Min søster er misbruger

Hej,
Jeg beder noget så inderligt pårørende til misbrugere eller tidligere misbrugere om hjælp!
Min elskede storesøster, som altid har været den stærke i familien, er misbruger.
Vi voksede op med en alko-mor og voldelig stedfar, som min mor først tog sig sammen til at blive skilt fra, efter 9 hårde år. Min søster tog sig af mig og sørgede for jeg kom i skole hver dag. Hun har altid stået stærkt, været meget passioneret i hendes arbejde som coach, klaret sig enormt godt i skolen, været min mors yndling osv osv osv. Jeg har "heldigvis" aldrig skullet kæmpe mig til gode karakterer. Selvom jeg ikke gjorde ret meget ud af tingene, endte det altid med enormt vellykkede resultater. Det gældte både i skolen og til ridning, som på det tidspunkt og stadig er mit et og alt, for det er det eneste sted jeg kan koble fra.
Jo ældre hun blev, jo mere blev jeg overladt til mig selv og synkede bare ned i et dybt hul. Jeg kunne intet selv, slet ikke når hun ikke hjalp. Jeg fik stuearrest en måned, bare jeg glemte at slukke lyset på mit værelse når jeg skulle spise og der var alt for længe til jeg blev 18 og kunne slippe ud af det helvede.
Da hun blev 17, fik hun en kæreste og flyttede sammen med ham. Familien så ham 2 gange i de 2 1/2 år de var sammen. Der var liv og glade dage i deres kæmpe lejlighed. Han var misbruger, men det var "kun" hash, så vidt jeg vidste. Min søster holdte sig langt fra det og havde altid været modstander af den slags. Men der gik ikke længe, før jeg fik tilbudt den ene joint efter den anden, når jeg var på besøg. Men jeg har aldrig rørt det stads.
Jeg holdte det for mig selv, for min var stadig alkoholiker, selvom hun var blevet skilt og burde have det godt, så der var ingen at snakke med.
Det er nu 2 år siden, min søster og hendes kæreste gik fra hinanden. Jeg troede hun gik og havde det kanon. Hun tjente godt, fik en fed lejlighed inde i midtbyen, som hun påstod blev solgt og måtte flytte. Jeg har så indenfor de sidst 14 dage, fundet ud af ALT. Hun har i 4 år været misbruger af hash, amfetamin, kokain, stesolid, morfin, sovemedicin og andet smertestillende, samt nogle små piller der bliver kaldt fnuggi. Hun blev smidt ud af lejligheden, fordi den er blevet solgt og de sidste 5 lejligheder hun boede i, blev hun også smidt ud af, fordi udlejeren lugtede hash. Hun arbejder dog stadig, ved jeg, da jeg kender mange fra hendes arbejde. Pt. har hun dog fået orlov, indtil hun er på rette kurs. De kender til hendes problem, men de er ville med hende, så hun har heldigvis fået lov at beholde jobbet. Men de seneste 5 år af mit liv, har jeg ikke kunnet regne med hende, fordi hun havde for travlt til at hjælpe mig, fordi hun var flyttet hjemmefra med sin kæreste. De seneste 4, har jeg heller ikke kunnet stole på hende. Hun overholdte ikke aftaler med mig, brændte mig af hver gang, løj for mig osv. Den eneste grund til at jeg har holdt fast i hende, er fordi hun, trods alt, er min søster
Jeg føler mig enormt svigtet af hende, fordi min kæreste og jeg har hjulpet hende rigtig meget. Både økonomisk, og følelsesmæssigt. Vi har mange gange hjulpet hende med at flytte og hun har altid kunnet komme hos os og spise, eller sove. Jeg har jo altid vidst at hun røg hash, men kendte intet til det andet. Jeg har prøvet at få hende ud af det så mange gange. Vi boede sammen en kort overgang, men måtte flytte igen, da hun ikke betalte lejen eller passede sine pligter. Vi aftalte, at hun skulle give mig 500 kr. hver gang hun røg en joint - på den måde droppede hun det, for hun ville for alt i verden ikke af mine sine penge. Jeg fik pengene, men fandt hurtigt ud af at hun røg i smug. Hun gik ture om aftenen og stank når hun kom tilbage.
Nå, men nu skylder hun banken over 110.000 kr. og 40.000 kr. til forskellige mennesker, 35.000 kr. til min mormor og morfar, 13.000 kr. til min mor og 5.000 kr. til mig. Jeg har forlængst opgivet at få de penge, og jeg føler mig meget svigtet, for hun virker totalt ligeglad. Hver gang jeg nævner noget, som hun skal tage stilling til med det samme, får hun et flip. Hun går fuldstændig amok, går eller begynder at græde og beder mig gå. Jeg kan ikke komme ind til hende. Vi var så gode venner for 2 år siden, vi delte alt og vidste alt om hinanden. Troede jeg. Nu virker det som om hun er totalt ligeglad med mig og hver gang der sker noget fedt i mit liv, er hun ligeglad.
Hun får hjælp nu. Snakker med en socialrådgiver, samt en fra et misbrugscenter og en fra et frivilligt center, som hjælper hende med at finde bolig, job, hvordan hun skal undskylde overfor de mennesker hun har såret osv. Hun er også igang med at skrive en bog, for at bearbejde problemerne. Hun bor hjemme hos mor, betaler sin gæld af, det hele kører. Hele familien er åh så stolte af hende og det hænger mig langt ud af halsen.
Hele mit syn på hende har ændret sig, mere og mere for hver gang jeg har fundet ud af hun har løjet. Jeg har fået så mange undskyldninger af hende, som ikke har holdt i længere end et par dage. Jeg ved alt hvad hun foretager sig, fordi jeg kender alle hendes venner, som fortæller mig alt. Men det ved hun ikke. Derfor bliver jeg sur når hun fortæller noget, som jeg ved er løgn, fordi jeg får andet at vide. Og ja, jeg stoler mere på mine venner end på en misbruger. Selvom det er min søster.
Hun lyver hele familien langt op i hovedet, hele tiden, selvom hun er i behandling. Hun har fundet ud af, at hun åbenbart er biseksuel, men mest lesbisk og det kan jeg ikke forholde mig til. Jeg har intet imod homoseksuelle, jeg kan bare ikke sætte mig ind i det og vil ikke se på det, eller høre om det. Hver uge er der en ny fyr eller pige, som hun "knalder" med.
Jeg ser hende som en beskidt, ussel, billig, falsk, løgnagtig og ulækker misbruger. Jeg kan næsten ikke døje synet af hende længere, fordi hun stikker mig i ryggen, HVER gang jeg prøver at hjælpe. Jeg kender hende ikke længere og kan slet ikke se mig selv i hende længere. Hun var mit forbillede, da jeg ikke havde andre i mit liv og det billede har hun ødelagt.
Min kæreste og jeg har flere gange skændtes over hende, fordi hun har stjålet fra ham eller mig, mens hun har været hos os. Han har forbudt hende at komme her igen. Jeg elsker, når hun ikke kommer til familiefødselsdage eller andet familie-tam-tam, for så kan jeg få lov at gå og smile og være glad uden at skulle høre på hendes løgn og latin, hele tiden.
Og ja, det gør skam ondt i hjertet at skrive sådan her, når jeg tænker på at det er min søster. Men det er sandheden.
Mit problem er, hvad jeg skal stille op.
Skal jeg blive ved med at hjælpe hende, selvom hun er i behandling eller skal jeg overlade hende til "systemet"?
Jeg har givet op, jeg vil ikke hjælpe hende længere - jeg er snart 19 og hun fylder 21 snart, jeg kan ikke det længere. Jeg har altid gået og ventet på den dag, jeg kunne slappe af og nyde mit liv med min kæreste og pleje min skole og mig selv. Men lige nu virker den dag lidt fjern...
Er der nogen der kan hjælpe mig?? Ved godt det er noget af en stil, men har brug for hjælpen...

