MOSES - baggrund
MOSES
„Den sande Guds mand“, Israels folks fører, Lovpagtens mellemmand; desuden profet, dommer, hærfører, historiker og skribent. (Ezr 3:2) Moses blev født i Ægypten i 1593 f.v.t. og var søn af Amram, sønnesøn af Kehat og oldesøn af Levi. Hans moder, Jokebed, var Kehats søster. Moses var tre år yngre end sin broder, Aron. Deres søster, Mirjam, var nogle år ældre. — 2Mo 6:16, 18, 20; 2:7.
Hans liv i Ægypten. Moses, et ’ualmindelig kønt’ barn, undgik at blive offer for det folkedrab Farao havde påbudt da han befalede at alle nyfødte hebraiske drengebørn skulle dræbes. Hans moder skjulte ham i tre måneder, hvorefter hun lagde ham i en ark af papyrus som blev sat ud mellem sivene ved Nilens bred, hvor Faraos datter fandt ham. Som følge af Jokebeds og Mirjams kloge handlemåde blev Moses ammet og undervist af sin moder, der var ansat af Faraos datter, som senere adopterede ham som sin søn. Som medlem af Faraos husstand blev han „oplært i al ægypternes visdom“ og blev „magtfuld i sine ord og gerninger“, idet han uden tvivl udmærkede sig med hensyn til både åndsevner og fysiske færdigheder. — 2Mo 2:1-10; Apg 7:20-22.
Trods Moses’ begunstigede stilling og de muligheder der lå åbne for ham i Ægypten, var hans hjerte hos Guds trælbundne folk. Han håbede faktisk at Gud ville bruge ham til at udfri det. Da han i en alder af 40 år en dag var ude hos sine hebraiske brødre og lagde mærke til de tunge byrder de måtte bære, så han en ægypter slå en hebræer. For at forsvare sin israelitiske broder dræbte han ægypteren og begravede ham i sandet. På dette tidspunkt traf Moses sit livs vigtigste beslutning: „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd.“ Hermed gav Moses afkald på den ære og de materielle fordele han kunne have nydt som medlem af den mægtige Faraos husstand. — He 11:24, 25.
Moses mente at tiden nu var inde til at han ville kunne udfri hebræerne. Men de påskønnede ikke hans indsats, og Moses blev tvunget til at flygte fra Ægypten da Farao hørte om drabet på ægypteren. — 2Mo 2:11-15; Apg 7:23-29.
„Den sande Guds mand“, Israels folks fører, Lovpagtens mellemmand; desuden profet, dommer, hærfører, historiker og skribent. (Ezr 3:2) Moses blev født i Ægypten i 1593 f.v.t. og var søn af Amram, sønnesøn af Kehat og oldesøn af Levi. Hans moder, Jokebed, var Kehats søster. Moses var tre år yngre end sin broder, Aron. Deres søster, Mirjam, var nogle år ældre. — 2Mo 6:16, 18, 20; 2:7.
Hans liv i Ægypten. Moses, et ’ualmindelig kønt’ barn, undgik at blive offer for det folkedrab Farao havde påbudt da han befalede at alle nyfødte hebraiske drengebørn skulle dræbes. Hans moder skjulte ham i tre måneder, hvorefter hun lagde ham i en ark af papyrus som blev sat ud mellem sivene ved Nilens bred, hvor Faraos datter fandt ham. Som følge af Jokebeds og Mirjams kloge handlemåde blev Moses ammet og undervist af sin moder, der var ansat af Faraos datter, som senere adopterede ham som sin søn. Som medlem af Faraos husstand blev han „oplært i al ægypternes visdom“ og blev „magtfuld i sine ord og gerninger“, idet han uden tvivl udmærkede sig med hensyn til både åndsevner og fysiske færdigheder. — 2Mo 2:1-10; Apg 7:20-22.
Trods Moses’ begunstigede stilling og de muligheder der lå åbne for ham i Ægypten, var hans hjerte hos Guds trælbundne folk. Han håbede faktisk at Gud ville bruge ham til at udfri det. Da han i en alder af 40 år en dag var ude hos sine hebraiske brødre og lagde mærke til de tunge byrder de måtte bære, så han en ægypter slå en hebræer. For at forsvare sin israelitiske broder dræbte han ægypteren og begravede ham i sandet. På dette tidspunkt traf Moses sit livs vigtigste beslutning: „Ved tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter, idet han valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd.“ Hermed gav Moses afkald på den ære og de materielle fordele han kunne have nydt som medlem af den mægtige Faraos husstand. — He 11:24, 25.
Moses mente at tiden nu var inde til at han ville kunne udfri hebræerne. Men de påskønnede ikke hans indsats, og Moses blev tvunget til at flygte fra Ægypten da Farao hørte om drabet på ægypteren. — 2Mo 2:11-15; Apg 7:23-29.