -
og godt en ugestid efter eller så, begynder man at blive nervøs for, hvormår de grundet alder snupper det igen 😉
Med venlig hilsen
jalmar ... 😉

for nogle skønne betragtninger

Det er lidt betænkeligt at man skal være en ældre person for at komme med den slags betragtninger 🙂
Personligt er jeg pissestoldt af at jeg har nået den alder jeg har, og jeg er ligesom dig over tres.
Jeg nyder livet hvert øjeblik hvor jeg har det godt, og ved udmærket at de hele kan være overstået i en split sekunde.
Det kan godt være at vores forældre også kunne blive gammelt, men hvor har vi haft fantastiske muligheder for at rejse og opleve verden, det er noget de gamle aldrig kom til at opleve.
Jeg regner med at de næste 24 timer kommer til at være en fantastisk oplevelse, og håber også at du kommer til at overleve de næste dag.
Alt som varer lidt længere er bonus 😃
Ha det kære Jalmar
Klaus

man er træt af dage.
Hej Jalmar 🙂
Jeg husker da min mor var 30 år, da var det normalt at gå i fruekjoler..i dag går hun i lange bukser og smarte bluser.
Jeg tror det er derfor, at selvom moden - til tider - bare MINDER om en fruekjole, så kunne jeg aldrig finde på at købe sådan en 😃
Jeg arver min datters tøj - nærmest bukser og bluser, men jeg går altså IKKE i lårkort !! 🙂
Og hvis jeg er blevet træt af noget jeg har købt - eller fejlkøbt...så går min mands 13 årige barnebarn da med det - det er så ved at være slut med det, hun er vokset udenom mig nu..
I dag siger jeg aldrig "de" til nogen, jeg ser ikke nogen mere end andre, i mine øjne er alle lige.
Desværre får jeg ikke cyklet.. min mand gav mig ellers en ny cykel - for nogle år siden..men det er så let at starte bilen, når man skal ud at handle, der kan heller ikke være ret mange indkøbsposer - på en cykel..😕
Men jeg lufter mine hunde hver dag - og får rigeligt med motion om sommeren - hus og sommerhus - have m.m. det kræver "sin kvinde" 🙂
Jeg har nogle forbilleder :
Ghitha Nørby - Lone Hertz - Susse Wold 🙂 når de kan se så "unge ud" i deres alder, så kan jeg vel også, når jeg når dertil - man har da lov til at håbe 😉

´
... Det er ikke lang tid siden, at min mor og jeg snakkede "Coboybukser", jeg kan tydelig huske da jeg endelig fik mine forældres lov til at købe et par "seje bukser"!
Problemet opstod næste dag, jeg ville ha' dem på i skolen, vi var nogle stykker der skulle direkte ind til Byen (Strøget Kbh.) efter skoletid m/læreren. Den gik ikke man gik ikke i skole i arbejdsbukkser/Rockerbukser, og slet ikke ind til Byen, så moderne var hun ikke endnu -
Grunden til vi kom til at tale om det var, at min mor kom hjem fra en
tur "TIL STRØGET" sammen med min lillesøster begge havde "Coboybukser" på 😃
A propos arve tøj, så går min kone også i meget af vores datters tøj, så den kender vi også her, hvor er det dog herligt, at også dem der er ældre af år, i dag kan gå i smart tøj -
Men der er godt nok nogle mennesker, der burde vejledes i bedre smag, apropos lårkort, m.m. Vi har et par stykker her i bebyggelsen med falsk hår, falsk kulør og falske "Babs og Nutte", iført en "beklædning", der muligvis ville have været [skrigende] moderne på deres børn hvis disse var omkring de 20 år!
Angående "DE" - Mennesker der har trådt min familie og/eller mig over tæerne, er ¨
jeg konsekvent "DE's" med, altså hvis det er totalt umuligt at komme uden om at tale til dem. [:|] - Jeg bruger det en sjælden gang imellem herinde, hvor jeg titulerer med "De og Deres", hvis en person går over mine usynlige grænser, så ved du hvorfor, hvis du har lagt mærke til det, altså i mit svar til andre. 😉
Mange hilsner
jalmar

´
... at mine forældre, og min mor efter min far døde i 1970'erne, (hvilket også indvirkede på os, da vi var kompagnoner) har turneret mere rundt i verden end konen og jeg - Mine forældre var jo etablerede og havde tiden og et hus der konstant steg i værdi fra ultimo 1950'erne og frem.
Konen og jeg havde besluttet os til at "gi' den en skalle" indtil jeg var slut 40'erne starten 50'erne og Børnene af vejen, spare op i Ejendomme og virksomhed - Vi skulle netop til at tage de sidste 5 år til ordentlig etablering v/indkøb af nye maskiner, med afhændelse efter 5 år for øje - Og i stedet for Hus og Sommerhus, få en lille lejlighed og stor Bil m/Camper for at "køre ud i det blå", og nyde livet og økonomiske uafhængighed, - så røg hele planlægningen da jeg blev invalid -
MEN ... det har ikke været lutter nedture og jeg vil pointere, at jeg har bestemt ingen grund til at klage, bortset fra over den mistede økonomiske uafhægighed, og alle de lande jeg/vi nu besøger via PC i stedet, men det er alligevel ikke det samme 🙂.
Men vi har været af sted i Bil et par gange, netop det jeg nyder mest, at rejsen går i vores tempo både frem og tilbage.
Og til dig kære Klaus [s]
jalmar

det har jeg også oplevet - at jeg blev tiltalt med "De" - nu ved jeg hvorfor 😃
Det var da jeg måtte have en "alvorlig snak" med min mors læge, sidste år, da hun var meget syg - han fik nogle sandheder at vide - på grund af fejlbehandling.
Ja alt med måde - også hvad påklædning angår - det har vist noget med stil at gøre - god eller dårlig.

blev engang spurgt hvordan det var at blive gammel
Han svarede at da han var syv år var han syv år GAMMEL
da han var 14 år var han 14 år GAMMEL
da han var 30 år var han 30 år GAMMEL
så egentlig mente han at han altid havde været gammel

Klaus