Din fantasi? Det tror jeg ikke, der er nogen grund til for den fejler da ingenting.
Mit bud er du selv er misbruger og du roder rundt herinde på "tørstof" i gamle indlæg, men her ikke fundet hvad du søgte og så digter du denne. Det er min tid altså ikke til.

har læst dit lange og grundige indlæg og føler med dig - har selv haft en ven som jeg måtte cutte båndet til, da jeg var i starten af 20'erne. Det med pengene er det mindste problem tror jeg - hvis hun skylder 200,000 væk og ikke mere så kan de høvles af over tid.
Jeg ved ikke, hvor du bor, men googlede efter nogle steder du kan spørge til råds. Jeg ville vælge noget der går gennem kommunen - måske kan de hjælpe dig i Varde Kommune med at fortælle, hvor du skal ringe hen i din egen kommune eller nærmeste sted _>
http://www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/page1394.aspx
Ellers så ville jeg bare gøre din søster klart at I kun kan ses under fælles betingelser, i det omfang du orker at se hende og så lave en aftale om at hun fx lige skal ringe og aflyse, hvis hun er stiv eller skæv og vil komme forbi til kaffe, hvis I en dag kommer på bedre talefod igen.
Du kan ikke bruge dit liv på at redde et andet menneske selv om det altid er en masse besvær værd, hvis ellers det fører til noget - ellers så giv op og søg professionel hjælp eller bare opgiv og kom videre med dit eget liv.

for de useriøse svar. Mit gæt er, at I keder jeg lidt en lørdag aften og derfor vælger at bruge den at svine personer, der er inde på den her side for at få seriøse råd og vejledning.
Men jeres svar sårer mig ikke, hvis det var det i prøvede på.
Jeg undlader at svare på jeres kommentarer og venter på den rette person skriver noget seriøst og konstruktivt.

For jeg var ikke ude på at såre dig, tværtimod. Jeg vil gerne lære dig lidt om markedsføring. Dit indlæg mangler sku saft, indledningen er ringe, ingen punchlines... Det simpelthen for tørt!

Jeg bor i Århus Kommune og får allerede hjælp ét sted, men jeg føler bare ikke helt det er nok. Jeg har lidt brug for råd fra en, som selv har prøvet det. Ikke præcis samme situation, men lignende, som du.
Du har ret i det du skriver med, at vi kun kan ses under fælles betingelser. De andet må jeg sige nej til, da ingen aftaler med hende bliver overholdt. Ikke engang så enkel en aftale.
Men jeg vil prøve det første og se hvad det fører med sig, selvom det nok kun bliver en masse bøvl i starten. Men jeg må vel kæmpe videre, lidt endnu, for at komme ud af det.
Tak for din hjælp.

at lære mig noget, det har jeg handelsskolen til.
Men hvis det er så tørt, hvorfor gider du så bruge tid på at blive ved med at svare på mine indlæg? Find i stedet noget andet med saft og punchlines 🙂

du skal sende din søster i døgn behandling, hun er stadig så ung at hun kan rete op på sig selv men det tager lidt tid.
men hendes motivation er den vigtigeste, den skal komme fra hende selv af, jeg har set masser af folk hvor det var familien der presede en til at søge behandling og det holder ikke.det skl være hende selv der vil.
der findes forskelige former for behandling, minesota modelen eller minesote inspirerede behandling, de bruger tit trin arbejde altså n.a. a.a. osv. de tolv trin. for nogen virker det og for andre ikke.der er der total afholdenhed
så er der pædagoisk behandling.
men hun skal afsted, indtil da skal du lade være med at se hende, hun har total misbrugs adfærd, lyver stjæler bedrager, alle dem hun holder af fordi de er de nemmeste, de er medafhængige indtil de siger fra, som er ret hårdt, men tit det der skal til før misbrugeren indser at der ikke er noget at komme efter.
jeg er selv barn af alkoholikere og har selv måtte komme ud af misbrug. og det kan din søster osse, lidt døgnbehandling så hun bliver renset og får øjnene op for hvad der er sket og så lidt terapi så skal det nok gå, gælden skal hun nok få betalt.
støt hende når hun kommer ud på den anden side.
ok held og lykke med det og godt nytår🙂

Er i det store hele enig i ovenstående. Men prøv at tale med en behandler (egen erfaring med minnesota er god) Kun du kan ændre på din placering i (roderiet) (din kæreste er inde på ret spor) Der er dog så mange aspekter og følelser involveret så det er guld værd med en proff i baghånden.
Kort fortalt skal hendes venner, hendes arbejdsplads og familie (helst alle og samtidig)
stille ultimatummet behandling og clean, og du får al den støtte og forståelse vi formår.
det fortsatte misbrug ønsker vi ikke se på og du vælge selv mellem misbruget og os.
Det er hårdt, det gør ondt, du/i falder i, men det er alle tårer, blod og sved værd.

Har selv været vridemaskinen igennem for nu 15år siden.
[f] kærligst fra djursland

hjælpe dig, for jeg hhar aldrig selv hverken røget hash eller drukket spiritus, jeg ved bare at vi ahr mange fyre heroppe som ikke kan rejse hjem fordi de er alkoholikere, mange drikker mindst 3 flasker spiritus om dagen, og det koster næsten intet her, men de vile gå i hundene hvis de skulle købe deres spiritus i danmark.
mange har været ansat i 20_ 25 år, og de tager kun på ferie, hvis de er tvunget til det, hver afdeling har så og så mange ferierejser om året, men nogle gange er der nogen der skal hjem på grund af familieproblemer, og så bliver ferie billetterne brugt på den måde.
jeg har kun været her i 18 år, men det er fordi livet passer fint til mig, jeg arbejder hver nat på en amerikansk station, og jeg har ikke lyst til at rejse på ferie, med alle de problemer man læser om i danmark.
hastigheden er 20 mile pr. hour, eller ca. 20 km. i timen, så ingen bliver kørt ned, og alle ansatte har rene straffeattester, så vi har intet at frygte, desuden går air policen altid rundt med pistoler og rifler.
en overgang kom der 8 airpolice fyre på en gang for at spise, så de satte bare deres våben op af stolene ved det bord de skulle spise, så alle kunne snuppe deres våben, hvis en gal fyr fik lyst til det, men nu er det ændret, de har fået et våbenskab, hvor de skal låse det hele inde, inden de henter mad.
der findes ikke hash eller andre farlige stoffer på basen, alt bliver kontroleret af det danske polti.
din søster må gerne sende nogle hexalid og smertestillende herop, det mangler vi, for det findes heller ikke.
icefarmer2001 yahoo.dk

For kommentaren på de useriøse svar 😉
Nogen ville efter en så lang kamp slå hånden af ofret, men som jeg læser det er der flere og ikke mindst hende selv der prøver på at rette op.
Men misbrug sætter sig fysisk i kroppen, jeg har på TV set tidligere narkomaner der har været clean i 20 år, de fortæller at den fysiske trang stadig presser nu og da selv om deres liv er på et helt normalt trygt leje med job, ægtefælle og børn.